Find hurtigt svar
Brug vores intelligente søgeassistent og få adgang til bekendtgørelser, vejledninger og afgørelser knyttet til netop denne lov.
§ 1
Der kan efter ansøgning gives opholds- og arbejdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse til at udføre arbejdsopgaver omfattet af en tilladelse meddelt efter inatsisartutlov om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter, når betingelserne i inatsisartutlovens §§ 10 a, 10 c, 10 d, 10 f og 10 g og § 11, nr. 2 og 3, er opfyldt.
Stk. 2.
Opholds- og arbejdstilladelse efter stk. 1 kan meddeles med henblik på midlertidigt ophold for højst 1 år med mulighed for forlængelse i samme tidsrum, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Opholds- og arbejdstilladelse efter stk. 1 kan ikke forlænges ud over 5 år.
Stk. 4.
Tilladelse efter stk. 1 skal være opnået inden indrejsen i Grønland. Efter indrejsen kan ansøgning herom kun indgives, hvis ingen særlige grunde taler herimod.