Gymnasieloven

Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven)

LBK nr 1076 af 04/09/2013

Senest offentliggjort 2013-09-06

Senest ændret 2014-06-17

Antal supplerende dokumenter: 1

Denne lov er historisk. Den er blevet ophævet eller erstattet af nyere lov.

Herved bekendtgøres lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 860 af 5. juli 2010, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 613 af 12. juni 2013 og § 1 i lov nr. 614 af 12. juni 2013.

Kapitel 1

Uddannelsens formål

§ 1

Uddannelsen til studentereksamen (stx), (det almene gymnasium) indgår sammen med uddannelserne til højere forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) i et samlet gymnasialt system, som er studieforberedende og almendannende, og som giver grundlag for videregående uddannelse.

§ 2

Uddannelsen til studentereksamen er en 3-årig ungdomsuddannelse, som er målrettet mod unge med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion, og som primært sigter mod videregående uddannelse. Uddannelsen udgør en helhed og afsluttes med en eksamen efter national standard.

Stk. 2.

Formålet med uddannelsen er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene.

Stk. 3.

Eleverne skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og evne til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale.

Stk. 4.

Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans.

Stk. 5.

Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele skolens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv.

§ 3

Uddannelsen til studentereksamen gennemføres med fokus på det almendannende og studieforberedende. Fagligheden er nært forbundet med sider af videnskabsfagene, og eleverne skal opnå almendannelse og studiekompetence inden for humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab med henblik på at kunne gennemføre videregående uddannelse.

§ 4

Studenterkursus er en komprimeret, 2-årig uddannelse, der udgør en helhed og afsluttes med den nationale studentereksamen, som er nævnt i § 2, stk. 1, og § 3. Uddannelsen er målrettet mod unge og voksne med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion, og som primært sigter mod videregående uddannelse.

§ 5

Studentereksamen giver adgang til videregående uddannelser efter de regler, der er fastsat herom.

Kapitel 2

Optagelse

§ 6

Ansøgere, der har afsluttet 9. klasse efter bestemmelserne i lov om folkeskolen eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og som opfylder de krav, der er fastsat i medfør af stk. 4 til forudgående undervisning og prøver, optages i det almene gymnasium i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse. Hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning efter kapitel 1 c i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. har vurderet, at ansøgeren ikke har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre den søgte uddannelse, og ansøgningen opretholdes, træffer institutionen med den søgte uddannelse afgørelse om optagelse.

Stk. 2.

Øvrige ansøgere kan, eventuelt på grundlag af en optagelsesprøve, optages efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren, jf. stk. 4 og 5. Ansøgere, der ikke har aflagt folkeskolens obligatoriske afgangsprøver, skal aflægge optagelsesprøve.

Stk. 3.

En elev, der efter at have gennemført 1. eller 2. g, afbryder undervisningen i indtil 1 år efter aftale med rektor, kan ved starten af det følgende skoleår fortsætte i 2. eller 3. g på den skole, hvor eleven allerede er optaget, eller på en anden skole. En elev, der afbryder undervisningen i mere end 1 år, skal optages på ny efter reglerne i stk. 2.

Stk. 4.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om optagelsen af elever i det almene gymnasium, herunder om senere optagelse, om krav til forudgående undervisning og prøver, om skolens individuelle vurdering af ansøgere, om optagelsesprøve, om, i hvilke tilfælde ansøgere efter stk. 2 kan optages, samt om, at ansøgere i forbindelse med ansøgningen skal tilkendegive deres interesse med hensyn til valg af studieretning m.v.

Stk. 5.

Ansøgere optages på den skole, de ønsker, såfremt der er plads.

§ 7

Under grundforløbet, jf. § 9, kan en elev, der helt eller delvis har gennemført et grundforløb i en anden 3-årig gymnasial uddannelse, skifte til uddannelsen til studentereksamen uden tab af tid. Sådanne elever optages på baggrund af merit, herunder ved substitution, for det hidtil gennemførte forløb.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om optagelse af elever, der ønsker at skifte til uddannelsen til studentereksamen.

§ 8

Optagelse til et 2-årigt forløb på studenterkursus kan tidligst finde sted et år efter, at ansøgerne har afsluttet 9. klasse efter bestemmelserne i lov om folkeskolen eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Kursusstedet afgør ud fra en vurdering af ansøgerens kvalifikationer, om en ansøger kan optages.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om optagelse på studenterkursus.

Kapitel 3

Uddannelsens organisering og indhold

§ 9

Uddannelsen organiseres i et grundforløb på ½ år, der er fælles for alle elever, og et efterfølgende studieretningsforløb på 2½ år, som vælges af den enkelte elev blandt de forløb, som skolen udbyder og opretter, jf. § 14.

Stk. 2.

Det almene gymnasiums fagrække består af fag på gymnasialt C-, B- og A-niveau, hvor A er det højeste niveau.

Grundforløb

§ 10

Grundforløbet skal give eleverne faglig indsigt og forståelse samt en indføring i gymnasiale arbejdsmetoder og danne grundlag for elevernes valg og gennemførelse af studieretning samt basis for udvikling af elevernes almendannelse.

Stk. 2.

Grundforløbet består af dansk, engelsk, 2. fremmedsprog, historie, idræt, et kunstnerisk fag, matematik, et eller to naturvidenskabelige fag, et naturvidenskabeligt grundforløb og samfundsfag samt almen sprogforståelse og almen studieforberedelse, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Skolen kan beslutte, at dansk, engelsk, 2. fremmedsprog, historie og idræt først begynder samtidig med studieretningsforløbet.

Uddannelsestid til almen studieforberedelse

§ 10a

I den tre- og fireårige tilrettelæggelse af uddannelsen til studentereksamen skal i det samlede forløb op til studentereksamen anvendes 200 timer og i den toårige tilrettelæggelse (studenterkursus) 140 timer til almen studieforberedelse.

Studieretningsforløb

§ 11

Studieretningsforløbet skal give eleverne mulighed for faglig fordybelse og styrkelse af fagligheden. Et studieretningsforløb består af obligatoriske fag og studieretningsfag i samspil med hinanden samt af valgfag.

Stk. 2.

Ved afslutningen af studieretningsforløbet skal alle elever have mindst fire fag på A-niveau, normalt tre fag på B-niveau og normalt syv fag på C-niveau.

§ 12

De obligatoriske fag er i alle studieretningsforløb, jf. dog stk. 4:

1) Dansk på A-niveau.

2) Engelsk på mindst B-niveau.

3) 2. fremmedsprog på

a) A-niveau, hvis det er et begyndersprog, jf. dog litra c,

b) mindst B-niveau, hvis det er et fortsættersprog, og

c) mindst B-niveau, hvis eleven har matematik på A-niveau i kombination med fysik og kemi, hvor det ene af disse fag er på A-niveau og det andet på mindst B-niveau.

4) Fysik på mindst C-niveau.

5) Historie på A-niveau.

6) Idræt på mindst C-niveau.

7) Et kunstnerisk fag på mindst C-niveau.

8) Matematik på mindst C-niveau.

9) Oldtidskundskab på C-niveau.

10) Religion på C-niveau.

11) Samfundsfag på mindst C-niveau.

Stk. 2.

Mindst ét af fagene biologi, engelsk, fransk fortsættersprog, fysik, græsk, kemi, latin, matematik eller tysk fortsættersprog skal indgå i uddannelsen og være på A-niveau.

Stk. 3.

Endvidere skal mindst to af fagene biologi, kemi og naturgeografi på mindst C-niveau indgå i det enkelte studieretningsforløb. Rektor fastlægger forlods hvilke.

Stk. 4.

Mindst et af fagene biologi, fysik, kemi, matematik eller naturgeografi skal afsluttes på mindst B-niveau. Dette gælder dog ikke elever, der har fire fremmedsprog.

§ 13

Skolen sammensætter studieretningerne, jf. stk. 2, så hver studieretning indeholder tre studieretningsfag, dog kun to studieretningsfag, hvis studieretningen indeholder et begyndersprog eller et klassisk sprog på A-niveau som 3. fremmedsprog.

Stk. 2.

Inden for en studieretning skal de to studieretningsfag på højeste niveau have naturlige berøringsflader og samarbejdsmuligheder. Der gælder følgende bindinger mellem disse to fag:

1) Biologi, fysik, kemi eller samfundsfag på A-niveau skal kombineres med matematik på mindst B-niveau.

2) Matematik på A-niveau skal kombineres med et af fagene biologi, fysik, kemi eller samfundsfag på mindst B-niveau.

3) Engelsk på A-niveau skal kombineres med enten samfundsfag på mindst B-niveau eller fortsættersprog, begyndersprog eller musik, alle på A-niveau.

4) Fortsættersprog på A-niveau skal kombineres med enten samfundsfag på mindst B-niveau eller engelsk, begyndersprog eller musik, alle på A-niveau.

5) Et begyndersprog eller et klassisk sprog på A-niveau skal kombineres med et andet begyndersprog, engelsk, fortsættersprog, klassisk sprog eller musik, alle på A-niveau.

6) Musik på A-niveau skal kombineres med et andet kunstnerisk fag på B-niveau, med engelsk, et fortsættersprog, et begyndersprog eller et klassisk sprog, alle på A-niveau, eller med matematik eller fysik på mindst B-niveau.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kombinationsmuligheder for de to fag på højeste niveau og kan fravige de bindinger, der er fastsat i stk. 2.

Stk. 4.

Skolen kan indføre lokale bindinger for de matematisk-naturvidenskabelige fag. Undervisningsministeren kan endvidere efter ansøgning fra skolen godkende andre lokale bindinger.

Stk. 5.

Skolen vælger selv det 3. studieretningsfag, således at samtlige studieretningsfag i en studieretning har gode muligheder for fagligt samspil. Fag fra andre gymnasiale uddannelser kan på C-niveau indgå som 3. studieretningsfag.

Stk. 6.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler, der bemyndiger rektor til at tilrettelægge særlige forløb i form af fravigelse af bindingerne på studieretningerne for elever, der i studieretningsforløbet skifter uddannelse eller skole, og for elever, der følger en 4-årig tilrettelæggelse af uddannelsen, jf. § 46.

§ 14

Alle skoler skal udbyde mindst fire studieretninger, hvoraf der er mindst én studieretning med overvejende humanistisk-sproglige studieretningsfag, én studieretning med overvejende samfundsfaglige studieretningsfag og én studieretning med overvejende naturvidenskabelige studieretningsfag. Kravet gælder ikke institutioner efter lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser).

Stk. 2.

Rektor træffer afgørelse om oprettelse af konkrete studieretninger og kan herunder træffe afgørelse om oprettelse af blandede studieretningsklasser.

Stk. 3.

Hver skole skal som minimum oprette én studieretning med overvejende humanistisk-sproglige studieretningsfag og én studieretning med overvejende naturvidenskabelige studieretningsfag.

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan fastsætte rammer for skolernes oprettelse af studieretninger. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte, at visse studieretninger skal udbydes eller oprettes, og kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 15

Skolen skal udbyde en række valgfag på C-, B- og A-niveau, der kan vælges på tværs af studieretninger. Fag fra andre gymnasiale uddannelser kan indgå i valgfagsudbuddet. Biologi, fysik, kemi eller samfundsfag som valgfag på A-niveau skal kombineres med matematik på mindst B-niveau.

Stk. 2.

Valgfag, hvortil der på små skoler er mindst syv tilmeldte elever og på store skoler mindst ti tilmeldte elever, skal dog altid oprettes. Rektor træffer afgørelse om oprettelsen af konkrete valgfag.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke fag og niveauer der kan indgå i skolens udbud af valgfag og kan fastsætte rammer for skolens oprettelse af valgfag.

Ekskursioner og undervisning ved udenlandske institutioner

§ 16

Dele af undervisningen kan tilrettelægges som ekskursioner m.v.

§ 17

Dele af undervisningen kan foregå ved en udenlandsk uddannelsesinstitution for elever, der har tilmeldt sig en særlig ordning, hvor dette på forhånd er planlagt. Undervisningen kan være forlagt til udlandet i et semester eller efter særlig tilladelse fra undervisningsministeren i op til et år.

Stk. 2.

Såfremt en elev trods tilmelding ikke deltager i opholdet ved en udenlandsk uddannelsesinstitution, påhviler det elevens skole at sørge for, at eleven uden forsinkelse kan fortsætte i den ordinære uddannelse på den skole, hvor vedkommende allerede er optaget, eller på en anden skole.

Fastholdelse af elever i uddannelse

§ 18

For at fastholde elever i uddannelse skal skolen i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning yde bistand til de elever, der har behov herfor.

Stk. 2.

Skolen skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald.

Stk. 3.

Rektor skal mindst en gang pr. semester drøfte forhold vedrørende den enkelte klasse eller den enkelte elev med klassens lærere.

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1.

Arbejdsformer og evaluering

§ 19

Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne gennem hele uddannelsen møder variation og progression i arbejdsformerne.

Stk. 2.

Undervisningen skal løbende evalueres, så elever og lærere informeres om elevernes udbytte af undervisningen. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om intern evaluering til vurdering af elevernes kompetence‍udvikling.

Merit

§ 20

Skolen giver efter ansøgning eleverne merit for undervisning og prøveaflæggelse i fag, når eleven inden optagelse i uddannelsen har afsluttet faget på tilsvarende eller højere gymnasialt niveau.

Stk. 2.

Skolen kan endvidere efter ansøgning give en elev merit, herunder ved substitution, for undervisning eller prøve, der er gennemført før optagelsen i uddannelsen eller gennemført som en del af undervisningen, jf. § 17, stk. 1, når forløbet efter skolens vurdering kan erstatte dele af undervisningen i uddannelsen.

Stk. 3.

For elever, der har fået merit efter stk. 1 eller stk. 2, kan skolen tilrettelægge særlige forløb, som kan være kortere end et sædvanligt gymnasialt forløb.

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om merit, herunder om kriterier for, hvilke fag der berettiger til merit, og i hvilket omfang meritgivende fag kan indgå i en samlet eksamen.

Særligt for studenterkursus

§ 21

På studenterkursus vælger eleverne studieretning og de valgfag, der skal påbegyndes det 1. år, ved starten af det 2-årige forløb. Kravene til det almene gymnasiums grundforløb overføres til studieretningsforløbet i en form, der er tilpasset studenterkursus.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om fordringerne til studentereksamen på studenterkursus, herunder hvilke fag der udgår af den obligatoriske fagrække efter § 12.

Bemyndigelse

§ 22

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsens indhold, organisering og tilrettelæggelse, herunder regler om fag og studieretningers mål, indhold og omfang på forskellige niveauer.

Kapitel 4

Mødepligt, aktiv deltagelse, oprykning m.v.

§ 23

Eleverne har mødepligt og pligt til at deltage aktivt i undervisningen.

Stk. 2.

Rektor er forpligtet til at gribe ind over for elevers fravær. Bestemmelser herom fastsættes i skolens studie- og ordensregler, jf. § 24.

§ 24

Rektor fastsætter skolens studie- og ordensregler, jf. dog stk. 3. Rektor gør eleverne bekendt med studie- og ordensreglerne.

Stk. 2.

Eleverne har pligt til at følge studie- og ordensreglerne. Rektor træffer afgørelse om iværksættelse af sanktioner over for elever, der ikke følger skolens studie- og ordensregler.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om studie- og ordensreglerne, herunder om iværksættelse af sanktioner over for elever, der ikke følger studie- og ordensreglerne.

§ 25

Rektor kan i særlige tilfælde nægte en elev oprykning til næste klassetrin, hvis det vurderes, at eleven ikke har opnået et tilstrækkeligt udbytte af det hidtil gennemførte undervisningsforløb. Det er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for at nægte oprykning, at eleven har under 2,0 i gennemsnit.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om rektors adgang til at nægte en elev oprykning.

Kapitel 5

Prøver og eksamen

§ 26

Studentereksamen er en samlet eksamen, som omfatter mindst ni prøver, herunder et studieretningsprojekt.

Stk. 2.

Studentereksamen kan desuden sammenstykkes som en enkeltfagseksamen af prøvekarakterer i alle obligatoriske fag og det nødvendige antal valgfag, jf. § 11, stk. 2, samt en særlig projektprøve.

§ 27

Studentereksamen kan omfatte prøver i alle fag på uddannelsen, undtagen idræt på C-niveau. Prøverne kan være tværfaglige.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter hvert år, hvornår prøver med centralt stillede opgaver afholdes. Rektor bestemmer, hvornår øvrige prøver afholdes på den enkelte skole inden for terminer, som er fastsat af undervisningsministeren.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter hvert år, i hvilke fag den enkelte elev skal aflægge prøve. Rektor gør hvert år eleverne bekendt med, i hvilke fag der skal aflægges prøve.

§ 28

Rektor afholder prøver og udsteder bevis for prøver og eksamen.

Stk. 2.

Prøverne er individuelle for hver elev. Det gælder dog ikke prøver, hvor flere elevers deltagelse er en forudsætning for en del af prøvens gennemførelse. Hver elev bedømmes individuelt.

Stk. 3.

Eksamensbeviset indeholder normalt prøvekarakterer, årskarakterer og karakter for studieretningsprojektet. Karaktererne på eksamensbeviset indgår med forskellig vægt i eksamensresultatet.

Stk. 4.

Efter bestået eksamen modtager eleven et eksamensbevis.

§ 29

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om prøver og eksamen, herunder om udstedelse af prøve- og eksamensbeviser.

§ 30

Andre end elever kan indstille sig til prøve som selvstuderende. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Kapitel 6

Skolens lærere

§ 31

Lærere, der underviser i henhold til denne lov, skal have undervisningskompetence (faglig og pædagogisk kompetence) i et eller flere fag i de gymnasiale uddannelser.

§ 32

Faglig kompetence er betinget af en kandidateksamen bestået ved et universitet i et eller flere fag i de gymnasiale uddannelser. Ved sideordnede fag i en to-fags kombinationsuddannelse skal begge fag være inden for gymnasiets eller hf’s fagrække. Det er endvidere en betingelse, at kandidatens uddannelse i sine enkeltdele og samlet har en sådan faglig og metodisk bredde og dybde, at kandidaten kan undervise fagligt forsvarligt i relation til målene for uddannelsen til studentereksamen.

Stk. 2.

Rektor tildeler faglig kompetence i forbindelse med lærerens ansættelse på skolen.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke faglige forudsætninger der skal være opfyldt som betingelse for tildeling af faglig kompetence på grundlag af en kandidateksamen efter stk. 1 eller en anden tilstrækkelig uddannelse.

Stk. 4.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, på hvilke betingelser personer, der ikke har faglig kompetence, kan opnå undervisningskompetence efter denne lov.

§ 33

En lærer opnår pædagogisk kompetence ved at gennemføre pædagogikum, jf. lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser.

§ 34

(Ophævet)

Kapitel 7

Rektors pædagogiske opgaver og ansvar

§ 35

Rektor har det pædagogiske ansvar for skolens undervisning, prøver og eksamen over for undervisningsministeren.

Stk. 2.

Rektor er skolens daglige leder, og rektor leder og fordeler det pædagogiske arbejde mellem skolens ansatte.

Stk. 3.

Rektor træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever, medmindre andet følger af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.

Kapitel 8

Tilsyn, kvalitetssystem og klage

§ 36

Undervisningsministeren har det overordnede ansvar for og fører tilsyn med undervisning, prøver og eksamen i henhold til denne lov.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan give pålæg til rektor i pædagogiske anliggender.

§ 37

Rektor fastlægger et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering i forbindelse med uddannelsen og undervisningen.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 38

Undervisningsministeren kan indhente alle nødvendige oplysninger fra skolerne om uddannelserne, eleverne og personalet, herunder foranstalte besøg på skolerne, med henblik på gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik og kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem institutionen og Undervisningsministeriet, herunder om form og format og om anvendelse af digital signatur i forbindelse med aflevering af oplysninger. Ministeren kan endvidere fastsætte krav til kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger.

§ 39

En elev kan klage til undervisningsministeren over rektors afgørelser, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om klage over afgørelser i forbindelse med prøver og eksamen, herunder om at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter.

Kapitel 9

Særlige former for undervisning og særligt tilrettelagte forløb

§ 40

Handicappede elever, der har behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, skal have tilbud herom.

Stk. 2.

Rektor kan i helt særlige tilfælde tilrettelægge det 3-årige forløb over 4 år for elever, der på grund af handicap er forhindret i at følge undervisningen på normal vis.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om tilpassede prøve- og eksamensforløb.

§ 41

Elever, der midlertidigt på grund af sygdom i længere tid ikke kan følge den almindelige undervisning, skal have tilbud om sygeundervisning.

Stk. 2.

Rektor kan i helt særlige tilfælde tilrettelægge forløb over en 4-årig periode for elever, der på grund af alvorlig sygdom eller tilsvarende i længere tid er forhindret i at deltage i undervisningen på normal vis.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om særligt tilrettelagt undervisning efter stk. 1, herunder om skolens pligt til at rette henvendelse til eleven, samt om tilpassede prøve- og eksamensforløb, jf. stk. 2.

§ 42

Skolen tilbyder eleverne frivillig undervisning.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 43

Der skal oprettes gymnasiale suppleringskurser (GSK) med det formål at sikre, at elever, der har afsluttet en gymnasial uddannelse, efterfølgende kan erhverve tilstrækkelige forudsætninger for at kunne blive optaget på og gennemføre en videregående uddannelse.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om gymnasiale suppleringskurser, herunder om placering af sådanne kurser på institutioner, der tilbyder gymnasial uddannelse.

§ 44

Der skal etableres gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF) for studerende, der i hjemlandet har aflagt en eksamen, der kan sidestilles med en dansk studentereksamen.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 45

Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme forsøgsarbejde og pædagogisk udviklingsarbejde. Det er en betingelse, at forsøg og udviklingsarbejde ikke forringer elevernes muligheder for at gøre brug af deres gymnasiale uddannelse som grundlag for videregående studier eller rettigheder i anden henseende.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fravige bestemmelserne i denne lov, hvor en gymnasieskole udbyder undervisning, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan desuden gøre undtagelser fra loven for en enkelt elev, hvor helt særlige forhold gør sig gældende.

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde, til efteruddannelse og til andre formål.

§ 46

Undervisningsministeren kan godkende, at uddannelsen til studentereksamen tilrettelægges i et 4-årigt forløb for eliteidrætsudøvere, som ud over de sædvanlige optagelsesbetingelser til gymnasiet opfylder idrætslige kriterier, opstillet af Institutionen til Fremme af Dansk Eliteidræt (Team Danmark).

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan endvidere godkende, at uddannelsen tilrettelægges i et 4-årigt forløb for elever, der er optaget på Musikalsk Grundkursus (MGK) eller tilsvarende kursus i billedkunst.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de særligt tilrettelagte forløb efter stk. 1 og 2, herunder om tilpassede prøve- og eksamensforløb.

Kapitel 10

Rådet for de Gymnasiale Uddannelser

§ 47

Undervisningsministeren nedsætter et råd for de gymnasiale uddannelser. Rådet er rådgivende for ministeren i alle spørgsmål om gymnasieskolen.

Stk. 2.

Rådet består af en formand og 16 medlemmer. Undervisningsministeren udpeger formanden. Rådets øvrige medlemmer udpeges af undervisningsministeren på følgende måde, jf. dog stk. 3:

1) 1 medlem efter indstilling fra regionsrådene i forening.

2) 1 medlem efter indstilling fra Foreningen af Skoleledere ved de Tekniske Skoler.

3) 1 medlem efter indstilling fra Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening.

4) 1 medlem efter indstilling fra Gymnasieskolernes Rektorforenings bestyrelse.

5) 1 medlem efter indstilling fra Forstanderforeningen for VUC’s bestyrelse.

6) 3 medlemmer efter indstilling fra Akademikernes Centralorganisation.

7) 1 medlem efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

8) 2 medlemmer efter indstilling fra Erhvervsskolernes Elevorganisation, Sammenslutningen af Handelsskoleelever, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Gymnasieelevernes Landsorganisation og Landssammenslutningen af Kursusstuderende i forening.

9) 1 medlem efter indstilling fra Grundskolerådet.

10) 2 medlemmer efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

11) 2 medlemmer efter indstilling fra de centrale råd for de videregående uddannelser i forening.

Stk. 3.

Hvis der af hensyn til rådets rådgivningsvirksomhed opstår behov for at udvide rådets sammensætning, kan undervisningsministeren udpege yderligere 1-2 medlemmer fra organisationer, som ikke har indstillingsret efter stk. 2.

Stk. 4.

Medlemmerne udpeges for en 3-årig periode. De efter stk. 2, nr. 8, udpegede medlemmer udpeges dog kun for en 1-årig periode. Rådets medlemmer kan genudpeges.

Stk. 5.

Udpegningen af medlemmerne sker efter reglerne i lovgivningen om ligestilling mellem kønnene.

Stk. 6.

Indstiller de indstillingsberettigede ikke medlemmer i overensstemmelse med stk. 2, 4 og 5, kan undervisningsministeren beslutte, at rådet kan fungere uden de pågældende medlemmer.

Stk. 7.

Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 8.

Undervisningsministeriet varetager sekretariatsfunktionerne.

Kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 48

Loven træder i kraft den 1. august 2005, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Loven har virkning for elever, der påbegynder undervisningen den 1. august 2005 eller senere, og for kursister, der påbegynder undervisningen på studenterkursus den 1. august 2006 eller senere.

Stk. 3-7.

(Udeladt)

§ 49

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.