Vigtigt: Der er vedtaget ændringer til denne lov
Se præcis hvilke paragraffer der ændres via vores tidslinje
§ 2
Den, der agter at benytte den i § 1 givne Tilladelse (d.v.s. til at optage Skibe og andet fra Havets Bund), bør først for vedkommende Amtmand anmelde, hvor han agter at benytte sit Apparat, og denne Embedsmand har da at tage de til den behørige Control med Biergningen fornødne Forholdsregler, ligesom han og, naar han efter Omstændighederne finder det fornødent, haver at affordre den Paagieldende Sikkerhed for, at Anordningens Forskrifter ville blive iagttagne. Den, der har fundet et Vrag eller en Samling af Gienstande, skal have udelukkende Ret til i en vis Tid at bierge indenfor en passende Grændse. Amtmanden haver at bestemme saavel denne, som Tiden, hvilken dog i intet Tilfælde bør gaae over 1 Aar, ligesom bemeldte Embedsmand haver at anordne, hvorledes Grændsen til Alles Efterretning bliver at betegne. Iøvrigt bliver det stedse at iagttage, at Vraget i saadanne Tilfælde, hvor det kan være til Hinder for Seiladsen, snarest muligt bør optages. Naar Optagelsen iværksættes, bør den, der forestaaer Biergningen, holde nøiagtig Fortegnelse over det biergede Gods, hvilken Fortegnelse daglig efter Arbeidets Tilendebringelse bliver at underskrive af ham selv og tvende af Biergningsmandskabet, hvorhos der angaaende det Optagne, saavel til Amtmanden som til Toldvæsenet, bør giøres Anmeldelse, hvis Rigtighed i Tilfælde, hvor dertil maatte findes Anledning, Amtmanden bør søge nærmere oplyst ved Forhør.