§ 1
Lovens formål er at sikre, at nyankomne udlændinge får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive deltagende, selverhvervende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere i overensstemmelse med grundlæggende værdier og normer i det danske samfund.
Stk. 2.
Dette skal ske gennem en integrationsindsats, der
1) tager udgangspunkt i den enkelte udlændings ansvar for sin egen integration,
2) bidrager til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv,
3) bidrager til, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse, og
4) bibringer den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer.
Stk. 3.
Loven har endvidere til formål at fremme muligheden for, at samfundets borgere, virksomheder, myndigheder, institutioner, organisationer og foreninger m.fl. kan bidrage til integrationsindsatsen, således at enhver kan bidrage til en vellykket integration af nyankomne udlændinge.
Stk. 4.
Loven har endelig til formål at sikre, at nyankomne udlændinge har kendskab til, at en vellykket integration er en forudsætning for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
§ 2
Omfattet af denne lov er flygtninge, jf. stk. 2, familiesammenførte udlændinge, jf. stk. 3, og indvandrere, jf. stk. 4.
Stk. 2.
Ved en flygtning forstås i denne lov
1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændinge- lovens §§ 7 eller 8,
2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændinge- lovens § 9 b,
3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændinge- lovens § 9 c, medmindre udlændingen er omfattet af stk. 3 eller 4, eller
4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændinge- lovens § 9 e.
Stk. 3.
Ved en familiesammenført udlænding forstås i denne lov
1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændinge- lovens § 9 eller
2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændinge- lovens § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person, som ikke er omfattet af stk. 4.
Stk. 4.
Ved en indvandrer forstås i denne lov
1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændinge- lovens § 9 a,
2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændinge- lovens §§ 9 i-9 l,
3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændinge- lovens § 9 p,
4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændinge- lovens § 9 c, stk. 4,
5) en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 d,
6) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændinge- lovens § 9 f,
7) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændinge- lovens § 9 c, stk. 1, på grund af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er omfattet af nr. 4-6, eller med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 m eller 9 n,
8) en udlænding, som uden at være omfattet af nr. 9 har fast, lovligt ophold her i landet i medfør af udlændingelovens § 1, eller
9) en udlænding, som har ophold her i landet i medfør af EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v.
Stk. 5.
Lovens kapitel 3, 4, 5, 6 og 7 finder ikke anvendelse for indvandrere.
Stk. 6.
Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt, en udlænding er omfattet af integrationsloven. Udlændingestyrelsen kan i den forbindelse, hvis særlige grunde taler derfor, træffe afgørelse om, at en familiesammenført udlænding, jf. stk. 3, er omfattet af reglerne i kapitel 3 om boligplacering.
§ 4
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for boligplacering af flygtninge, der er visiteret til den pågældende kommune, jf. kapitel 3, integrationsprogrammer for flygtninge og familiesammenførte udlændinge, jf. kapitel 3 a og 4, introduktionsforløb for indvandrere, jf. kapitel 4 a, udbetaling af in- tegrationsydelse til udlændinge omfattet af et integrationsprogram, jf. kapitel 5 og lov om aktiv socialpolitik, udbetaling af hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 6, og samordning heraf med den øvrige integrationsindsats i kommunen.
Stk. 2.
Ansvaret for flygtninge efter stk. 1 påhviler kommunalbestyrelsen fra udgangen af den første hele måned fra tidspunktet for afgørelsen om visitering, jf. § 10, stk. 1. Falder den 1. i en måned i en weekend eller på en helligdag, overgår ansvaret for en flygtning til kommunalbestyrelsen den førstkommende hverdag. Kommunalbestyrelsen kan med den pågældendes samtykke overtage ansvaret for en flygtning efter stk. 1 før udgangen af den første hele måned efter afgørelsen om visitering.
Stk. 3.
Ansvaret efter stk. 1 for flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8 påhviler kommunalbestyrelsen fra tidspunktet for den pågældendes registrering i Det Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet kommunen. Ansvaret efter stk. 1 for familiesammenførte udlændinge og indvandrere omfattet af § 2, stk. 4, nr. 1-8, påhviler kommunalbestyrelsen fra tidspunktet for den pågældendes registrering i Det Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet kommunen eller, hvis ansøgning om opholdstilladelse indgives her i landet, fra tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse. Ansvaret efter stk. 1 for indvandrere omfattet af § 2, stk. 4, nr. 9, påhviler kommunalbestyrelsen i bopælskommunen fra det tidspunkt, hvor det er godtgjort, at den pågældende udlænding opfylder betingelserne i § 2, stk. 4, nr. 9, og senest på tidspunktet for den pågældendes registrering i Det Centrale Personregister (CPR).
Stk. 4.
Ansvaret efter stk. 1 påhviler kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil flygtningen bliver visiteret efter reglerne i kapitel 3, eller hvor den familiesammenførte udlænding eller indvandreren bor eller opholder sig. Tager udlændingen bopæl eller ophold i en anden kommune, overgår ansvaret for integrationsprogram, introduktionsforløb og udbetaling af integrationsydelse efter de nærmere regler i kapitel 4-5 og lov om aktiv socialpolitik til kommunalbestyrelsen i denne kommune, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
Varetægtsfængsles eller indsættes en udlænding til afsoning i fængsel eller arresthus i en institution under kriminalforsorgen, der er beliggende i en anden kommune end den kommune, hvis kommunalbestyrelse efter stk. 1 er eller bliver ansvarlig for den pågældende udlænding efter stk. 2 eller 3, påhviler ansvaret efter stk. 1 kommunalbestyrelsen i den kommune, som er eller bliver ansvarlig for den pågældende efter stk. 2 eller 3, medmindre de to kommunalbestyrelser med samtykke fra udlændingen indgår aftale om andet.
§ 5
En kommunalbestyrelse kan overlade udførelsen af bestemte opgaver som led i gennemførelse af integrationsprogrammer til en eller flere organisationer eller foreninger m.v., herunder Dansk Flygtningehjælp, uddannelsesinstitu- tioner, private virksomheder og andre kommunalbestyrelser.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan efter aftale bemyndige en anden kommunalbestyrelse til helt eller delvis at forestå opgaver vedrørende integrationsprogrammer for flygtninge og familiesammenførte udlændinge, jf. kapitel 4, introduk- tionsforløb for indvandrere, jf. kapitel 4 a, udbetaling af integrationsydelse til udlændinge omfattet af et integrationsprogram, jf. kapitel 5 og lov om aktiv socialpolitik, udbetaling af hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 6, og samordning heraf med den øvrige integrationsindsats i kommunen.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan bemyndige en organisation, forening m.v. til at forestå opgaver og træffe afgørelse om integrationsprogrammer for udlændinge, jf. kapitel 4.
Stk. 4.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter regler om krav til sagsbehandlingen hos andre aktører, jf. stk. 3, herunder om frister og procedurer i forbindelse med sagsbehandlingen, og kan fastsætte regler om, hvorledes kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med andre aktører.
§ 7
Kommunerne i hver region skal søge at aftale boligplaceringen inden for de enkelte regioner i det kommende år af det antal flygtninge, der er fastsat i landstallet, jf. § 6 (aftalte regionskvoter). Aftalen skal meddeles Udlændingestyrelsen inden den 1. juni.
Stk. 2.
Ændres landstallet for det indeværende kalenderår, jf. § 6, 2. pkt., skal kommunerne i hver region søge at indgå en ny aftale. Aftalen skal meddeles Udlændingestyrelsen inden for en af Udlændingestyrelsen fastsat frist på normalt ikke mindre end 6 uger fra datoen for ændringen af landstallet.
Stk. 3.
Har kommunerne i hver region ikke givet meddelelse om indgåelse af en aftale efter stk. 1 til Udlændingestyrelsen inden den 1. juni, fastsætter Udlændingestyrelsen inden den 15. juni det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for de enkelte regioner i det kommende år (fastsatte regionskvoter).
Stk. 4.
Ændres landstallet for det indeværende kalenderår, og har kommunerne i hver region ikke givet meddelelse om aftale efter stk. 2, fastsætter Udlændingestyrelsen inden 30 dage efter udløbet af fristen i stk. 2 det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for de enkelte regioner i det pågældende år.
Stk. 5.
De fastsatte regionskvoter efter stk. 3 og 4 kan ændres af Udlændingestyrelsen, hvis ændrede forhold gør det nødvendigt.
§ 8
Kommunalbestyrelserne inden for en region skal søge at aftale, i hvilke kommuner det antal flygtninge, der er aftalt eller fastsat i regionskvoterne, jf. § 7, stk. 1 og 3, skal boligplaceres i det kommende år (aftalte kommunekvoter). Aftalen skal meddeles Udlændingestyrelsen inden den 10. september.
Stk. 2.
Ændres de aftalte eller fastsatte regionskvoter for det indeværende kalenderår, jf. § 7, stk. 2, 4 og 5, skal kommunalbestyrelserne i hver region søge at indgå en ny aftale. Aftalen skal meddeles Udlændingestyrelsen inden for en af Udlændingestyrelsen fastsat frist på normalt ikke mindre end 6 uger fra datoen for ændringen af regionskvoten.
Stk. 3.
Har kommunalbestyrelserne inden for en region ikke givet meddelelse om indgåelse af en aftale efter stk. 1 til Udlændingestyrelsen inden den 10. september, fastsætter Udlændingestyrelsen inden den 30. september for hver kommune i regionen det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for de enkelte kommuner i det kommende år (fastsatte kommunekvoter).
Stk. 4.
Ændres de aftalte eller fastsatte regionskvoter for det indeværende kalenderår, og har kommunalbestyrelserne inden for en region ikke givet meddelelse om aftale efter stk. 2, fastsætter Udlændingestyrelsen inden 30 dage efter udløbet af fristen i stk. 2 det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for de enkelte kommuner i det pågældende år.
Stk. 5.
De fastsatte kommunekvoter efter stk. 3 og 4 kan ændres af Udlændingestyrelsen, hvis ændrede forhold gør det nødvendigt.
§ 10
I forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse til en flygtning træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, i hvilken kommune den pågældende skal tage bopæl (visitering), jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Udlændingestyrelsen kan for mindreårige uled- sagede asylansøgere træffe afgørelse om visitering efter tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse til de pågældende, når dette er påkrævet for at inddrage de pågældende i afgørelsen om visitering. Afgørelsen om visitering skal i sådanne tilfælde træffes senest 2 uger efter meddelelsen af opholdstilladelse.
Stk. 3.
En flygtning, som visiteres til en kommune i medfør af stk. 1 eller 2, skal af den ansvarlige kommunalbestyrelse registreres i Det Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet landet i den pågældende kommune. Dette gælder, uanset om flygtningen i en tidsbegrænset periode midlertidigt tager ophold i en anden kommune som led i aktivering.
Stk. 4.
Registrering i medfør af stk. 3 foretages med virkning senest fra den dato, hvor ansvaret for flygtningen overgår til kommunalbestyrelsen, jf. § 4.
Stk. 5.
Foretager den ansvarlige kommunalbestyrelse ikke registrering af en flygtning efter stk. 3, registrerer Udlændingestyrelsen i Det Centrale Personregister (CPR) flygtningen som tilflyttet landet i den pågældende kommune.
Stk. 6.
Registrering i medfør af stk. 3 eller 5 finder sted, uanset om flygtningen tager bopæl eller ophold i kommunen fra den i stk. 4 nævnte dato.
Stk. 7.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om Udlændingestyrelsens afgørelser efter stk. 1 eller 2 og om registrering i Det Centrale Personregister, jf. stk. 3-6.
§ 12
Kommunalbestyrelsen skal, når det er muligt, anvise en bolig til en flygtning, som Udlændingestyrelsen visiterer til kommunen efter § 10, jf. dog stk. 3. Hvis lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, kan fuld boligstøtte i medfør af § 15 i lov om individuel boligstøtte ikke nægtes.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan ikke opfylde sin pligt efter stk. 1, 1. pkt., ved at anvise en bolig, som er beliggende i et ghettoområde, jf. § 61 a i lov om almene boliger m.v., eller i et område som nævnt i § 51 b, stk. 3 og 4, i lov om almene boliger m.v.
Stk. 3.
I ganske særlige tilfælde kan en flygtning, efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende, jf. § 4, stk. 2, med tilladelse fra Udlændingestyrelsen midlertidigt forblive indkvarteret på et sted, der er beregnet til indkvartering, jf. udlændingelovens § 42 a.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal, såfremt dette ikke allerede er sket, snarest muligt efter en flygtnings ophør af et ophold på en højskole efter § 23 a, stk. 1, nr. 2, anvise bolig efter stk. 1 til den pågældende.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen afholder de udgifter, der er forbundet med flygtningens flytning til kommunen. Tager flygtningen ophold på en højskole som led i aktivering efter § 23 a, stk. 1, nr. 2, umiddelbart i forbindelse med ansvarsovertagelsen, afholder kommunalbestyrelsen flygtningens udgifter i forbindelse med flytningen fra det sted, hvor den pågældende har opholdt sig under asylsagens behandling, til højskolen.
Stk. 6.
Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, skal kommunalbestyrelsen anvise flygtningen et midlertidigt opholdssted. Reglerne i lejeloven finder ikke anvendelse i forbindelse med indkvartering på midlertidige opholdssteder. Indkvartering på midlertidige opholdssteder kan alene ske i en anden kommune, såfremt der foreligger en aftale herom mellem den ansvarlige kommunalbestyrelse og kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor opholdsstedet er beliggende.
Stk. 7.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om anvisning af et midlertidigt opholdssted til flygtninge efter stk. 6.
Stk. 8.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om betaling for indkvartering på midlertid- ige opholdssteder og om inddrivelse heraf, herunder for indkvartering efter stk. 3 på det indkvarteringssted, hvor flygtningen har opholdt sig under asylsagens behandling.
§ 15d
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en flygtning, som visiteres til kommunen, jf. § 10, en helbredsmæssig vurdering, hvis der efter en konkret vurdering skønnes at være behov for en nærmere afdækning af den pågældendes fysiske og psykiske helbredsforhold. Ved vurdering af be- hovet for tilbuddet skal kommunalbestyrelsen inddrage allerede foreliggende helbredsmæssige oplysninger om flygtningen.
Stk. 2.
En flygtning, som er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, skal tilbydes en helbredsmæssig vurdering.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan efter en konkret vurdering beslutte at tilbyde en familiesammenført til en flygtning en helbredsmæssig vurdering.
Stk. 4.
Tilbud efter stk. 1-3 skal gives snarest muligt, og inden 6 måneder efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf. § 4.
Stk. 5.
Den helbredsmæssige vurdering skal omfatte
1) en samtale med og en helbredsundersøgelse af udlændingen med henblik på en lægefaglig vurdering af udlændingens fysiske og psykiske helbredstilstand og
2) en lægefaglig vurdering af, om der er behov for videre helbredsmæssig udredning eller behandling.
Stk. 6.
Den helbredsmæssige vurdering skal gennemføres af en læge.
Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen skal med udlændingens samtykke videregive de oplysninger, som er relevante for lægens gennemførelse af den helbredsmæssige vurdering.
Stk. 8.
Lægen skal med udlændingens samtykke videregive resultatet af den gennemførte helbredsmæssige vurdering til den koordineringsansvarlige forvaltning, jf. § 19 a, således at det kan indgå i den videre tilrettelæggelse af udlændingens integrationsprogram, jf. § 16.
Stk. 9.
Hvis den helbredsmæssige vurdering ikke er gennemført af udlændingens egen læge, skal den læge, der har gennemført vurderingen, med udlændingens samtykke videregive resultatet heraf til udlændingens egen læge.
Stk. 10.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter efter forhandling med sundhedsministeren nærmere regler om tilrettelæggelse, organisering og indhold af den helbredsmæssige vurdering.
§ 16
Flygtninge og familiesammenførte udlændinge skal, hvis de på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, have tilbudt et integrationsprogram, som tilrettelægges af den ansvarlige kommunalbestyrelse, jf. dog stk. 9.
Stk. 2.
For flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der er berettiget til at modtage integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, omfatter integrationsprogrammet
1) danskuddannelse, jf. § 21, og
2) beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 23.
Stk. 3.
For andre flygtninge og familiesammenførte udlændinge end de i stk. 2 nævnte omfatter integrationsprogrammet
1) danskuddannelse, jf. § 21, og
2) beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 23, stk. 6, hvis de pågældende er berettiget til og ønsker at modtage sådanne.
Stk. 4.
Udlændinge, som får tilbudt et integrationsprogram, har pligt til at deltage aktivt i programmets enkelte dele, idet § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv indsats dog finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår udlændingens pligt til at deltage i beskæftigelsesrettede tilbud. Omfanget og indholdet af integrationsprogrammets enkelte elementer fastlægges i en integrationskontrakt, som indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen, jf. § 19.
Stk. 5.
Integrationsprogrammet skal påbegyndes snarest muligt, og senest 1 måned efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en udlænding. Integrationsprogrammet skal tilrettelægges, med henblik på at udlændingen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Integrationsprogrammet skal tilpasses den enkelte udlændings forudsætninger, således at udlændingen kan gennemføre programmet hurtigst muligt, og tilbuddene må ikke stille sig hindrende i vejen for udlændingens mulighed for at varetage et arbejde.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt inden for 2 uger og senest ved integrationsprogrammets påbegyndelse give en udlænding, som modtager integrationsydelse, et virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller løntilskud, jf. §§ 23 b og 23 c, medmindre det er åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud.
Stk. 7.
Integrationsprogrammet har en varighed på 1 år og skal tilrettelægges med henblik på, at udlændingen kan opnå ordinær beskæftigelse inden for 1 år efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf. § 4. Opnår udlændingen ikke ordinær beskæftigelse eller uddannelse inden for 1 år, skal integrationsprogrammet forlænges. Det samlede integrationsprogram kan dog højst have en varighed på 5 år.
Stk. 8.
Mindreårige, uledsagede flygtninge kan få tilbudt et integrationsprogram.
Stk. 9.
Udlændinge, som opfylder betingelserne for hjælp efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal ikke have tilbudt et integrationsprogram, men have tilbud om danskuddannelse, jf. § 21.
§ 16a
Kommunalbestyrelsen skal pålægge en udlænding over 18 år, men under 25 år, inden for en nærmere fastsat frist at foreslå en eller flere relevante uddannelser, jf. stk. 2, som udlændingen kan søge om optagelse på, hvis udlændingen
1) har ansøgt om eller modtager integrationsydelse,
2) ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse,
3) ikke har forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn og
4) efter kommunalbestyrelsens vurdering vil være i stand til at gennemføre en uddannelse, jf. stk. 2, på almindelige vilkår.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal ud fra en vurdering af udlændingens forudsætninger pålægge den pågældende inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, hvor udlændingen under hele studieforløbet kan modtage SU, elevløn el.lign., der sikrer udlændingen et forsørgelsesgrundlag.
Stk. 3.
Optages udlændingen på en uddannelse, jf. stk. 2, har udlændingen pligt til at påbegynde og gennemføre uddannelsen.
Stk. 4.
Vurderer kommunalbestyrelsen, at der er risiko for, at en udlænding, som påbegynder en uddannelse efter stk. 3, kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen, skal kommunalbestyrelsen underrette uddannelsesinstitutionen om, at udlændingen er pålagt at påbegynde uddannelsen efter integrationslovens § 16 a. Underretning kan ske uden samtykke.
§ 17a
For en udlænding omfattet af § 16, stk. 2, skal tilbud i medfør af § 23 tilrettelægges som en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats. For en jobparat udlænding må der maksimalt være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter §§ 23 b og 23 c, jf. dog stk. 3. For en aktivitetsparat udlænding tilrettelægges den kontinuerlige virksomhedsrettede indsats efter en konkret vurdering af udlændingens forudsætninger og behov. For en aktivitetsparat udlænding kan de virksomhedsrettede tilbud i de første 6 måneder efter kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for udlændingen omfatte forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud, jf. § 23 a, stk. 1, nr. 5.
Stk. 2.
For en jobparat udlænding omfattet af § 16, stk. 2, skal tilbud efter §§ 23 b og 23 c have en varighed på gennemsnitligt mindst 15 timer om ugen. I det første år af integrationsprogrammet kan tilbud om nytteindsats efter § 23 b, stk. 1, 1. pkt., ikke medregnes i timekravet efter 1. pkt. For en aktivitetsparat udlænding fastsættes timetallet efter en konkret vurdering af udlændingens forudsætninger og behov.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan fravige kravet efter stk. 1 om, at der for en jobparat udlænding maksimalt må være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter §§ 23 b og 23 c, hvis betingelserne for at tilbyde et særligt højskoleophold i medfør af § 24 er opfyldt.
§ 19
Kommunalbestyrelsen skal inden 1 måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af § 16 i samarbejde med udlændingen udarbejde en integrationskontrakt. Udlændingen og kommunalbestyrelsen skal underskrive integrationskontrakten. Udlændingen skal samtidig underskrive en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund. Erklæringen udformes af udlændinge- og integrationsministeren. 2. og 3. pkt. finder ikke anvendelse, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder.
Stk. 2.
For flygtninge kan integrationskontrakten indgås, før kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil Udlændingestyrelsen har visiteret flygtningen, jf. § 10, overtager ansvaret for den pågældende, jf. § 4, stk. 2. Stk. 1, 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Integrationskontrakten indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen på grundlag af en samlet vurdering af den enkelte udlændings situation og behov med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt og så vidt muligt inden for 1 år opnår ordinær beskæftigelse. I vurderingen skal blandt andet indgå udlændingens individuelle færdigheder og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov. Hvis opnåelse af ordinær beskæftigelse ikke umiddelbart er et realistisk mål, tilrettelægges indholdet af kontrakten med henblik på, at udlændingen forbedrer sine muligheder for senere at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.
Stk. 4.
Kontrakten skal beskrive udlændingens beskæftigelses- eller uddannelsesmål og fastlægge indholdet af de aktiviteter, der skal sikre, at de i kontrakten opstillede mål opfyldes. Af kontrakten skal det fremgå, i hvilket omfang udlændingen skal have tilbud i medfør af integrationsprogrammet, jf. § 16, stk. 2 og 3, og det nærmere indhold heraf, herunder hvorledes forholdet mellem danskuddannelse, jf. § 21 og beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 23, skal være. Er der givet tilbud efter § 16, stk. 9, eller meddelt pålæg efter § 16 a, skal dette fremgå af kontrakten.
Stk. 5.
Det skal fremgå af kontrakten, hvilke sanktioner der efter lovgivningen gælder over for udlændingen, hvis udlændingen uden rimelig grund afviser at tage imod arbejde, eller hvis udlændingen uden rimelig grund udebliver fra eller afviser en eller flere af de aktiviteter, der er aftalt eller fastsat i kontrakten.
Stk. 6.
Integrationskontrakten skal angive, hvilken forvaltning i kommunen der er ansvarlig for at koordinere integrationsindsatsen for udlændingen, jf. § 19 a.
Stk. 7.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om kontraktens indgåelse, indhold, udformning og om opfølgning, jf. § 20.
Stk. 8.
Hvis der ikke kan opnås enighed mellem kommunalbestyrelsen og udlændingen om kontraktens indhold, fastsætter kommunalbestyrelsen indholdet af kontrakten.
Stk. 9.
Integrationskontrakten gælder, indtil udlændingen meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Efter udløbet af introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 7, kan kontrakten ikke omfatte tilbud efter § 16, stk. 2, 3 eller 9, eller pålæg efter § 16 a. Udlændinge, der efter udløbet af introduktionsperioden modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., omfattes af § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
§ 20
Kommunalbestyrelsen har pligt til at følge op på en udlændings integrationskontrakt, indtil udlændingen har opfyldt de mål, som er fastsat eller aftalt i integrationskontrakten, jf. § 19, stk. 4, 1. pkt. Når visitationen efter § 17 er gennemført, skal opfølgning finde sted mindst fire gange inden for 12 kalendermåneder. For udlændinge, der er i ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse, og som ikke modtager integrationsydelse, skal opfølgning dog kun foretages hver 12. måned, medmindre der er behov for hyppigere opfølgning. For udlændinge, der benytter sig af en ret til fravær i medfør af barselsloven, skal opfølgning på integrationskontrakten først finde sted 6 måneder efter barnets fødsel og derefter i forbindelse med den lovlige fraværsperiodes udløb, medmindre der er behov for hyppigere opfølgning. Har udlændingen opfyldt målene i integrationskontrakten, skal kommunalbestyrelsen alene følge op på kontrakten, hvis der opstår behov for det. Opfølgningen skal ske ved en individuel samtale. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan samtalen ske telefonisk, digitalt eller på anden tilsvarende måde. Ved vurderingen af, om det er hensigtsmæssigt, at samtalen sker telefonisk, digitalt eller på anden tilsvarende måde, finder § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilsvarende anvendelse, medmindre omstændigheder vedrørende udlændingens deltagelse i danskuddannelse, jf. § 21, tilsiger, at udlændingen møder personligt frem.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan for grupper af udlændinge, hvor helt særlige forhold gør sig gældende, fastsætte retningslinjer for, at der i stedet for afholdelse af en samtale kan være en anden form for kontakt.
Stk. 3.
Som led i opfølgningen skal det drøftes, om der er sket ændringer i udlændingens situation og behov, samt i hvilket omfang kommunalbestyrelsen og udlændingen har efterlevet kontrakten. Der skal herunder ske en drøftelse af, om det aftalte forløb er blevet fulgt, og af udbyttet af det fulgte forløb i forhold til de opstillede mål. Der skal endvidere på baggrund heraf ske en drøftelse af, om der skal foretages ændringer i programmets indhold, sammensætning og mål.
Stk. 4.
Med hensyn til udlændinge, der modtager integrationsydelse, skal individuelle samtaler, jf. § 20, stk. 1, afholdes som cv-samtaler eller som jobsamtaler med fokus på konkrete job og jobsøgning. Under samtalen skal det aftales, hvordan udlændingens jobsøgning kan understøttes. For udlændinge, der alene har ledighed som problem, skal kommunalbestyrelsen påse, at de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet, jf. § 26 a, fortsat er fyldestgørende.
Stk. 5.
Kontraktens opfølgning skal kunne danne grundlag for kommunalbestyrelsens beslutning om, hvorvidt udlændingen fortsat er berettiget til at modtage hjælp efter integrationsloven eller lov om aktiv socialpolitik, herunder om der skal ske nedsættelse i eller ophør af udlændingens integra- tionsydelse, jf. §§ 39, 40, 40 a og 41 i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 6.
Tilegner en udlænding sig ikke det danske sprog systematisk og målrettet inden for den fastlagte tidsramme, jf. § 4, stk. 2, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., skal kommunalbestyrelsen give udlændingen meddelelse om de mulige konsekvenser af udlændingens manglende dansktilegnelse.
Stk. 7.
Det skal ved kontraktens indgåelse sikres, at udlændingen er opmærksom på hovedbetingelserne for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, og der skal efter behov følges op herpå.
§ 21
Kommunalbestyrelsen skal inden 1 måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af § 16 henvise den pågældende til danskuddannelse i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i danskuddannelse, når den pågældendes danskkundskaber skønnes at være tilstrækkelige, eller når ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor.
Stk. 3.
Tilbud om danskuddannelse kan som led i integrationsprogrammet have en varighed på op til 5 år fra det tidspunkt, hvor udlændingen kan påbegynde danskuddannelsen, og kan maksimalt udgøre gennemsnitligt 15 timer om ugen, jf. § 4, stk. 3, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan fravige timeloftet efter stk. 3 efter de regler, som udlændinge- og integrationsministeren fastsætter herom i medfør af § 4, stk. 4, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
§ 23
Til udlændinge, der er omfattet af et integrationsprogram og berettiget til integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, skal kommunalbestyrelsen give tilbud om
1) vejledning og opkvalificering, herunder forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud, jf. § 23 a,
2) virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, jf. § 23 b, eller
3) ansættelse med løntilskud, jf. § 23 c.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan som led i integrationsprogrammet give en jobparat udlænding over 18 år, men under 30 år, tilbud om et særligt højskoleophold i medfør af § 24, hvis tilbuddet efter en konkret vurdering må antages at kunne forbedre den pågældendes beskæftigelsesmuligheder.
Stk. 3.
Tilbud skal så vidt muligt målrettes beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra udlændingens ønsker og forudsætninger, med henblik på at udlændingen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. De enkelte tilbud efter stk. 1 kan gives hver for sig eller i kombination.
Stk. 4.
Tilbud efter stk. 1, nr. 1 og 2, kan gives med henblik på, at den enkelte opnår samfundsmæssig forståelse.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade at give en udlænding tilbud, når ganske særlige grunde taler derfor.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen skal give en flygtning eller familiesammenført udlænding, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke modtager integrationsydelse, tilbud efter §§ 23 a-23 c, hvis den pågældende anmoder herom, medmindre tilbuddet ikke kan antages at ville forbedre den pågældendes beskæftigelsesmuligheder.
Stk. 7.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om tilbuddenes indhold.
Stk. 8.
De regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 113 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om erstatning ved en udlændings tilskadekomst eller ved skade, som en udlænding forvolder, under deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering samt tilbud om virksomhedspraktik, finder tilsvarende anvendelse.
§ 23a
Kommunalbestyrelsen kan give udlændinge tilbud om vejledning og opkvalificering, der kan bestå af
1) korte vejlednings- og afklaringsforløb,
2) særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder højskoleophold, praktik under uddannelsesfor- løbet samt fagspecifik danskundervisning,
3) ordinære uddannelsesforløb,
4) særlige opkvalificerende forløb med henblik på anvendelse af uddannelseskvalifikationer på det danske arbejdsmarked eller
5) forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud.
Stk. 2.
Tilbud skal afdække og udvikle udlændingens faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet.
Stk. 3.
Praktikperioder under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, jf. stk. 1, nr. 2, kan sammenlagt have en varighed på højst 3 måneder, og hver enkelt praktikperiode kan højst have en varighed på 1 måned. I praktikperioden finder § 23 b, stk. 3, tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Produktion og afsætning af produkter i forbindelse med særligt tilrettelagte projekter eller uddannelsesforløb, jf. stk. 1, nr. 2, må ikke være konkurrenceforvridende. De retningslinjer, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 33, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
Særlige opkvalificerende forløb, jf. stk. 1, nr. 4, kan have en varighed på op til 3 måneder. En udlænding kan som led i integrationsprogrammet kun gennemføre et sådant forløb én gang.
Stk. 6.
Til udlændinge, der er fyldt 25 år, og udlændinge under 25 år med forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn kan kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering give tilbud om vejledning og opkvalificering i form af studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse, hvis udlændingen ikke i forvejen har en sådan uddannelse. Ved afgørelsen skal kommunalbestyrelsen med udgangspunkt i udlændingens ønsker og forudsætninger vurdere udlændingens uddannelsesønske i forhold til arbejdsmarkedets konkrete behov for arbejdskraft.
Stk. 7.
De regler om uddannelsesaktivitet og indberetningspligt, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 108 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse.
§ 23b
Kommunalbestyrelsen kan give udlændinge, som enten har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af manglende faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud, tilbud om virksomhedspraktik på en offentlig eller privat virksomhed. For udlændinge, der modtager integrationsydelse, kan tilbud om virksomhedspraktik gives i form af nytteindsats, som består af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgiv- ere.
Stk. 2.
Tilbud gives med henblik på at afdække og optræne udlændingens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt for at afklare udlændingens beskæftigelsesmål. Tilbud om nytteindsats gives dog med det formål, at udlænd- ingen skal arbejde for sin integrationsydelse.
Stk. 3.
Udlændinge i virksomhedspraktik er ikke omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst. Udlændinge i virksomhedspraktik er dog omfattet af arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.
Stk. 4.
Varigheden af tilbud om virksomhedspraktik, jf. stk. 1, 1. pkt., udgør
1) op til 4 uger for en jobparat udlænding, jf. dog nr. 2,
2) op til 13 uger for en jobparat udlænding, hvis personen ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud, og
3) op til 13 uger for en aktivitetsparat udlænding.
Stk. 5.
For udlændinge omfattet af stk. 4, nr. 2 og 3, kan perioden efter en konkret vurdering forlænges op til 26 uger. Hvis en udlænding herefter ud fra en konkret og individuel vurdering har særligt behov for en længere periode, kan perioden forlænges yderligere.
Stk. 6.
Et tilbud om virksomhedspraktik i form af nytteindsats, jf. stk. 1, 2. pkt., kan have en varighed på op til 13 uger.
Stk. 7.
Reglerne i §§ 48 og 49 i lov om en aktiv beskæft- igelsesindsats om forholdet til virksomhedens ansatte, konkurrenceforvridning m.v. samt de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 50 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse over for udlændinge, der tilbydes virksomhedspraktik.
§ 23c
Kommunalbestyrelsen kan give udlændinge tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere. Tilbud om ansættelse med løntilskud gives med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer.
Stk. 2.
Et tilbud om ansættelse med løntilskud kan gives i op til 1 år.
Stk. 3.
§§ 54, 55 og 59 om løn- og arbejdsvilkår, jf. dog stk. 4, §§ 60 og 61 om merbeskæftigelse m.v. og §§ 63-65 om løntilskud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats over for personer, der modtager integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der gives tilbud om ansættelse med løntilskud. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte, at de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 68 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, helt eller delvist skal finde tilsvarende anvendelse for udlændinge, der gives tilbud om ansættelse med løntilskud.
Stk. 4.
§ 75 a, stk. 5 og 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om løn under tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere finder tilsvarende anvendelse for personer, der er omfattet af § 23, stk. 6.
§ 23f
Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge hjælp til nærmere bestemte udgifter, der er dokumenterede og rimelige, og som skyldes udlændingens deltagelse i integra- tionsprogrammet, hvis den pågældende eller dennes ægtefælle ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Kommunalbestyrelsen kan herunder dække udgifter til
1) deltagelse i særlige forløb,
2) værktøj samt arbejdsredskaber og arbejdsbeklædning,
3) helt særligt undervisningsmateriale og
4) egenbetaling i forbindelse med ophold på højskoler som led i aktivering efter § 23 a, stk. 1, nr. 2, af en varighed på ikke over 26 uger.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan til udlændinge, der modtager integrationsydelse, yde hjælp til dokumenterede og rimelige transportudgifter, som skyldes udlændingens deltagelse i integrationsprogrammet. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der modtager tilbud om offentlig ansættelse med løntilskud.
§ 24
Kommunalbestyrelsen kan efter en konkret vurdering give en jobparat udlænding over 18 år, men under 30 år, tilbud om et særligt højskoleophold med henblik på at forbedre udlændingens beskæftigelsesmuligheder. Det er en betingelse, at udlændingen forinden har gennemført et første virksomhedsrettet tilbud, jf. § 16, stk. 6, medmindre et særligt højskoleophold konkret vurderes at være mere egnet til at forbedre udlændingens muligheder for at komme i beskæftigelse eller ordinær uddannelse end de virksomhedsrettede tilbud, som kommunen kan tilbyde.
Stk. 2.
I det særlige højskoleophold skal indgå sprogundervisning og et særligt tilrettelagt erhvervsrettet forløb. Det erhvervsrettede forløb tilrettelægges inden for rammerne af højskoleloven og skal sammen med sprogundervisningen udgøre mindst en tredjedel af den samlede undervisning, der tilbydes inden for rammerne af højskoleloven.
Stk. 3.
Det særlige højskoleophold kan ud over sprogundervisning og et særligt erhvervsrettet forløb efter stk. 2 omfatte enten et tilbud om erhvervspraktik eller et tilbud om erhvervsrettet undervisning på en erhvervsskole eller et AMU-center.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan yde hjælp til dækning af udlændingens egenbetaling i forbindelse med et særligt højskoleophold af en varighed på ikke over 26 uger, hvis udlændingen eller dennes ægtefælle ikke har økonomisk mulighed for at betale udgiften.
§ 24a
Kommunalbestyrelsen kan efter aftale med en arbejdsgiver tilbyde en udlænding, der ansættes uden løntilskud, herunder en udlænding, der ansættes i henhold til særlige løn- og ansættelsesvilkår anvist af de forhandlingsberettigede organisationer på grund af manglende sproglige og eventuelle faglige kompetencer, opkvalificering, jf. § 23 a. Det er en betingelse for at yde tilskud til opkvalificering, at der er tale om opkvalificering, som virksomheden almindeligvis ikke forudsættes at tilvejebringe.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan give tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger til en udlænding, der er ansat eller ansættes uden løntilskud. Det er en betingelse for at give tilskud til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, at tilskuddet er af afgørende betydning for, at udlændingen kan fastholde eller opnå ansættelse, eller at redskabet eller indretningen kompenserer for udlændingens begrænsning i arbejdsevnen.
Stk. 3.
De regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 100, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om tilskud til hjælpemidler, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet af de opkvalificerende forløb, som kan tilbydes efter stk. 1.
§ 24c
Indvandrere skal, hvis de på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, have tilbudt et introduktionsforløb, som tilrettelægges af den ansvarlige kommunalbestyrelse.
Stk. 2.
Introduktionsforløbet består af
1) danskuddannelse, jf. § 24 d, og
2) beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 24 f, hvis indvandreren er berettiget til og ønsker at modtage sådanne.
Stk. 3.
Introduktionsforløbet skal påbegyndes, senest 1 måned efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en udlænding.
Stk. 4.
Introduktionsforløbet har en varighed på højst 3 år, efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf. § 4. Introduktionsforløbet skal tilpasses den enkelte udlændings forudsætninger og formålet med den pågældendes ophold i Danmark, således at udlændingen kan gennemføre forløbet hurtigst muligt, og tilbuddene må ikke stille sig hindrende i vejen for udlændingens mulighed for at varetage et arbejde.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil en udlænding, der ikke har afsluttet sit introduktionsforløb, flytter, skal overtage ansvaret for introduktionsforløbet.
§ 24g
Kommunalbestyrelsen kan yde støtte til en virksomhed, der etablerer en vejlederfunktion for en udlænding, der er omfattet af § 2, stk. 4, nr. 1, 8 og 9. Ved en vejlederfunktion forstås, at en medarbejder i virksomheden eller en ekstern konsulent varetager en særlig opgave med at give udlændingen indblik i muligheder og vilkår på arbejdsmarkedet i Danmark. Indsatsen skal ligge ud over, hvad arbejdsgiveren sædvanligvis forventes at varetage.
Stk. 2.
Støtte bevilges til dækning af lønomkostninger ved frikøb af den medarbejder, der varetager vejlederfunktionen, eller honorar til ekstern konsulent.
Stk. 3.
Ud fra en konkret vurdering af behov og forudsætninger hos den udlænding, der har brug for en vejleder, fastsætter kommunalbestyrelsen i samarbejde med virksomheden et timetal for vejlederfunktionen.
Stk. 4.
Med henblik på at forbedre en medarbejders mulighed for at varetage vejlederfunktionen kan der bevilges tilskud til køb af uddannelse til medarbejderen.
Stk. 5.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om støtte til en vejlederfunktion, herunder om tilskud til køb af uddannelse til vejlederen.
§ 26
En udlænding, som modtager integrationsydelse, har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder og tage imod tilbud som led i integrationsprogrammet efter kapitel 4.
Stk. 2.
En jobparat udlænding skal udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i § 26 a.
Stk. 3.
Undtages en jobparat udlænding, jf. § 26 a, stk. 6, fra kravet om registrering af sin jobsøgning i joblog på »Min Side« på Jobnet, jf. § 26 a, stk. 1, fra kravet om hver syvende dag at skulle tjekke sine jobforslag, jf. § 26 a, stk. 2, eller fra kravet om at lægge et cv på Jobnet inden for 3 uger og kravet om i den forbindelse at angive beskæftigelsesmål på Jobnet, jf. § 26 a, stk. 3 og 4, skal jobcenteret og udlændingen aftale, hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter.
§ 26a
En jobparat udlænding skal være aktivt arbejds- søgende. Udlændingen skal overholde de aftaler, der fremgår af »Min Side« på Jobnet, og som er indgået med kommunen om, hvordan og inden for hvilke fagområder den pågældende skal søge job. Udlændingen skal endvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.
Stk. 2.
En jobparat udlænding, der har ansøgt om eller modtager integrationsydelse, skal ved første henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen har pligt til at sikre dette. Udlænd- ingen skal mindst hver syvende dag tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende. De regler, som fastsættes i medfør af § 11, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse for udlændingens tilmelding og afmelding som arbejdssøgende.
Stk. 3.
Udlændingen skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding som arbejdssøgende hos jobcenteret lægge en beskrivelse (cv) af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcen- terets bistand til at finde arbejde ind i Jobnet. Udlændingen skal endvidere angive mindst ét beskæftigelsesmål. Jobcenteret kan inden for fristen i 1. pkt. fastsætte, hvornår oplysningerne skal være indlagt i Jobnet.
Stk. 4.
Udlændingen skal løbende opdatere sine oplysninger som nævnt i stk. 3 i Jobnet. Foreligger der oplysninger som nævnt i stk. 3 fra en tidligere tilmelding som arbejds- søgende, skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige i Jobnet, hvis udlændingen igen bliver tilmeldt som arbejdssøgende.
Stk. 5.
Jobcenteret skal i forbindelse med afholdelse af samtaler efter § 20, stk. 4, sikre, at de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet, er fyldestgørende.
Stk. 6.
Jobcenteret kan beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om registrering af sin jobsøgning i joblog på »Min Side« på Jobnet, jf. stk. 1, fra kravet om hver syvende dag at skulle tjekke sine jobforslag, jf. stk. 2, eller fra kravet om at lægge et cv på Jobnet inden for 3 uger og kravet om i den forbindelse at angive beskæftigelsesmål på Jobnet, jf. stk. 3 og 4, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til dette.
Stk. 7.
Udlændingen skal søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område. Udlændingen skal endvidere søge ledige job, når jobcenteret forlanger det.
Stk. 8.
Jobcenteret skal yde bistand, i forbindelse med at en udlænding indlægger oplysninger i Jobnet, hvis den pågældende anmoder herom.
Stk. 9.
Staten og kommunen har adgang til de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet.
§ 27a
Når kommunalbestyrelsen henviser en jobparat udlænding, der modtager integrationsydelse, til et job af over 5 dages varighed og udlændingen ikke får jobbet, igangsættes et systematisk henvisningsforløb efter stk. 2.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal hurtigst muligt henvise udlændingen til endnu et job og skal løbende fortsætte hermed indtil 3 måneder efter første henvisning efter stk. 1, hvis udlændingen ikke kommer i beskæftigelse. Er der ikke job, hvortil udlændingen kan henvises, skal kommunalbestyrelsen pålægge udlændingen at søge et antal nærmere angivne job på Beskæftigelsesministeriets database Jobnet. Jobbene udsøges i samarbejde med udlændingen.
Stk. 3.
En udlænding, der er omfattet af et systematisk henvisningsforløb, kan ikke henvises til en anden aktør, jf. § 5, stk. 3, som kommunalbestyrelsen har overladt varetagelsen af integrationsprogrammer.
§ 27b
Kommunalbestyrelsen skal, umiddelbart efter at en udlænding, som uden rimelig grund er ophørt med en uddannelse, som den pågældende har været forpligtet til at påbegynde, jf. § 16 a, stk. 3, ansøger om integrationsydelse,
1) bistå udlændingen med at finde beskæftigelse,
2) pålægge udlændingen at søge særligt angivne job på Beskæftigelsesministeriets database Jobnet eller
3) foretage opfølgning på udlændingens integrationskontrakt, jf. § 20, og ud fra en vurdering af udlændingens situation og behov give udlændingen tilbud som led i integrationsprogrammet, jf. § 16, stk. 2.
§ 39
Kommunalbestyrelsen kan yde hjælp til flytning, som forbedrer bolig- eller erhvervsforhold, herunder en flytning, hvor der flyttes fra en bolig med en boligudgift, der ikke svarer til udlændingens eller denne families økonomiske formåen, til en bolig med en lavere boligudgift, for en udlænding eller dennes familie. Det er en betingelse for hjælpen, at hverken den pågældende eller dennes ægtefælle har økonomiske muligheder for at betale udgifterne.
Stk. 2.
Hjælp efter stk. 1 ydes af kommunalbestyrelsen i den kommune, som udlændingen fraflytter.
Stk. 3.
Flytter udlændingen til en anden kommune, kan hjælp efter stk. 1 kun ydes, såfremt kommunalbestyrelsen i denne kommune har godkendt at overtage ansvaret for integrationsprogrammet.
Stk. 4.
Hvis flytningen sker til udlandet, kan hjælp efter stk. 1 kun ydes, såfremt den pågældende udlænding er statsborger i eller har særlig tilknytning til vedkommende land eller er sikret varige arbejdsmuligheder i landet.
§ 44
Udlændinge- og integrationsministeren nedsætter Rådet for Etniske Minoriteter, der består af 14 medlemmer. Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter vælger hvert fjerde år blandt sine medlemmer 5 medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter. Kommunalbestyrelserne i København, Aarhus, Odense og Aalborg Kommuner indstiller hver 2 medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter. Udlændinge- og integrationsministeren udpeger på baggrund af indstillingerne og under iagttagelse af reglerne i lov om ligestilling af kvinder og mænd 1 medlem fra hver kommune til Rådet for Etniske Minoriteter. Udlændinge- og integrationsministeren udpeger herudover 5 medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter, heriblandt formanden.
Stk. 2.
Rådets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.
Stk. 3.
Udlændinge- og integrationsministeren udpeger 1 tilforordnet medlem fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, som ikke har stemmeret.
Stk. 4.
Rådet for Etniske Minoriteter rådgiver udlændinge- og integrationsministeren om spørgsmål af betydning for flygtninge og indvandrere. Rådet kan ikke afgive udtalelser om enkeltsager.
Stk. 5.
Udlændinge- og integrationsministeren drager omsorg for sekretariatsbetjeningen af Rådet for Etniske Minoriteter.
Stk. 6.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter regler om valg af og forretningsorden for Rådet for Etniske Minoriteter.
§ 45
Udgifter efter denne lov til udlændinge afholdes af den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. § 4. Tager udlændingen bopæl eller ophold i en anden kommune, afholdes udgifterne efter denne lov af denne kommune.
Stk. 2.
Staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter til hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 6, til udgifter i forbindelse med udlændinges deltagelse i integrationsprogrammet, jf. § 23 f, og til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger efter § 24 a, stk. 2.
Stk. 3.
Staten yder i de 3 første år af introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 7, et månedligt grundtilskud på 2.640 kr. for hver udlænding omfattet af integrationsprogrammet, jf. § 16. I perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2018 udgør det månedlige grundtilskud for hver flygtning og hver udlænding, som er familiesammenført med en flygtning, dog 3.960 kr. Grundtilskuddet ydes til dækning af sociale merudgifter og generelle udgifter i medfør af kapitel 3 og 4 til udlændinge og udbetales til den kommunalbestyrelse, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. § 4.
Stk. 4.
Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb i introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 7, 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til integrationsprogrammer, jf. § 16, stk. 2 og 3, herunder danskuddannelse, jf. § 21, og tilbud efter §§ 23 a og 23 b samt mentorstøtte efter § 23 d. Rådighedsbeløbet opgøres til 73.000 kr. pr. år gange antallet af udlændinge i kommunen, der modtager tilbud efter kapitel 4. Antallet af udlændinge i kommunen opgøres som helårspersoner.
Stk. 5.
Staten refunderer i introduktionsperioden, jf. § 24 c, stk. 4, 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til beskæftigelsesrettede tilbud efter §§ 23 a og 23 b, som gives som led i et introduktionsforløb, jf. § 24 c, stk. 2, nr. 2, jf. § 24 f, og til støtte ydet til en virksomhed, der etablerer en vejlederfunktion, jf. § 24 g.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsens udgifter til løntilskud efter §§ 23 c og 24 f, jf. § 23 c, refunderes efter reglerne i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne.
Stk. 7.
Staten yder til den kommunalbestyrelse, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. § 4, et tilskud på 7.866 kr. pr. måned for hver mindreårig uledsaget flygtning, som bor eller opholder sig i kommunen. Tilskuddet ydes, indtil den mindreårige uledsagede flygtning fylder 18 år eller den pågældendes forældre får lovligt ophold her i landet. Der kan ikke ydes grundtilskud efter stk. 3 eller refusion for udgifter til integrationsprogram efter stk. 4 til en kommunalbestyrelse, der modtager tilskud efter 1. pkt.
Stk. 8.
Staten yder for hver udlænding omfattet af integrationsprogrammet, der har fået udarbejdet en integrationskontrakt efter § 19, følgende resultattilskud:
1) 75.000 kr., hvis udlændingen inden for de 3 første år af introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 7, og 50.000 kr., hvis udlændingen inden for det fjerde eller femte år af introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 7, kommer i ordinær beskæftigelse og fortsætter i ordinær beskæftigelse i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder.
2) 75.000 kr., hvis udlændingen inden for de 3 første år af introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 7, og 50.000 kr., hvis udlændingen inden for det fjerde eller femte år af introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 7, påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse og fortsætter uddannelsesforløbet i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder og under studieforløbet kan modtage SU, elevløn el.lign., der sikrer udlændingen et forsørgelsesgrundlag.
3) 32.000 kr., hvis udlændingen inden for introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 7, indstiller sig til prøve i dansk og senest ved første prøvetermin efter introduktionsperiodens udløb består prøve i dansk på det niveau, der i samarbejde med udbyderen af danskuddannelse er fastsat som mål i integrationskontrakten, jf. § 19.
4) 32.000 kr., hvis en udlænding, der efter introduktionsperiodens udløb, jf. § 16, stk. 7, tilbydes danskuddannelse efter § 2, stk. 5, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.,
a) indstiller sig til prøve i dansk inden uddannelsestilbuddets ophør, dog senest 1 år efter introduktionsperiodens udløb, jf. § 16, stk. 7, og
b) senest ved første prøvetermin herefter består prøve i dansk på det niveau, der i samarbejde med udbyderen af danskuddannelse er fastsat som mål i integrationskontrakten, jf. § 19.
Stk. 9.
Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe og meddele udlændinge- og integrationsministeren de oplysninger, herunder statistiske oplysninger, som denne måtte forlange om kommunalbestyrelsens indsats.
§ 46
Staten udbetaler en bonus til virksomheder, der i perioden fra den 1. juli 2016 til den 30. juni 2019 ansætter en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse som flygtning eller familiesammenført, jf. § 2, stk. 2 og 3, såfremt ansættelsen sker, senest 2 år efter at opholdstilladelsen er meddelt. Der skal være tale om ordinær beskæftigelse af et omfang på over 19 timer om ugen.
Stk. 2.
For udlændinge omfattet af stk. 1, der ansættes, senest 1 år efter at opholdstilladelsen er meddelt, udbetales til virksomheden 20.000 kr. efter 6 måneders ansættelse og yderligere 20.000 kr. efter 12 måneders ansættelse.
Stk. 3.
For udlændinge omfattet af stk. 1, der ansættes, mere end 1 år efter at opholdstilladelse er meddelt, men senest 2 år efter dette tidspunkt, udbetales til virksomheden 15.000 kr. efter 6 måneders ansættelse og yderligere 15.000 kr. efter 12 måneders ansættelse.
Stk. 4.
Bonus efter stk. 1 udbetales af Styrelsen for International Rekruttering og Integration efter ansøgning.
Stk. 5.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan til brug for behandlingen af ansøgninger efter stk. 4 få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, og indhente oplysninger i det fælles datagrundlag, jf. § 45 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Stk. 6.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter regler om bonusordningen, herunder om administrationen af ordningen.
§ 49
Den, der ansøger om eller modtager ydelser efter kapitel 4-6, har pligt til at medvirke til at tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, om den pågældende har ret til ydelsen.
Stk. 2.
Den, der modtager ydelser efter kapitel 4-6, har pligt til at give kommunalbestyrelsen oplysninger om ændringer i sine forhold, der kan have betydning for den fortsatte ret til ydelsen.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med behandling af sager om ydelser efter kapitel 4-6 give udlændingen skriftlig underretning om pligten til at give oplysninger efter stk. 1 og 2 om, hvilke typer af ændringer i den pågældendes forhold der kan have betydning for hjælpen, og som udlændingen efter stk. 2 har pligt til at oplyse om, og om konsekvenserne af, at der ikke oplyses om ændringerne.
§ 50
Kommunalbestyrelsen kan med udlændingens samtykke forlange, at personer og myndigheder m.v., der har kendskab til forholdene, giver oplysninger, der må anses for nødvendige ved behandling af sager om ydelser efter kapitel 4-6. Det gælder også oplysninger om udlændinges rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse indhente læge- og sygehusjournaler.
Stk. 2.
Kan udlændingens samtykke ikke opnås, kan oplysningerne indhentes uden samtykke.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal oplyse udlændingen om adgangen til at indhente oplysninger efter stk. 1 og om konsekvenserne af, at udlændingen ikke vil medvirke til at indhente oplysninger.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan begære optaget forhør efter retsplejelovens § 1018 med henblik på indhentning af oplysninger som nævnt i stk. 1.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra den person, som oplysningerne vedrører, kræve at få oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser. Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne. Oplysningerne kan indhentes som led i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel søgning til brug for kontrol.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen kan til brug for behandlingen af sager om ydelser efter kapitel 4-6, af sager om opfølgning på integrationskontrakter efter § 20 og af sager om finansiering og resultattilskud m.v. efter kapitel 9 få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister § 7.
§ 51a
En kommunalbestyrelse, der er bemyndiget i medfør af § 5, stk. 2, kan til brug for kommunalbestyrelsens varetagelse af de bemyndigede opgaver afkræve den delegerende kommunalbestyrelse de oplysninger, der er nødvendige herfor.
Stk. 2.
En kommunalbestyrelse, der har bemyndiget en anden kommunalbestyrelse i medfør af § 5, stk. 2, kan til brug for kommunalbestyrelsens behandling af en sag afkræve den bemyndigede kommunalbestyrelse oplysninger, som er tilgået denne som følge af bemyndigelsen.
Stk. 3.
En kommunalbestyrelse, der er bemyndiget i medfør af § 5, stk. 2, kan til brug for kommunalbestyrelsens varetagelse af de bemyndigede opgaver indhente de samme oplysninger fra offentlige myndigheder og private, som ifølge lovgivningen ville kunne indhentes af den delegerende kommunalbestyrelse, hvis denne havde behandlet sagen.
§ 51b
Flytter en udlænding inden introduktionsperiodens udløb, jf. § 16, stk. 7, til en anden kommune, videregiver kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen uden udlændingens samtykke oplysninger om udlændingens navn, opholdsgrundlag og andre personlige data til kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen videregiver i den i stk. 1 nævnte situation endvidere uden udlændingens samtykke oplysningerne fra udlændingens integrationskontrakt, jf. § 19, stk. 1, og kopi af den underskrevne erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf. § 19, stk. 1, 3. pkt., til kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen. Har kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen i forbindelse med en udlændings flytning til kommunen modtaget de i 1. pkt. nævnte oplysninger fra en kommune, hvori udlændingen tidligere har haft bopæl eller ophold, videregiver kommunalbestyrelsen tillige disse oplysninger til kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen skal i den i stk. 1 nævnte situation endvidere vurdere, om andre oplysninger vedrørende udlændingen end de i stk. 1 og 2 nævnte vil være af væsentlig betydning for udlændingens integrationsforløb og derfor bør videregives til kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen med henblik på dennes varetagelse af integrationsansvaret for udlændingen. Oplysningerne kan videregives med udlændingens samtykke. Opnås samtykke ikke, kan oplysningerne videregives uden udlændingens samtykke, hvis oplysningerne vurderes at være nødvendige for tilflytningskommunens kommunalbestyrelses varetagelse af integrationsansvaret for udlændingen.
§ 53
Udlændingestyrelsens bestemmelse om, hvorvidt en udlænding er omfattet af integrationsloven, jf. § 2, stk. 6, om landstallet, jf. § 6, om regions- og kommunekvoter, jf. §§ 7 og 8, om visitering, jf. §§ 10 og 11, og om anvisning af boliger, jf. § 15, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klager behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Afgørelser om boligplacering af flygtninge efter lovens kapitel 3 og afgørelser om hjælp efter lovens §§ 35-39 kan dog indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kommunalbestyrelsens afgørelse om udpegning af medlemmer af integrationsrådet, jf. § 42, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3.
Afgørelser, der er truffet af en kommunalbestyrelse efter bemyndigelse i medfør af § 5, stk. 2, kan ikke påklages til den delegerende kommunalbestyrelse.
§ 57
Meddeles en udlænding med opholdstilladelse, der er omfattet af § 2, stk. 2-4, efterfølgende opholdstilladelse på andet grundlag, har de i denne lov fastsatte bestemmelser virkning fra den første opholdstilladelse.
Stk. 2.
Meddeles en udlænding, der tidligere har haft opholdstilladelse, på ny opholdstilladelse, forkortes vedkommendes nye introduktionsperiode, jf. § 16, stk. 7, og § 24 c, stk. 4, med det tidsrum, hvori udlændingen forud for med- delelsen af den seneste opholdstilladelse har været omfattet af en introduktionsperiode, eller, hvis udlændingen ikke har været omfattet af en introduktionsperiode, med det tidsrum, hvori udlændingen har været omfattet af tilbud om danskuddannelse efter lov om danskuddannelse til voksne udlænd- inge m.fl. Hvis særlige omstændigheder tilsiger det, kan kommunalbestyrelsen helt eller delvis undlade at forkorte den nye introduktionsperiode. Den nye introduktionsperiode skal dog ophøre senest på det tidspunkt, hvor udlændingen har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år.
Stk. 3.
En udlænding, der har eller tidligere har haft opholdstilladelse, og som meddeles opholdstilladelse på et grundlag omfattet af § 2, stk. 2, bliver omfattet af reglerne i kapitel 3 om boligplacering af flygtninge, hvis den pågældende på tidspunktet for den seneste opholdstilladelses meddelelse er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5.
§ 58
Loven træder i kraft den 1. januar 1999, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§§ 6, 7, 8 og 9 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 3.
Lovens kapitler 3-6, 9 og 10 gælder ikke for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse inden den 1. januar 1999.
Stk. 4.
§ 62, nr. 2-6, træder i kraft den 1. juli 1998 og har virkning fra og med tilskudsåret 1999.
Stk. 5.
Integrationsrådene afholder tidligst den 1. juli 1999 valg til repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter, som herefter afholder valg til Rådet for Etniske Minoriteter. Er der den 1. juli 1999 ikke oprettet 14 integrationsråd, afholdes valget, når dette er tilfældet. Funktionsperioden for repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter og Rådet for Etniske Minoriteter følger herefter den kommunale valgperiode.