Folkeskoleloven

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen
LBK nr 665 af 20/06/2014
Senest offentliggjort 2014-06-24
Senest ændret 2015-08-31
Antal supplerende dokumenter: 2
Denne lov er historisk. Den er blevet ophævet eller erstattet af nyere lov.
!
Navigér lovgivningen nemmere med professionelle værktøjer og intelligent søgeassistent.
Få gratis adgang på mit.lovkompas.dk
Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af § 4 i lov nr. 622 af 12. juni 2013, § 1 i lov nr. 1640 af 26. december 2013, § 1 i lov nr. 406 af 28. april 2014, § 11 i lov nr. 630 af 16. juni 2014, § 13 i lov nr. 632 af 16. juni 2014 og § 3 i lov nr. 634 af 16. juni 2014.
Den ændring, der følger af lov nr. 1641 af 26. december 2013 om ændring af lov om folkeskolen (Indførelse af obligatorisk lektiehjælp og faglig fordybelse), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af denne ændring fastsættes af undervisningsministeren, jf. § 2 i lov nr. 1641 af 26. december 2013.
Den ændring, der følger af § 1, nr. 17, i lov nr. 406 af 28. april 2014 om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringen træder i kraft den 1. august 2015, jf. § 6, stk. 3, i lov nr. 406 af 28. april 2014.
De ændringer, der følger af § 13, nr. 1-3 og 5, i lov nr. 632 af 16. juni 2014 om kommunernes overtagelse af de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringerne træder i kraft den 1. januar 2016, jf. § 11, stk. 2, i lov nr. 632 af 16. juni 2014.
Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende §§ 3, 3 a, 5, 9, 10, 12, 13, 14, 14 a, 14 b, 15, 16, 16 a, 16 b, 16 c, 18, 19, 19 b, 19 d-19 f, 19 h, 19 i, 22, 25, 25 a, 26, 28, 29, 29 a, 30, 33, 34, 36, 40, 41, 42, 44, 45, 46, 50, 51, 55 og bilag 1 træder i kraft den 1. august 2014, jf. § 8, stk. 2, i lov nr. 1640 af 26. december 2013 om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag).
Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende §§ 5, 7, 9, 10, 11, 13, 19, 40, 40 a, 44, 56, 56 a og 57 d træder i kraft den 1. august 2014, jf. § 6, stk. 2, i lov nr. 406 af 28. april 2014 om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.).
Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 57 a træder i kraft den 1. august 2014, jf. § 4, i lov nr. 630 af 16. juni 2014 om Rådet for Ungdomsuddannelser.
Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 47 træder i kraft den 1. juli 2014, jf. § 11, stk. 1, i lov nr. 632 af 16. juni 2014 om kommunernes overtagelse af de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud.
Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende §§ 7 a, 13 b, 19 e-19 g, 19 j og 22 træder i kraft den 1. august 2014, jf. § 10, stk. 2, i lov nr. 634 af 16. juni 2014 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om folkeskolen og forskellige andre love (Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser m.v.).

Kapitel 1

Folkeskolens formål

§ 1

Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2.

Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Stk. 3.

Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

§ 2

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen, jf. dog § 20, stk. 3, § 44 og § 45, stk. 2, 2. pkt. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres ret til vederlagsfri undervisning i folkeskolen.

Stk. 2.

Den enkelte skoles leder har inden for rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. § 1, og fastlægger undervisningens organisering og tilrettelæggelse.

Stk. 3.

Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål.

Kapitel 2

Folkeskolens struktur og indhold til og med 9. klasse

§ 3

Folkeskolen omfatter en 10-årig grundskole bestående af en børnehaveklasse og 1.-9. klasse samt en 1-årig 10. klasse, jf. kapitel 2 a. Undervisningen i grundskolen består af undervisning i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, samt understøttende undervisning, jf. § 16 a.

Stk. 2.

Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt, jf. § 16, stk. 4.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, herunder om adgangen til at indhente viden og specialrådgivning samt bistand til kommunens udredning fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, og kan i den forbindelse fravige §§ 5, 7, 7 a, 13 og 14, § 14 b, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., og § 28, stk. 1, § 29 og § 36, stk. 2 og 4.

Stk. 4.

Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet.

Stk. 5.

Som led i de i stk. 4 nævnte samarbejder kan skolens leder beslutte, at personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset omfang kan varetage undervisningsopgaver i folkeskolens fag og obligatoriske emner og understøttende undervisning.

Stk. 6.

Folkeskolen kan tilbyde eleverne undervisning i deres fritid.

Stk. 7.

Folkeskolen kan tilbyde børn optagelse i en skolefritidsordning, hvis børnene er optaget i skolen eller har nået den alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse. Kommunalbestyrelsen kan med godkendelse af undervisningsministeren beslutte, at skolefritidsordninger på skoler eller afdelinger af skoler med normalt ikke over 150 elever kan optage børn fra det fyldte 3. år

Stk. 8.

Folkeskolen kan, hvor geografiske eller andre særlige forhold taler derfor, tilbyde voksne at deltage i folkeskolens undervisning på 8. og 9. klassetrin.

Stk. 9.

Folkeskolen kan i samarbejde med lokalsamfundets folkeoplysnings- og foreningsliv, det frivillige børne- og ungdomsarbejde samt andre kredse af interesserede borgere medvirke til eller forestå og koordinere kulturcenteraktiviteter.

§ 3a

Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte i henhold til § 5, stk. 5. Hvis der er behov herfor, skal der gives personlig assistance, der kan hjælpe barnet til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen.

§ 4

Efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren, tilbyder folkeskolen specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Undervisningsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om adgangen for kommuner, regioner og skoler m.v. til at indhente viden og specialrådgivning samt bistand til kommunens udredning fra den nationale videns - og specialrådgivningsorganisation.

Stk. 2.

Der kan tilbydes elever, hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, undervisning i 12 år.

§ 4a

(Ophævet)

§ 5

Indholdet i undervisningen vælges og tilrettelægges, så det giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhænge. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i tværgående emner og problemstillinger.

Stk. 2.

Undervisningen i 1.-9. klasse gives inden for 3 fagblokke og omfatter for alle elever:
1) Humanistiske fag:
a) Dansk på alle klassetrin.
b) Engelsk på 1.-9. klassetrin.
c) Kristendomskundskab på alle klassetrin bortset fra det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted.
d) Historie på 3.-9. klassetrin.
e) Tysk eller fransk på 5.-9. klassetrin, jf. dog stk. 3. Hver skole skal udbyde tysk og kan udbyde fransk.
f) Samfundsfag på 8. og 9. klassetrin.
2) Praktiske/musiske fag:
a) Idræt på alle klassetrin.
b) Musik på 1.-6. klassetrin.
c) Billedkunst på 1.-5. klassetrin.
d) Håndværk og design samt madkundskab på et eller flere klassetrin inden for 4.-7. klassetrin.
3) Naturfag:
a) Matematik på alle klassetrin.
b) Natur/teknologi på 1.-6. klassetrin.
c) Geografi på 7.-9. klassetrin.
d) Biologi på 7.-9. klassetrin.
e) Fysik/kemi på 7.-9. klassetrin.

Stk. 3.

Skolens leder kan efter samråd med en elevs forældre og lærere og efter eventuel inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning fritage eleven for tysk eller fransk, jf. § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, fra 7. klassetrin, hvis det er til elevens bedste. Elever, der fritages for tysk eller fransk, skal have anden relevant undervisning i de pågældende timer.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at undervisning i de fag, der er nævnt i stk. 2, tillige kan gives på andre klassetrin inden for 1.-9. end fastsat i stk. 2. Undervisningen kan ikke træde i stedet for den undervisning i faget, der skal foregå på de i stk. 2 nævnte klassetrin. Hvis der på skolen gives undervisning efter 1. pkt., skal det sikres, at det er muligt at følge undervisning i faget, der er tilrettelagt, alene ud fra at der undervises på de klassetrin, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 5.

Der gives i fornødent omfang supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, der har skiftet skole, eller som har været uden undervisning i længere tid. Der skal i fornødent omfang gives supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, som af anden grund har behov for støtte. Skolens leder kan for en elev, der modtager supplerende undervisning eller anden faglig støtte efter 1. og 2. pkt., efter samråd med elevens forældre fravige undervisningstiden i § 14 b, stk. 2, 1. pkt., hvis det er til elevens bedste.

Stk. 6.

Der gives i fornødent omfang undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn i grundskolen. Undervisningsministeren fastsætter regler om undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn og om modersmålsundervisning af børn fra medlemsstater i Den Europæiske Union, fra lande, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt fra Færøerne og Grønland. Undervisningsministeren kan fravige stk. 1-3, §§ 7 og 7 a, § 13, stk. 3, § 14, og § 14 b, stk. 2, 1. pkt., i forbindelse med fastsættelse af regler om undervisning i dansk som andetsprog og modersmålsundervisning.

Stk. 7.

Undervisningsministeren kan i forbindelse med fastsættelse af regler om undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn, jf. stk. 6, tillige fravige § 36, stk. 2 og 3, i tilfælde, hvor det ved optagelsen vurderes, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte, og det vurderes at være pædagogisk påkrævet at henvise eleven til en anden skole end distriktsskolen. Vurderingen skal foretages ud fra en individuel vurdering af elevens sproglige behov.

§ 6

Kristendomsundervisningens centrale kundskabsområde er den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom. På de ældste klassetrin skal undervisningen tillige omfatte fremmede religioner og andre livsanskuelser.

Stk. 2.

Et barn skal efter anmodning fritages for at deltage i undervisningen i kristendomskundskab, når forældremyndighedens indehaver skriftligt over for skolens leder erklærer selv at ville sørge for barnets religionsundervisning. Fritagelse kan normalt kun ske fra begyndelsen af et skoleår. Er barnet fyldt 15 år, kan fritagelse kun ske med barnets samtykke. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilken procedure der skal følges ved fritagelse for kristendomskundskab.

§ 7

I undervisningen i grundskolen indgår følgende obligatoriske emner:
1) Færdselslære,
2) sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab,
3) uddannelse og job.

Stk. 2.

Undervisningen i uddannelses og job skal tilrettelægges i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning.

§ 7a

I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Stk. 2.

Ungdommens Uddannelsesvejledning og skolens leder iværksætter fra 8. klasse en målrettet indsats for elever, der er vurderet ikkeuddannelsesparate, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. I den målrettede indsats indgår obligatorisk brobygning i 9. klasse, medmindre skolens leder i samråd med Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at det ikke vil gavne elevens muligheder for fortsat uddannelse. Den målrettede vejledningsindsats og brobygning sker efter lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

§ 8

(Ophævet)

§ 9

Ud over den undervisning, som skal tilbydes efter §§ 5, 7 og 7 a, kan der tilbydes eleverne på 7.-9. klassetrin undervisning i følgende fag og emner som valgfag:
1) Tysk.
2) Fransk.
3) Spansk.
4) Billedkunst.
5) Medier.
6) Filmkundskab.
7) Drama.
8) Musik.
9) Håndværk og design.
10) Madkundskab.
11) Almindelige indvandrersprog for elever med fornødent forhåndskendskab til det pågældende sprog.
12) Arbejdskendskab.

Stk. 2.

Valgfag udbydes som 1-årige forløb, bortset fra håndværk og design samt madkundskab, der udbydes som 2-årige forløb, samt tysk og fransk, der udbydes som 3-årige forløb. Kommunen kan vælge at udbyde de valgfag, der efter 1. pkt. udbydes som 1- eller 2-årige forløb, som forløb på op til 3 år.

Stk. 3.

Skolens leder kan med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbyde eleverne i 8. og 9. klasse, at de i kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder og institutioner.

Stk. 4.

Skolens leder kan med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbyde elever med særligt behov herfor undervisningsforløb i 8. og 9. klasse, hvor praktisk og teoretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan finde sted på og uden for skolen. Forløbene kan kombineres med introduktion til ungdomsuddannelserne i 8. klasse og brobygning i 9. klasse, som kan have en varighed af op til 4 uger pr. år, inklusive den i § 7 a nævnte introduktion og brobygning, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.. Undervisningsforløbene kan være af kortere eller længere varighed. Hvis det vurderes at være til elevens bedste, kan fagrækken fraviges bortset fra undervisning i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. I disse fag skal der undervises i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes. Deltagelse i undervisningsforløb efter denne bestemmelse kan kun finde sted efter aftale med eleven og forældrene, jf. § 54.

Stk. 5.

De fag, som efter § 19 d, stk. 4, nr. 5-12, tilbydes elever i 10. klasse, kan tillige tilbydes elever på 7.-9. klassetrin som valgfag.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen kan godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i andre fag og emner end de i stk. 1 og 5 nævnte.

Stk. 7.

Eleverne på 7.-9. klassetrin skal vælge mindst ét valgfag. Der skal tilbydes eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 120 undervisningstimer årligt.

Stk. 8.

Undervisningsministeren fastsætter regler for kommunalbestyrelsens beskrivelser af mål og indhold for fag, der tilbydes efter stk. 6.

§ 10

Undervisningsministeren fastsætter regler om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner efter §§ 5-7 og § 9. Undervisningsministeren fastsætter desuden regler om kompetencemål for bestemte klassetrin samt færdigheds- og vidensmål i de enkelte fag/emner, herunder regler om opmærksomhedspunkter inden for udvalgte kerneområder i dansk og matematik.

Stk. 2.

Skolernes læseplaner skal for folkeskolens fag og obligatoriske emner, jf. §§ 5-7 og § 9, stk. 1, beskrive den udvikling i indholdet i undervisningen, der tilrettelægges med henblik på at nå kompetencemålet. Læseplanerne skal herunder beskrive forløb, der understøtter arbejdet med færdigheds- og vidensmål. Læseplanerne skal godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. § 40, stk. 3. Undervisningsministeren udsender vejledende læseplaner.

Stk. 3.

Undervisningen i de enkelte fag og emner og i tværgående emner og problemstillinger, jf. § 5, stk. 1, skal fremme elevernes alsidige udvikling, jf. § 1, stk. 1.

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan udsende vejledende materiale om beskrivelsen af elevernes alsidige udvikling, undervisning i tværgående emner og problemstillinger samt vejledende opgavesæt, eksempler på kompetenceopgaver og udfordringsmål, eksempler på timeplaner m.v.

§ 11

Undervisningen i børnehaveklasser gives overvejende i form af leg og andre udviklende aktiviteter. Det tilstræbes at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv.

Stk. 2.

Indholdet i undervisningen i børnehaveklassen skal mindst omfatte følgende kompetenceområder:
1) Sprog.
2) Matematisk opmærksomhed.
3) Naturfaglige fænomener.
4) Kreative og musiske udtryksformer.
5) Krop og bevægelse.
6) Engagement og fællesskab

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet i børnehaveklassen, herunder om formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensmål og opmærksomhedspunkter for børnehaveklassen og obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen.

§ 12

Eleverne undervises på det klassetrin i grundskolen, der svarer til deres skolealder, jf. dog § 25, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3. Skolens leder kan efter samråd med forældrene bestemme, at en elev rykkes et klassetrin op eller undervises på samme klassetrin i 2 år, hvis det er til elevens bedste. Klassetrinsindplaceringen kan ske i forbindelse med skoleårets start eller i løbet af skoleåret.

Stk. 2.

Henvisning til specialundervisning, som ikke er af foreløbig karakter, sker efter pædagogisk-psykologisk rådgivning og efter samråd med eleven og forældrene. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.

Stk. 3.

Ønsker forældre, at deres barn optages i en skole beliggende i en anden kommune end bopælskommunen, jf. § 36, stk. 3, foretages henvisningen til specialundervisning, jf. stk. 2, efter pædagogisk-psykologisk rådgivning i bopælskommunen. Skolekommunen kan ikke foretage henvisning til et mere vidtgående specialundervisningstilbud end det tilbud, som bopælskommunen har henvist barnet til. Afgørelsen af, om tilbuddet er mere vidtgående, træffes af bopælskommunen.

Stk. 4.

Afgørelse om valg af fag, jf. § 9, og om fortsat skolegang i 10. klasse træffes af eleverne efter samråd med forældrene, jf. § 54, og elevens lærere, eventuelt med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning.

§ 13

Eleverne og forældrene, jf. § 54, skal regelmæssigt underrettes om lærernes og eventuelt skolens leders syn på elevernes udbytte af skolegangen. Forældrene skal underrettes skriftligt om resultaterne af test, jf. stk. 3.

Stk. 2.

Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til kompetencemål, færdigheds- og vidensmål og opmærksomhedspunkter, jf. § 10. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, jf. § 18, og for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen, jf. stk. 1.

Stk. 3.

Undervisningsministeren udarbejder test i udvalgte fag og på bestemte klassetrin, som skal anvendes som led i den løbende evaluering, jf. stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om, i hvilke fag og på hvilke klassetrin der skal afholdes test, om afviklingen af disse, om gennemførelse af test på særlige vilkår for elever med særlige behov og om, visse elever kan fritages for at aflægge test. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at skolerne frivilligt kan anvende testene.

Stk. 4.

Før en test tages i brug og ved udskiftning af opgaver, som indgår i en test, kan Undervisningsministeren udpege repræsentative grupper af elever til afprøvning af testenes relevans og pålidelighed m.v.

Stk. 5.

For elever på 8. og 9. klassetrin samt for elever, der forlader skolen efter 7. klassetrin, sker bedømmelsen af elevernes standpunkter i de fag, der er omfattet af § 14, stk. 1-3, ved hjælp af karakterer (standpunktskarakterer).

Stk. 6.

Der gives standpunktskarakterer mindst 2 gange om året på 8. og 9. klassetrin. De sidste standpunktskarakterer gives umiddelbart før de skriftlige prøver og skal udtrykke elevens faglige standpunkt på dette tidspunkt. Skolens leder kan beslutte, at de sidste standpunktskarakterer i de fag eller dele af fag, der ikke afsluttes med en skriftlig prøve, først gives umiddelbart inden de mundtlige prøvers påbegyndelse.

Stk. 7.

På 9. klassetrin udarbejder eleverne en obligatorisk projektopgave. Opgaven bedømmes med en skriftlig udtalelse og en karakter. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om projektopgaven.

Stk. 8.

På 9. klassetrin kan eleverne tillige udføre en fri selvvalgt opgave. Denne opgave kan efter elevens valg bedømmes med en skriftlig udtalelse og/eller en karakter.

Stk. 9.

Skolens leder udfærdiger et bevis for hver elev, der går ud af skolen efter 7., 8. eller 9. klassetrin. Beviset skal indeholde oplysning om, hvilken undervisning eleven har deltaget i, og om de senest givne standpunktskarakterer. Beviset skal tillige indeholde oplysning om bedømmelse i forbindelse med prøverne, jf. § 14, stk. 1-3.

Stk. 10.

Efter elevens valg kan den skriftlige udtalelse eller karakteren for den obligatoriske projektopgave, jf. stk. 7, og en eventuel skriftlig udtalelse og karakter for bedømmelse af den frie selvvalgte opgave, jf. stk. 8, påføres det i stk. 9 nævnte bevis. Skriftlige vurderinger i andre fag end prøvefagene kan efter elevens valg påføres eller vedhæftes beviset som en del af dette. Eleven kan vælge, at oplysninger om fag eller kurser, der er gennemført i den kommunale ungdomsskole, herunder skriftlige vurderinger eller karakterer, påføres eller vedhæftes beviset.

§ 13a

Undervisningsministeren offentliggør på baggrund af de afholdte test, jf. § 13, stk. 3, hvert år landsresultaterne.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen og skolelederen får oplyst den enkelte skoles testresultater set i forhold til det samlede landsresultat. Heri skal indgå en vurdering af skolens testresultater set i forhold til elevernes sociale baggrund.

§ 13b

Som led i den løbende evaluering, jf. § 13, stk. 2, skal der for hver elev fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin udarbejdes en elevplan. Elevplanen skal for eleverne i børnehaveklassen til og med 8. klassetrin indeholde individuelle mål og status for elevens læring og en beskrivelse af, hvordan der skal følges op herpå.

Stk. 2.

En elevplan skal for elever i børnehaveklassen indeholde de i stk. 1 nævnte oplysninger i forhold til kompetencemålet for dette klassetrin.

Stk. 3.

En elevplan skal på 1.-8. klassetrin indeholde de i stk. 1 nævnte oplysninger i følgende fag på følgende klassetrin:
1) Dansk på 1.-8. klassetrin.
2) Matematik på 1.-8. klassetrin.
3) Engelsk på 3.-8. klassetrin.
4) Historie på 4., 6. og 8. klassetrin.
5) Kristendomskundskab på 3., 6. og 8. klassetrin.
6) Natur/teknologi på 4. og 6. klassetrin.
7) Samfundsfag på 8. klassetrin.
8) Geografi på 8. klassetrin.
9) Biologi på 8. klassetrin.
10) Fysik/kemi på 8. klassetrin.
11) Idræt på 2., 5. og 8. klassetrin.
12) Musik på 2. og 6. klassetrin.
13) Billedkunst på 5. klassetrin.
14) Håndværk og design samt madkundskab på et af de klassetrin, som fagene tilbydes på.
15) Tysk eller fransk på 6. og 8. klassetrin.
16) Valgfag, jf. § 9, stk. 1, på et af de klassetrin, som faget tilbydes på.

Stk. 4.

Elevplanen skal for hver elev på 8. og 9. klassetrin indeholde oplysninger til brug for vurderingen af elevens uddannelsesparathed, jf. lov om vejledning om uddannelse
og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse, m.v. Elevplanen skal indeholde oplysninger om:
1) Hvilken ungdomsuddannelse eleven påtænker at søge efter 9. eller 10. klasse.
2) En vurdering af, om eleven har de nødvendige sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse efter 9. klasse.
3) Den besluttede indsats, der skal iværksættes over for elever, der er vurderet ikkeuddannelsesparate i 8. klasse eller senere.

Stk. 5.

Elevplaner skal være digitale. Elevplanen skal gøres tilgængelig for elevens forældre digitalt og opdateres mindst en gang hvert skoleår. Forældre skal endvidere efter anmodning modtage en udskrift af den digitale elevplan.

Stk. 6.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om elevplaner, herunder om anvendelse af digitale løsninger.

§ 14

Ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin aflægger eleverne folkeskolens 9. -klasseprøver, der kan gennemføres i følgende fag:
1) Dansk.
2) Engelsk.
3) Kristendomskundskab.
4) Historie.
5) Samfundsfag.
6) Matematik.
7) Geografi.
8) Biologi.
9) Fysik/kemi.
10) Idræt.
11) Tysk eller fransk, jf. § 5, stk. 2, nr. 1, litra e.

Stk. 2.

Hver elev skal aflægge to prøver i faget dansk og en prøve i hvert af fagene matematik, engelsk og fysik/kemi. Herudover skal den enkelte elev aflægge to prøver, som udvælges efter udtrækning blandt de i stk. 1, nr. 2-11, nævnte fag, efter undervisningsministerens bestemmelse henholdsvis inden for fagblokken humanistiske fag og inden for fagblokken naturfag, jf. opdelingen i § 5, stk. 2. Faget idræt udtrækkes som en del af den naturfaglige blok. Tilbudsfagene tysk og fransk henhører under den humanistiske fagblok . Hvis der sker udtræk af et fag, hvor eleven ikke har fulgt undervisningen i det pågældende skoleår, aflægger eleven i stedet prøve i yderligere et af de i stk. 1 nævnte fag inden for den humanistiske fagblok, bortset fra dansk.

Stk. 3.

Ud over de nævnte prøver i stk. 1 og 2 kan eleven ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin indstille sig til folkeskolens 9. -klasseprøver i valgfagene tysk, fransk, håndværk og design samt madkundskab, hvis eleven har afsluttet undervisningen i det pågældende skoleår. Prøverne i håndværk og design samt madkundskab kan gennemføres ved afslutningen af 8. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at eleverne har fulgt undervisningen i et sådant omfang, at prøvekravene kan opfyldes. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at andre praktisk betonede fag, der er omfattet af § 9, gøres til frivillige prøvefag. Afgørelse om indstilling til frivillige prøver træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf. § 54, og vedkommende lærer.

Stk. 4.

Undervisningsministeren fastsætter regler om folkeskolens 9. -klasseprøver, herunder om tidspunktet for prøvernes afholdelse, om kravene i de enkelte fag ved prøverne, om udtrækningen af fag og prøver, om antallet af prøver i fagene, om prøvernes gennemførelse, om hvilke prøver der udarbejdes centralt stillede opgaver til, om bedømmelse og karaktergivning, om klager i forbindelse med prøver, om, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter, om bevisernes udformning, om sygeprøver, om aflæggelse af prøver på særlige vilkår for elever med særlige behov og om fritagelse for at aflægge folkeskolens 9. -klasseprøver for visse elever. Undervisningsministeren fastsætter endvidere regler om censorer og kan herunder fastsætte, at kommunalbestyrelsen skal udpege et antal censorer til at bedømme 9. -klasseprøver i nærmere angivne fag.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen skal imødekomme anmodninger om at kunne aflægge folkeskolens 9. -klasseprøver og foranstalte afholdelse af prøverne for personer, der ikke er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse, og som ellers ikke har mulighed for at indstille sig til prøve. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 14a

Skoleåret begynder den 1. august.

Stk. 2.

Elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni. Sommerferien varer indtil den af kommunalbestyrelsen bestemte første skoledag efter skoleårets begyndelse.

§ 14b

Undervisningstiden tilrettelægges således, at den i et skoleår har en samlet varighed af
1) mindst 1.200 timer i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin,
2) mindst 1.320 timer på 4.-6. klassetrin og
3) 1.400 timer på 7.-9. klassetrin.

Stk. 2.

Undervisningstidens samlede varighed må ikke overstige 1.400 timer i et skoleår. Undervisningstiden kan dog overstige 1.400 timer for elever, der vælger mere end et valgfag, jf. § 9, stk. 7.

Stk. 3.

Undervisningstimerne i stk. 1 og 2 opgøres i klokketimer. Pauser indgår i den samlede undervisningstid.

Stk. 4.

For bestemte skoler kan undervisningsministeren på baggrund af en pædagogisk begrundet ansøgning godkende, at undervisningstiden overstiger 1.400 timer.

§ 15

Undervisningstiden skal tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen.

Stk. 2.

Der skal etableres tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse inden for undervisningstiden.

Stk. 3.

Det er frivilligt for eleverne at deltage i tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse efter stk. 2. Tilbuddet skal placeres om eftermiddagen i ydertimerne og skal over et skoleår have en samlet varighed på
1) 80 timer i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin,
2) 120 timer på 4.-6. klassetrin og
3) 80 timer på 7.-9. klassetrin.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal uden særskilt betaling fra forældrene tilbyde de elever, der ikke deltager i tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse, jf. stk. 3, plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 5, eller i et andet relevant fritidstilbud i de pågældende timer.

§ 16

Hver skole skal mindst gennemføre et samlet antal årlige undervisningstimer i de obligatoriske temaer i børnehaveklassen og et samlet antal årlige undervisningstimer i fagene på hvert af klassetrinnene 1.-9. (minimumstimetal). De samlede årlige minimumstimetal er fastsat i lovens bilag 1.

Stk. 2.

Hver skole skal mindst gennemføre et samlet antal årlige undervisningstimer i hvert af fagene dansk og matematik på hvert af klassetrinnene 1.-9. og i faget historie på hvert af klassetrinnene 3.-9. (minimumstimetal). De årlige minimumstimetal for disse fag er fastsat i lovens bilag 1.

Stk. 3.

Inden for de rammer og principper, der er fastsat i henhold til § 40, stk. 2, nr. 5, og § 44, stk. 2, nr. 1, gennemfører hver skole et antal årlige undervisningstimer i hvert enkelt obligatorisk fag på hvert af klassetrinnene 1.-9. og i valgfag på hvert af klassetrinnene 7.-9., hvorved de i lovens bilag 1, jf. stk. 1 og 2, fastsatte timetal som minimum gives. Der er i lovens bilag 1 fastsat årlige vejledende timetal for de fag, der ikke efter stk. 2 er fastsat årlige minimumstimetal for.

Stk. 4.

Undervisningstimetallene opgøres i klokketimer. Pauser indgår ikke i de i stk. 1-3 nævnte timetal.

§ 16a

Undervisningen i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, suppleres af understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal anvendes til forløb, læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.

Stk. 2.

Skolens leder skal sikre sammenhæng mellem undervisningen i fagene, de obligatoriske emner og den understøttende undervisning.

§ 16b

Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og efter ansøgning fra skolens leder godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i § 14 b, stk. 1, nr. 1, og i helt særlige tilfælde § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, i op til 1 skoleår med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen.

Stk. 2.

Fraviges bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervisningstiden, skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 5, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.

§ 16c

Dele af undervisningen kan organiseres og tilrettelægges som ekskursioner uden overnatning eller som lejrskoler med overnatning.

Stk. 2.

Skolerejser med overnatning kan anvendes som et alternativ til den almindelige undervisning.

§ 17

Elevtallet i grundskolens klasser må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser, der regulerer kommunernes driftsudgifter pr. elev.

§ 18

Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger.

Stk. 2.

Det påhviler skolelederen at sikre, at det undervisende personale, der er tilknyttet klassen, planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever.

Stk. 3.

I de fag, hvor der er prøver, jf. § 14, skal undervisningens indhold desuden fastlægges således, at kravene i de enkelte fag ved prøverne kan opfyldes.

Stk. 4.

På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærere og pædagoger, jf. § 29 a, løbende med den enkelte elev om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærere henholdsvis pædagoger, jf. § 29 a, og elever.

Stk. 5.

Det undervisende personale, der er tilknyttet klassen, samarbejder med eleverne om løsning af særlige opgaver i forhold til klassen. Opgaven som klasselærer skal varetages af en af klassens lærere eller uddelegeres til flere af klassens lærere eller pædagoger.

§ 19

De nødvendige undervisningsmidler skal stilles vederlagsfrit til rådighed for eleverne. Dette gælder dog ikke instrumenter og udstyr, som anvendes ved undervisning i fritiden efter § 3, stk. 6, og som hjemtages af eleverne til eget brug.

Stk. 2.

Ved hver skole oprettes et pædagogisk læringscenter. Det pædagogiske læringscenter er en del af skoles virksomhed og samarbejder med folkebiblioteket. Det pædagogisk læringscenter stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning, herunder også bøger til elevernes fritidslæsning, og yder vejledning i brugen heraf.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de pædagogiske læringscentres formål og funktion.

Kapitel 2 a

10. klasses struktur og indhold

§ 19a

Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.

§ 19b

Undervisningen i 10. klasse omfatter en obligatorisk del, jf. § 19 c, og en valgfri del, jf. § 19 d. Ved undervisningsforløb, der er tilrettelagt som helårsforløb, udgør det mindste antal årlige undervisningstimer 840. Ved 10. -klasseforløb, der planlægges af kortere varighed end et år, reduceres timetallet for de obligatoriske fag, jf. § 19 c, stk. 2, tilbudsfag og andre undervisningsaktiviteter, jf. § 19 d, stk. 2-5, forholdsmæssigt.

Stk. 2.

Ved fastlæggelsen af undervisningstiden regnes 60 minutters undervisning lig med 1 undervisningstime.

Stk. 3.

§ 16 c finder anvendelse på undervisningen i 10. klasse.

§ 19c

Den obligatoriske del af 10. klasse omfatter obligatoriske fag, brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, en selvvalgt opgave og arbejde med en uddannelsesplan, herunder vejledning.

Stk. 2.

Der skal undervises i fagene dansk, matematik og engelsk i et omfang svarende til i alt 420 årlige timer.

Stk. 3.

Der skal tilbydes yderligere målrettet læseundervisning til elever med læsevanskeligheder.

Stk. 4.

Eleverne skal deltage i brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v..

Stk. 5.

Eleverne skal udføre en selvvalgt opgave, der bedømmes med en skriftlig udtalelse og, hvis eleven ønsker det, med en karakter. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om den selvvalgte opgave.

Stk. 6.

Eleverne modtager vejledning og skal udfærdige en uddannelsesplan, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v..

§ 19d

Den valgfrie del af 10. klasse omfatter tilbudsfag, andre undervisningsaktiviteter og brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv.

Stk. 2.

Eleverne i 10. klasse skal tilbydes undervisning i følgende tilbudsfag:
1) Dansk.
2) Matematik.
3) Engelsk.
4) Tysk.
5) Fransk.
6) Fysik/kemi.

Stk. 3.

Tilbud efter stk. 2, nr. 4 og 5, skal kun gives til elever, som har modtaget undervisning i tysk eller fransk i 5.-9. klasse efter § 5, stk. 2, nr. 1, litra e. Skolens leder kan tilbyde elever, der har fulgt undervisningen i de prøveforberedende valgfag tysk eller fransk i 7.-9. klasse, at deltage i tilbudsfagsundervisningen i 10. klasse.

Stk. 4.

Eleverne skal tilbydes undervisning i mindst tre af følgende fag:
1) Idræt.
2) Samfundsfag.
3) Kristendomskundskab/religion.
4) Naturfag.
5) Metal/motorværksted.
6) Byggeværksted.
7) Teknologiværksted.
8) Serviceværksted.
9) Produktudvikling og formgivning.
10) Iværksætter.
11) Sundhed og sociale forhold.
12) Teknologi og kommunikation.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen kan godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i andre undervisningsaktiviteter. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der udarbejdes mål og læseplaner for denne undervisning.

Stk. 6.

Eleverne skal tilbydes brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v..

Stk. 7.

Eleverne skal tilbydes valgfrie elementer, jf. stk. 2-6, i et omfang, der mindst svarer til 399 årlige timer, når der planlægges i helårsforløb. Eleverne skal vælge elementer, der mindst svarer til 399 årlige undervisningstimer, når der planlægges i helårsforløb.

Stk. 8.

Afgørelse om valg af fag og om brobygning, jf. stk. 6, træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf. § 54, og elevens lærere, eventuelt med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning.

§ 19e

Kommunalbestyrelsen kan ved indgåelse af overenskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, tilbyde et 10. -klasseforløb, der kombinerer 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb. Eleven skal opfylde adgangskravene til erhvervsuddannelserne, jf. lov om erhvervsuddannelser, for at kunne påbegynde forløbet.

Stk. 2.

Når særlige grunde taler for, at det er til elevens bedste, kan skolens leder tilbyde, at eleven deltager i særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 10. klasse. Særligt tilrettelagte undervisningsforløb er forløb med undervisning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv og eventuelt frivillig brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, jf. § 19 d, stk. 6. Ungdommens Uddannelsesvejledning inddrages i tilrettelæggelsen af forløbene.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan henlægge erhvervsrettede 10. -klasseforløb som nævnt i stk. 1 og 2 og § 19 j til ungdomsskolens heltidsundervisning, jf. lov om ungdomsskoler. Eud10 skal tilrettelægges i overensstemmelse med § 19 j.

Stk. 4.

Ved forløb omfattet af stk. 2 kan § 19 c, stk. 2 og 5, fraviges. Der skal dog undervises i dansk og matematik i et omfang, så kravene ved prøverne kan opfyldes. Desuden kan § 19 d, stk. 2, 4 og 7, fraviges.

Stk. 5.

Deltagelse i undervisningsforløb efter stk. 1-4 kan kun finde sted efter aftale med forældrene, jf. § 54, og eleven. Kommunalbestyrelsen fastsætter for ordningerne i stk. 1-4 antallet af elever, der kan optages, og hvilke kriterier der lægges til grund for optagelsen, hvis der er flere ansøgere, end der kan optages.

Stk. 6.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kombinationen af 10. klasse og 1. del af erhvervsuddannelsens grundforløb, jf. stk. 1, herunder om overenskomstens indhold.

§ 19f

Elever i 10. klasse kan indstille sig til 10. -klasseprøver i et eller flere af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi eller indstille sig til at aflægge en eller flere af folkeskolens 9. -klasseprøver, jf. § 14, stk. 2, 1. pkt. Der kan ske indstilling til prøve enten til vinterterminen eller sommerterminen. En elev kan kun indstille sig til prøve i et fag, hvis eleven har fulgt undervisningen i det pågældende fag frem til prøveafviklingen. Elever, der har fulgt undervisningen i eud10, jf. § 19 j, skal aflægge prøve i dansk og matematik, hvis de ikke ved afslutningen af 9. klasse har opnået mindst 2,0 i karaktergennemsnit i hvert af fagene ved folkeskolens 9. -klasseprøver.

Stk. 2.

Afgørelse om indstilling til prøve træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf. § 54, og vedkommende lærer.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter regler om 10. -klasseprøver, herunder om tidspunktet for prøvernes afholdelse, kravene i de enkelte fag ved prøverne, indstilling til prøverne, prøvernes gennemførelse, hvilke prøver der udarbejdes centralt stillede opgaver til, bedømmelse og karaktergivning, klager i forbindelse med prøver, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter, bevisernes udformning, sygeprøver samt om aflæggelse af prøver på særlige vilkår for elever med særlige behov. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om afholdelse af folkeskolens 9. -klasseprøver, jf. § 14, stk. 2, 1. pkt., for 10. -klasses-elever.

Stk. 4.

§ 14, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse for 10. -klasseprøver.

§ 19g

Betegnelsen 10. klasse må kun anvendes i andre skoleformer end folkeskolen, hvis undervisningen står mål med den obligatoriske undervisning i folkeskolens 10. klasse, jf. § 19 c, stk. 2, 3, 5 og 6, jf. dog § 19 i, stk. 1, om specialundervisning, og hvis skolen tilbyder de dertil knyttede prøver, jf. § 19 f, stk. 1. § 19 c, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for disse skoler. For eud10, jf. § 19 j, gælder bestemmelsen i § 22, stk. 8.

§ 19h

§ 10 gælder tilsvarende for fagene i § 19 c, stk. 2, og § 19 d, stk. 2 og 4. Der fastsættes dog ikke trinmål, og læseplanerne skal ikke indeholde beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål.

Stk. 2.

§ 6, stk. 1, § 13, stk. 1, § 13, stk. 2, § 13, stk. 3 og 4, og § 13 a gælder tilsvarende for undervisningen i 10. klasse.

Stk. 3.

For de fag, der er prøvefag, jf. § 19 f, stk. 1, sker bedømmelsen af elevernes standpunkter ved hjælp af karakterer (standpunktskarakterer). Der skal gives standpunktskarakterer og i faget idræt en udtalelse mindst to gange om året for 10. -klasseforløb, der planlægges som helårsforløb. De sidste standpunktskarakterer gives umiddelbart før de skriftlige prøver og skal udtrykke elevens faglige standpunkt på dette tidspunkt. Skolens leder kan beslutte, at de sidste standpunktskarakterer i de fag eller dele af fag, der ikke afsluttes med en skriftlig prøve, først gives umiddelbart inden de mundtlige prøvers påbegyndelse. Den sidste udtalelse i faget idræt skal gives umiddelbart før afslutningen af undervisningen i faget og skal udtrykke elevens faglige standpunkt på dette tidspunkt.

Stk. 4.

§ 13, stk. 9 og 10, gælder tilsvarende for elever i 10. klasse. Bedømmelse i forbindelse med 10. -klasseprøver og den sidste udtalelse i faget idræt skal påføres beviset. Endvidere skal gennemførte brobygnings- og praktikforløb med angivelse af indhold og tidsmæssigt omfang af forløbene fremgå af beviset.

Stk. 5.

§ 18, stk. 1, 2 og 4, gælder tilsvarende for undervisningen i 10. klasse. I de fag, hvor der er prøver, jf. § 19 f, stk. 1, skal undervisningens indhold desuden fastlægges således, at kravene i de enkelte fag ved prøverne kan opfyldes. Klasselæreren skal samarbejde med eleverne om løsning af særlige opgaver i forhold til klassen.

§ 19i

§ 3, stk. 2-6, 8 og 9, og § 3 a gælder tilsvarende for undervisningen i 10. klasse. I forbindelse med fastsættelse af regler i medfør af § 3, stk. 3, kan undervisningsministeren fravige § 19 c, stk. 2, 4 og 5, samt § 19 d.

Stk. 2.

§ 5, stk. 1, og 5-7, gælder tilsvarende for undervisningen i 10. klasse. I forbindelse med fastsættelse af regler i medfør af § 5, stk. 6, kan undervisningsministeren fravige bestemmelserne i dette kapitel.

Stk. 3.

§ 12, stk. 2, gælder tilsvarende for undervisningen i 10. klasse.

Stk. 4.

§§ 14 a og 19 gælder tilsvarende for undervisningen i 10. klasse.

§ 19j

Kommunalbestyrelsen skal foruden den almindelige 10. klasse, jf. §§ 19 b-19 d, tilbyde et erhvervsrettet 10. -klasseforløb (eud10), som er særligt målrettet elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, men ikke opfylder de faglige adgangskrav hertil, jf. lov om erhvervsuddannelser, eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg. Eud10 skal tilrettelægges som et helårsforløb, der omfatter mindst 840 årlige undervisningstimer.

Stk. 2.

Eud10 omfatter den obligatoriske del af 10. klasse, jf. § 19 c, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Brobygning, jf. § 19 c, stk. 4, omfatter brobygning svarende til 126 undervisningstimer til erhvervsrettet ungdomsuddannelse, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Stk. 4.

Den valgfri del af eud10 omfatter 294 undervisningstimer og skal introducere til erhvervsuddannelserne, jf. lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der mindst samarbejdes med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse svarende til 252 undervisningstimer. Heri indgår de 126 timers brobygning, jf. stk. 3. Kommunalbestyrelser og institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse, indgår overenskomster om samarbejdet, således at eleverne kan introduceres til alle de hovedområder, som erhvervsuddannelsernes grundforløb er organiseret inden for.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen fastsætter antallet af elever, der kan optages, og hvilke kriterier der lægges til grund for optagelsen, hvis der er flere ansøgere, end der kan optages.

Stk. 7.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet i den valgfri del af eud10 og om samarbejdet om eud10 med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, herunder om overenskomsten m.v.

Kapitel 3

Skolevæsenets ordning

§ 20

Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. § 54.

Stk. 2.

Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. § 3, stk. 2, til de i stk. 1 nævnte børn og unge. Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen.

Stk. 3.

Det påhviler regionsrådet at drive lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år, som vedkommende kommunalbestyrelse har henvist til specialundervisning ved regionsrådets foranstaltning, jf. § 21, stk. 1 og 2. Det samme gælder for børn, der henvises til specialpædagogisk bistand ved regionens undervisningstilbud, og som endnu ikke har påbegyndt skolegangen.

Stk. 4.

Regionsrådet kan efter aftale med kommunalbestyrelsen varetage kommunale driftsopgaver inden for denne lov, der ligger i en naturlig tilknytning til regionens opgaver, og hvor regionen derfor har særlige kompetencer i forhold til opgavevaretagelsen.

Stk. 5.

Specialundervisning kan indrettes i dagbehandlingstilbud eller i et efter lov om social service oprettet eller godkendt anbringelsessted, jf. § 22. Specialundervisning af den i stk. 3 nævnte karakter kan endvidere indrettes i kostskoleform.

Stk. 6.

Elever, som i løbet af skoleåret fylder 18 år, har ret til at fortsætte skolegangen i resten af skoleåret.

Stk. 7.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om bopælskommunens inddragelse og godkendelse af undervisningstilbud til børn og unge, der af bopælskommunen er henvist til et dagbehandlingstilbud eller anbragt i et anbringelsessted i en anden kommune.

Stk. 8.

Undervisningsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om minimumsstørrelsen for interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder, om henvisning af børn til specialundervisning i et andet dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted end det dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted, som børnene har fået anvist af bopælskommunen, og om kvalifikationskrav til den, der tilrettelægger undervisningen.

§ 21

Kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2, foretager henvisning af børn og unge til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning, jf. § 20, stk. 3, når kommunalbestyrelsen finder, at de pågældendes udvikling stiller krav om en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, der bedst kan imødekommes ved en regional foranstaltning. Bestemmelsen i § 12, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Er barnet optaget i en skole i en anden kommune end bopælskommunen i medfør af § 36, stk. 3, skal der foreligge tilslutning fra bopælskommunen, før der kan ske henvisning i henhold til stk. 1.

Stk. 3.

Regionsrådet træffer afgørelse om det nærmere indhold af foranstaltningen, jf. stk. 1. Regionsrådets afgørelse træffes efter forhandling med kommunen på grundlag af en indstilling fra kommunen, jf. § 12, stk. 2.

Stk. 4.

Stk. 1 og 3 gælder tilsvarende for de af Borgerrepræsentationen drevne landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns Kommune, jf. § 48 a.

Stk. 5.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om proceduren m.v. i forbindelse med kommunalbestyrelsens henvisning af elever til regionsrådets foranstaltning eller til de af Borgerrepræsentationen drevne landsdelsdækkende undervisningstilbud.

§ 22

En kommunalbestyrelse kan efter overenskomst med en anden kommune eller den pågældende skole, jf. nr. 2-7, henvise elever til undervisning, jf. § 20, stk. 1 og 2, i
1) en anden kommunes skoler,
2) en statsskole,
3) en anmeldt fri grundskole,
4) en godkendt efterskole,
5) en godkendt husholdningsskole,
6) en godkendt håndarbejdsskole eller
7) en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, for så vidt angår undervisning i 10. klasse.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan efter indstilling fra regionsrådet beslutte, at en elev efter overenskomst mellem regionsrådene henvises til specialundervisning, jf. § 20, stk. 3, i en anden regions undervisningstilbud. 1. pkt. gælder tilsvarende for de af Borgerrepræsentationen drevne landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns Kommune, jf. § 48 a.

Stk. 3.

Henvisning til en anden kommunes skoler kan kun omfatte elever på 7.-10. klassetrin og elever, der skal undervises i specialklasser eller specialskoler, samt elever fra kommunens yderdistrikter, der har nærmere til nabokommunens skole.

Stk. 4.

Henvisning til de i stk. 1, nr. 3-7, nævnte skoler af børn og unge kan kun ske med forældrenes samtykke, jf. § 54, medmindre henvisningen sker i henhold til stk. 5.

Stk. 5.

En kommunalbestyrelse kan efter overenskomst med et i kommunen beliggende dagbehandlingstilbud henvise elever til specialundervisning, jf. § 20, stk. 2, i dagbehandlingstilbudet. Tilsvarende kan en kommunalbestyrelse efter overenskomst med et i kommunen beliggende anbringelsessted for børn og unge, der er oprettet eller godkendt efter lov om social service, henvise elever til specialundervisning i anbringelsesstedet.

Stk. 6.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om indgåelsen og indholdet af overenskomsten mellem en kommunalbestyrelse og et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted. Dette gælder dog ikke for overenskomsten med de i stk. 1, nr. 3-6, nævnte skoler, der efter lov om social service er godkendt som anbringelsessteder. I særlige tilfælde kan undervisningsministeren fastsætte regler om størrelsen af udgiften til undervisningen i et anbringelsessted.

Stk. 7.

Undervisning for elever på 7.-10. klassetrin efter § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, § 9 og §§ 19 b-19 e kan være fælles for elever fra flere skoler og kan tilrettelægges i samarbejde med den kommunale ungdomsskole, således at eleverne om nødvendigt henvises hertil. Eleverne skal dog, hvis de ønsker det, kunne modtage undervisning inden for folkeskolen i hele det årlige undervisningstimetal.

Stk. 8.

Kommunalbestyrelsen kan indgå overenskomst med en skole, jf. stk. 1, nr. 3-6, om udbud af eud10. Forløbet skal tilrettelægges i overensstemmelse med § 19 j. Finansieringen heraf er et anliggende mellem kommunalbestyrelsen og den pågældende skole.

Stk. 9.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere krav til indholdet af overenskomsten, der er nævnt i stk. 8.

Stk. 10.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelser for optagelse, befordring m.v. og om indgåelsen og indholdet af overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, om 10. -klasseundervisning, jf. stk. 1, nr. 7.

§ 23

Elever, der gennem længere tid på grund af smittefare eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen, undervises i deres hjem eller på den institution, hvor de opholder sig.

Stk. 2.

Det påhviler kommunalbestyrelsen at indrette undervisning efter stk. 1 på de i kommunen beliggende sygehuse, hospitaler og andre institutioner, som modtager børn i alderen 6 -18 år, medmindre der på anden måde sørges for børnenes undervisning. Institutionen skal stille egnede lokaler til rådighed.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter regler om undervisning efter stk. 1 og 2.

§ 24

Hver skole skal omfatte mindst 3 sammenhængende klassetrin, jf. dog stk. 2. Skoler, der maksimalt rummer de 3-4 yngste klassetrin, kan henlægges under en anden skoles ledelse, medmindre børnetallet overstiger 100.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at en skole kun omfatter 10. klassetrin.

Stk. 3.

For at sikre en hensigtsmæssig skolestruktur kan kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne beslutte, at en eller flere små skoler og en større skole eller to eller flere små skoler har fælles skoleleder og eventuelt fælles skolebestyrelse, men hver sit skoledistrikt. Ved små skoler forstås skoler som nævnt i § 55, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om nedlæggelse af en skole efter regler fastsat af undervisningsministeren. Endelig beslutning om skolenedlæggelse skal være truffet senest den 1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelsen skal have virkning fra august.

§ 24a

Efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen i et kommunalt dagtilbud eller fritidshjem oprettet i henhold til dagtilbudsloven kan kommunalbestyrelsen for små skoler og små afdelinger af en skole, jf. § 55, stk. 1, 2. pkt., beslutte, at en folkeskole med eventuel skolefritidsordning og et dagtilbud eller fritidshjem skal have fælles leder og fælles bestyrelse.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen træffer som led i beslutningen efter stk. 1 og efter høring af skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen beslutning om sammensætningen af den fælles bestyrelse. § 42, stk. 1, finder ikke anvendelse. I den fælles bestyrelse skal der være repræsentanter for:
1) Forældre til børn i folkeskolen.
2) Forældre til børn i dagtilbuddet eller fritidshjemmet.
3) Medarbejdere ved folkeskolen.
4) Medarbejdere ved dagtilbuddet eller fritidshjemmet.
5) Elever valgt af og blandt folkeskolens elever.

Stk. 3.

Regler fastsat i medfør af § 43, stk. 1 og 3, om valg af repræsentanter til skolebestyrelsen finder anvendelse ved valg af repræsentanter for folkeskolen til den fælles bestyrelse. Kommunalbestyrelsen fastsætter regler for valg af forældre- og medarbejderrepræsentanter for dagtilbuddet til den fælles bestyrelse.

Stk. 4.

Den fælles bestyrelse varetager de opgaver, der i denne lov og dagtilbudsloven er henlagt til skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen. Beslutninger, der alene har betydning for dagtilbuddets eller fritidshjemmets virksomhed, træffes af de medlemmer af den fælles bestyrelse, der er repræsentanter for dagtilbuddet eller fritidshjemmet. Forældrerepræsentanter for dagtilbuddet eller fritidshjemmet skal udgøre flertallet ved sådanne beslutninger. Beslutninger, der alene har betydning for skolens virksomhed, træffes af de medlemmer af den fælles bestyrelse, der er repræsentanter for skolen. Forældrerepræsentanter for skolen skal udgøre flertallet ved sådanne beslutninger.

§ 24b

Efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og ungdomsskolebestyrelsen kan kommunalbestyrelsen beslutte, at en folkeskole og en ungdomsskole skal have fælles leder og fælles bestyrelse.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen træffer som led i beslutningen efter stk. 1 efter høring af skolebestyrelsen og ungdomsskolebestyrelsen beslutning om sammensætning af den fælles bestyrelse. § 42, stk. 1, finder ikke anvendelse. I den fælles bestyrelse skal der mindst være repræsentanter for:
1) Forældre til børn i folkeskolen.
2) Medarbejdere ved folkeskolen.
3) Medarbejdere ved ungdomsskolen.
4) Elever ved skolen valgt af og blandt folkeskolens elever.
5) Elever ved ungdomsskolen valgt af og blandt ungdomsskolens elever.
6) Repræsentanter for organisationer med særlig interesse for ungdomsskolearbejdet, herunder arbejdsmarkedets parter.

Stk. 3.

Regler fastsat i medfør af § 43, stk. 1 og 3, om valg af repræsentanter til skolebestyrelsen finder anvendelse ved valg af repræsentanter for folkeskolen til den fælles bestyrelse. Regler fastsat i medfør af § 7, stk. 5, i lov om ungdomsskoler om valg af repræsentanter til ungdomsskolebestyrelsen finder anvendelse ved valg af repræsentanter for ungdomsskolen til den fælles bestyrelse.

Stk. 4.

Den fælles bestyrelse varetager de opgaver, der i denne lov og lov om ungdomsskoler er henlagt til skolebestyrelsen og ungdomsskolebestyrelsen. Beslutninger, der alene har betydning for ungdomsskolens virksomhed, træffes af de medlemmer af den fælles bestyrelse, der er repræsentanter for ungdomsskolen. Beslutninger, der alene har betydning for folkeskolens virksomhed, træffes af de medlemmer af den fælles bestyrelse, der er repræsentanter for folkeskolen.

§ 25

Skolen deles i klasser efter antallet af elever, jf. § 17, stk. 1. På små skoler og små afdelinger af skoler, jf. § 55, stk. 1, 2. pkt., kan en klasse omfatte flere klassetrin op til 7. klassetrin.

Stk. 2.

Ved fordelingen af børn i kommunens skoler skal det tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på de følgende klassetrin i grundskolen, jf. dog stk. 3. Den endelige klassedannelse skal finde sted senest ved udgangen af børnehaveklassen.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 2 af pædagogiske grunde beslutte, at undervisning fra børnehaveklassen til og med 3. klassetrin organiseres i klasser, der omfatter elever med forskellig skolealder (aldersintegrerede klasser). Det er en betingelse, at der er truffet beslutning om, at undervisningen af sådanne klasser varetages af personale som nævnt i § 29 a. Beslutning efter 1. pkt. træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette særlige eliteidrætsklasser på 7.-10. klassetrin. Optagelse af elever i disse klasser kan uanset stk. 2 og § 36, stk. 3, ske på baggrund af en vurdering af elevernes sportslige niveau.

§ 25a

Undervisningen kan organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin.

Stk. 2.

Holddannelsen i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, kan ske af praktiske og pædagogiske grunde. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og forskellige behov, jf. § 13, stk. 2, og § 18, stk. 4, kan inddrages som en del af grundlaget for pædagogisk begrundet holddannelse.

Stk. 3.

I børnehaveklassen og på 1.-6. klassetrin kan holddannelsen i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, som foretages på baggrund af en løbende evaluering af eleverne, tidligst ske efter skoleårets begyndelse og kun omfatte dele af det enkelte fags stofområder samt kun ske for kortere kurser.

Stk. 4.

På 7.-10. klassetrin kan holddannelse i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, som foretages på baggrund af en løbende evaluering, ikke fastlægges på forhånd for et helt skoleår.

Stk. 5.

Eleverne skal i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden i folkeskolens fag og obligatoriske emner. Eleverne på 4.-10. klassetrin skal i væsentligt omfang undervises i fag og emner med udgangspunkt i klassen. 1. og 2. pkt. omfatter ikke holddannelse af praktiske grunde.

§ 26

Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem skolen eller brobygningsinstitutionen, jf. kapitel 2 a og kapitel 2 a i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., og hjemmet eller dettes nærhed af
1) børn, der har længere skolevej end 2 1/2 km i børnehaveklasse og på 1.-3. klassetrin, 6 km på 4.-6. klassetrin, 7 km på 7.-9. klassetrin og 9 km i 10. klasse, og
2) børn, der har kortere skolevej, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal endvidere sørge for befordring til og fra skole af syge og invaliderede elever.

Stk. 3.

Under de i stk. 1 angivne betingelser skal kommunalbestyrelsen sørge for befordring af elever til og fra de af regionsrådet drevne lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v., jf. § 20, stk. 3 og 4. Det samme gælder for de af Borgerrepræsentationen drevne landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns Kommune, jf. § 48 a.

Stk. 4.

Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på befordring mellem skole og dagtilbud i henhold til lov om social service af elever, der uden for skoletiden er anbragt i daginstitution m.v.

Stk. 5.

Forpligtelsen til at sørge for befordring efter stk. 1 kan opfyldes ved at henvise eleverne til offentlige trafikmidler eller ved at godtgøre deres udgifter til egen befordring.

Stk. 6.

Bestemmelserne i stk. 1 omfatter ikke elever, som undervises i en anden skole end distriktsskolen, bortset fra elever, der er henvist til undervisning i henhold til § 5, stk. 6 og 7, og § 22. Bestemmelserne i stk. 1 omfatter også elever, der fortsætter skolegangen i en skole, hvortil eleven har været henvist i henhold til § 5, stk. 7. Elever, der ved optagelsen i en skole i en anden kommune end bopælskommunen, jf. § 36, stk. 3, er henvist til undervisning i henhold til § 5, stk. 7, er ikke omfattet af stk. 1.

Stk. 7.

Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke for elever, som optages i en anden skole, jf. § 36, stk. 3. I disse tilfælde skal kommunalbestyrelsen i stedet afholde udgifter til befordring svarende til udgifterne til den befordring, som kommunalbestyrelsen ville være forpligtet til at afholde efter stk. 2, hvis eleven benyttede det tilbud, som eleven er visiteret til, eller hvis eleven gik på sin distriktsskole.

Stk. 8.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om befordring.

§ 27

Kommunalbestyrelsen kan med forældrenes samtykke, jf. § 54, sørge for indlogering i skolebyen af elever på 7.-10. klassetrin, hvis den daglige befordring mellem hjemmet og skolen ville være særlig usikker eller tidkrævende.

Stk. 2.

Indlogeringen kan ordnes ved henvisning til en kostskole, jf. § 22, stk. 1, 3 og 4.

Kapitel 4

Lærerne

§ 28

For at kunne varetage undervisningen i folkeskolens 1.-10. klasse skal underviseren have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen eller anden læreruddannelse, der er godkendt af undervisningsministeren i denne henseende, jf. dog stk. 2, § 29 a og § 30. Godkendelsen kan betinges af, at de uddannede består en prøve ved en professionshøjskole, der af undervisningsministeren er godkendt til at uddanne lærere i folkeskolen.

Stk. 2.

Der kan ansættes personer med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag.

§ 28a

Styrelsen for Videregående Uddannelser kan godkende, at lærere, som ikke har gennemført den danske uddannelse til lærer i folkeskolen og ikke har fået godkendt en anden dansk læreruddannelse, jf. § 28, stk. 1, varetager undervisning i 1.-10. klasse. Godkendelse forudsætter, at den pågældende har kvalifikationer, der svarer til uddannelsen til lærer i folkeskolen.

Stk. 2.

Styrelsen for Videregående Uddannelsers afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter regler om krav til godkendelse efter stk. 1.

§ 29

For at kunne varetage undervisningen i børnehaveklassen skal underviseren have gennemført uddannelsen til pædagog eller en tilsvarende uddannelse, der er godkendt af undervisningsministeren til dette formål, jf. dog §§ 29 a og 30. Godkendelsen kan betinges af, at de uddannede består en prøve ved en professionshøjskole, der af undervisningsministeren er godkendt til at uddanne pædagoger. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige bestemmelsen i 1. pkt.

§ 29a

Personale med lærer- eller pædagoguddannelse, jf. §§ 28 og 29, kan varetage undervisning i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin. Det er en betingelse, at pædagogen på 1.-3. klassetrin varetager afgrænsede undervisningsopgaver inden for sine kompetencer og kvalifikationer i øvrigt. Tilsvarende er det en betingelse, at læreren i børnehaveklassen varetager afgrænsede undervisningsopgaver inden for sine kompetencer og kvalifikationer i øvrigt.

§ 30

Personale med pædagoguddannelse, jf. § 29, og andet personale med relevante kvalifikationer kan varetage understøttende undervisningsopgaver.

§ 30a

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om kvalifikationskrav til personer, der skal varetage særlige undervisningsopgaver eller opgaver af særlig karakter i tilknytning til undervisningen.

§ 31

En lærer fritages efter anmodning for at undervise i kristendomskundskab. Kan der på grund af fritagelsen ikke tillægges en lærer fuld tjenestetid, nedsættes lærerens lønning tilsvarende, for lærere, der optjener pensionsalder, dog uden nedsættelse af pensionsalderen.

Kapitel 5

Undervisningspligt. Indskrivning og optagelse i folkeskolen

§ 32

Ethvert barn, der bor her i landet, er undervisningspligtigt efter reglerne i §§ 33-35, medmindre det omfattes af bestemmelser om undervisningspligt i anden lovgivning. Det samme gælder børn, der skal opholde sig her i landet i mindst 6 måneder.

§ 33

Undervisningspligten medfører pligt til at deltage i undervisningen i folkeskolens grundskole eller i en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Stk. 2.

Børn, der følger undervisningen i en anmeldt fri grundskole, i en statsskole, i en europaskole eller i en gymnasieskole, eller som modtager hjemmeundervisning efter reglerne i lov om friskoler og private grundskoler m.v., skal ikke deltage i folkeskolens undervisning. Det samme gælder elever, som efter 7. klassetrin deltager i undervisning, der svarer til folkeskolens, på en godkendt efterskole, en husholdningsskole, en håndarbejdsskole eller en ungdomskostskole.

Stk. 3.

Undervisningspligten kan endvidere efter det 7. klassetrin opfyldes ved deltagelse i heltidsundervisning i den kommunale ungdomsskole i henhold til lov om ungdomsskoler samt ved deltagelse i undervisningsforløb i henhold til § 9, stk. 4.

Stk. 4.

Efter anmodning fra forældrene, jf. § 54, kan skolens leder med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning, når hensynet til eleven taler for det, tillade, at en elev efter afslutning af 7. klasse opfylder undervisningspligten ved at deltage i særligt tilrettelagte forløb eller helt eller delvis opfylder undervisningspligten i erhvervsmæssig uddannelse eller erhvervsmæssig beskæftigelse med henblik på at afklare elevens uddannelsesvalg. For elever, der er omfattet af stk. 2, træffes afgørelsen om opfyldelse af undervisningspligten efter denne bestemmelse af kommunalbestyrelsen.

Stk. 5.

De særligt tilrettelagte forløb efter stk. 4 skal indeholde undervisning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Desuden kan forløbene kombineres med introduktion til ungdomsuddannelserne og brobygning til ungdomsuddannelse, jf. § 7 a, i op til 4 uger pr. år. Ved opfyldelse af undervisningspligten ved deltagelse i særligt tilrettelagte forløb skal eleven undervises i dansk og matematik i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes. Skolens leder beslutter efter aftale med eleven og forældrene, jf. § 54, om eleven skal undervises i andre af folkeskolens fag end dansk og matematik. De særligt tilrettelagte forløb kan tilrettelægges i samarbejde med den kommunale ungdomsskole.

Stk. 6.

Ved delvis opfyldelse af undervisningspligten ved erhvervsmæssig uddannelse gælder de betingelser om fagene, der er nævnt i stk. 5. Når undervisningspligten opfyldes helt ved erhvervsmæssig uddannelse, jf. stk. 4, kan tilladelsen betinges af, at eleven deltager i supplerende undervisning i den kommunale ungdomsskole.

Stk. 7.

Ved delvis opfyldelse af undervisningspligten ved erhvervsmæssig beskæftigelse beslutter skolens leder med inddragelse af eleven og forældrene, jf. § 54, og Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvilken undervisning eleven skal deltage i. Når undervisningspligten opfyldes helt ved erhvervsmæssig beskæftigelse, jf. stk. 4, kan tilladelsen betinges af, at eleven deltager i supplerende undervisning i den kommunale ungdomsskole.

Stk. 8.

Efter anmodning fra forældrene, jf. § 54, kan skolens leder tillade, at en elev på 7.-9. klassetrin delvis opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i fag inden for folkeskolens fagrække i den kommunale ungdomsskole.

Stk. 9.

Efter anmodning fra forældrene, jf. § 54, kan skolens leder tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i en kommunal eller statsligt støttet musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening.

§ 34

Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, og ophører den 31. juli ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin. Undervisningspligten ophører dog senest den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet uddannelse, der er ligestillet med grundskolen, jf. § 33, stk. 2-9.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke, jf. § 54, godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. Godkendelsen kan betinges af, at barnet optages i en børnehave.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelserne i stk. 1 og § 3, stk. 1, af pædagogiske grunde beslutte, at der skal gøres brug af individuel optagelse baseret på barnets alder (rullende skolestart) i aldersintegrerede klasser efter § 25, stk. 3. Uanset beslutning om rullende skolestart skal det enkelte barn efter anmodning fra forældrene, jf. § 54, optages ved skoleårets start. Beslutning efter 1. pkt. træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.

§ 35

Forældremyndighedens indehaver eller den, der faktisk sørger for barnet, skal medvirke til, at barnet opfylder undervisningspligten, og må ikke lægge hindringer i vejen herfor.

§ 36

Et barn kan efter forældrenes anmodning, jf. § 54, indskrives i folkeskolen fra begyndelsen af det kalenderår, hvor det fylder 5 år.

Stk. 2.

Til hver skole hører et skoledistrikt, der kan være større eller mindre for de enkelte klassetrin. Et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig, jf. dog stk. 3, § 3, stk. 2, § 5, stk. 7, og § 22.

Stk. 3.

Forældre har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til § 40, stk. 2. Det samme gælder, hvis forældrene ønsker, at barnet skifter skole under skoleforløbet, herunder til distriktsskolen. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde træffe beslutning om suspension af det frie skolevalg efter 1. og 2. pkt., jf. § 40, stk. 2, nr. 4. Hvis det ikke er muligt at imødekomme alle ønsker om optagelse i en anden skole end distriktsskolen, sker optagelse efter retningslinjer fastsat af kommunalbestyrelsen i skolekommunen for, hvilke børn der skal optages først.

Stk. 4.

En elev, der er optaget i en skole, har ret til at fortsætte skolegangen i denne skole, jf. dog § 3, stk. 2, og § 22, medmindre der gennemføres ændringer i kommunens skolestruktur, eller eleven overflyttes til en anden skole i medfør af § 52. Dette gælder tillige elever, der flytter til en anden bopæl under skoleforløbet.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at anmodning om optagelse skal indgives inden en vis frist.

Stk. 6.

Undervisningsministeren fastsætter regler om bopælskommunens betaling til skolekommunen, hvis forældrene benytter sig af valg af folkeskole i en anden kommune end bopælskommunen, jf. stk. 3 og 4. Reglerne finder anvendelse, hvis kommunerne ikke indgår anden aftale herom.

Stk. 7.

Forældre har krav på, at deres barn optages i en skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, ved den skole, hvor barnet er optaget, hvis der er etableret en skolefritidsordning og der er plads i denne. Tilsvarende krav har forældre, hvis barn er optaget i distriktsskolen efter stk. 2 eller forbliver i en folkeskole i en anden kommune end bopælskommunen. Undervisningsministeren fastsætter regler om bopælskommunens betaling til skolekommunen, hvis barnet optages i en skolefritidsordning ved den valgte skole, jf. stk. 3 og 4. Reglerne finder anvendelse, hvis kommunerne ikke indgår anden aftale herom.

§ 37

Et barn skal efter forældrenes anmodning, jf. § 54, optages i børnehaveklasse i det kalenderår, hvor barnet inden 1. oktober fylder 5 år, hvis det må antages at kunne følge undervisningen.

§ 38

Ansøgning om indskrivning af børn i folkeskolen og om optagelse af børn i skolefritidsordning skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale ansøgningsløsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives med digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele for kommunen ved at behandle ansøgningen på anden vis end digitalt.

Stk. 4.

En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.

§ 39

Skolens leder påser, at alle elever, der er optaget i skolen, deltager i undervisningen. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 2.

Er en elev udeblevet fra undervisningen, skal forældrene, jf. § 35, personligt eller skriftligt give skolens leder oplysning om grunden hertil. Skyldes udeblivelsen sygdom af mere end 2 ugers varighed, kan skolens leder forlange lægeattest herfor.

Kapitel 6

Styrelsen af kommunens skolevæsen

Kommunalbestyrelsen

§ 40

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at ethvert undervisningspligtigt barn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Beslutning om følgende træffes af kommunalbestyrelsen på et møde:
1) Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler.
2) Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter § 3, stk. 2, og § 4, stk. 2, undervisning i fritiden efter § 3, stk. 6, og skolefritidsordning efter § 3, stk. 7. Beslutningerne træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.
3) Kommunens inddeling i skoledistrikter. Beslutninger om distriktsændringer som følge af strukturændringer træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.
4) Suspension, jf. § 36, stk. 3, 3. pkt., i ganske særlige tilfælde fra reglerne om optagelse i en af kommunens folkeskoler i medfør af § 36, stk. 3, 1. og 2. pkt.
5) Antallet af skoledage samt rammer for klassedannelsen, eventuel undervisning efter § 5, stk. 4, elevernes undervisningstimetal, skoledagens længde og specialundervisningen m.v.
6) Generelle retningslinjer for skolernes virksomhed efter § 3, stk. 4, 8 og 9.
7) Frivillige madordninger, herunder madordninger i skolefritidsordninger. Kommunalbestyrelsen beslutter, om madordningerne etableres med fuld forældrebetaling eller gennem kommunale tilskud med hel eller delvis fri forplejning, og kan fastsætte nærmere rammer for ordningerne.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen godkender skolernes læseplaner, jf. § 10, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der fastsættes en læseplan for undervisning efter § 5, stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at hensynet til undervisningens fremme af elevernes alsidige udvikling er tilgodeset gennem beskrivelser i læseplanerne eller på anden hensigtsmæssig måde.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør en mål - og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne, jf. § 3, stk. 7, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. Undervisningsministeren fastsætter regler om krav til indholdet af mål - og indholdsbeskrivelserne.

Stk. 5.

Bortset fra de beføjelser, der følger af arbejdsgiverkompetencen, og de beslutninger, der er nævnt i stk. 2, nr. 1-7, samt § 25, stk. 3, § 34, stk. 3, og § 40 a, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen helt eller delvis delegere sine beføjelser efter denne lov til skolebestyrelserne. Kommunalbestyrelsen kan til skolebestyrelsen delegere beføjelsen til at kræve, at den enkelte elevs forældre sørger for elevens forplejning under ekskursioner, jf. § 50, stk. 7, 1. pkt., og at forældrene skal betale for elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejser, jf. § 50, stk. 7, 2. pkt., samt til at træffe beslutning om dækning af øvrige udgifter til ekskursioner, lejrskoler og skolerejser, jf. § 50, stk. 8, 2. pkt.

Stk. 6.

Beslutninger om ansættelse af ledere, lærere og pædagoger, jf. § 29 a, træffes, efter at der er indhentet udtalelse fra vedkommende skolebestyrelse, jf. § 44, stk. 7.

Stk. 7.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at lærerne i kommunens skolevæsen har undervisningskompetence fra læreruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de fag, som de underviser i (kompetencedækning). Kommunalbestyrelsen kan i helt særlige tilfælde med godkendelse af undervisningsministeren beslutte at fravige kravet om undervisningskompetence i 1. pkt.

§ 40a

Kommunalbestyrelsen udarbejder en kvalitetsrapport hvert andet år. Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til nationale og lokalt fastsatte mål, kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet og opfølgning herpå og kommunalbestyrelsens opfølgning på tidligere relevante kvalitetsrapporter. Kommunalbestyrelsen kan vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun at fremhæve visse skoler i kvalitetsrapporten.

Stk. 2.

Er niveauet i skolevæsenet eller på en skole ikke tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen som en del af kvalitetsrapporten udarbejde en handlingsplan med opfølgende initiativer med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen.

Stk. 3.

Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten, herunder opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter med eventuelle handlingsplaner og skolebestyrelsers udtalelser herom på internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres.

Stk. 5.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsrapporter, herunder om indhold og udformning, og om tidsfrister for vedtagelse af kvalitetsrapporter.

§ 41

Kommunalbestyrelsen fastsætter efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen. Vedtægten skal indeholde bestemmelser bl.a. om:
1) Antallet af forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen.
2) Udpegning af eventuelt kommunalbestyrelsesmedlem til skolebestyrelsen, jf. § 42, stk. 4.
3) Fremgangsmåden ved valg af medarbejderrepræsentanter til skolebestyrelsen.
4) Sammensætning af eventuelle fælles rådgivende organer for kommunens skolevæsen.

Stk. 2.

Vedtægten skal endvidere indeholde en beskrivelse af eventuelle beføjelser, der er delegeret til skolebestyrelsen i medfør af § 40, stk. 5.

Stk. 3.

I et bilag til vedtægten optages de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet vedrørende skolestrukturen m.v.

Skolebestyrelsen

§ 42

Ved hver skole oprettes en skolebestyrelse. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om skolebestyrelsens sammensætning efter indhentet udtalelse fra den pågældende skolebestyrelse. Skolebestyrelsen skal bestå af følgende:
1) Et flertal af repræsentanter for forældrene valgt af og blandt personer, der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen. Herunder gælder følgende:
a) Hvis skolen har undervisning på flere afdelinger, skal der vælges mindst 1 forældrerepræsentant for hver afdeling.
b) Hvis flere skoler har fælles leder og fælles bestyrelse, jf. § 24, stk. 3, skal der vælges mindst 1 forældrerepræsentant fra hver af de deltagende skoler.
c) Hvis skolen har specialklasser på mindst tre klassetrin, skal forældrerepræsentationen for specialklasserne udgøre mindst 1.
2) Mindst 2 repræsentanter for det undervisende personale og de øvrige medarbejdere valgt af og blandt medarbejdere på skolen.
3) Mindst 2 repræsentanter for eleverne valgt af og blandt elever på skolen, jf. dog stk. 3. Herunder gælder følgende:
a) Hvis skolen har undervisning på flere afdelinger, skal der vælges mindst 1 elevrepræsentant for hver afdeling.
b) Hvis flere skoler har fælles leder og fælles bestyrelse, jf. § 24, stk. 3, skal der vælges mindst 1 elevrepræsentant fra hver af de deltagende skoler.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at indtil to pladser i skolebestyrelsen skal tildeles repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger.

Stk. 3.

Ved skoler, der kun har til og med 5. klassetrin, kan kommunalbestyrelsen efter anmodning fra skolebestyrelsen fravige bestemmelsen om elevrepræsentation i skolebestyrelsen.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra skolebestyrelsen bestemme, at et af dens medlemmer deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret.

Stk. 5.

Alle skolebestyrelsens medlemmer, jf. stk. 1 og 2, har stemmeret.

Stk. 6.

Formanden for skolebestyrelsen udpeges blandt forældrerepræsentanterne.

Stk. 7.

Skolens leder og dennes stedfortræder varetager bestyrelsens sekretærfunktioner og deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de daglige ledere af afdelinger på skolen og af skolens skolefritidsordning kan deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en eventuel daglig leder af et dagtilbud eller fritidshjem og en ungdomsskole, som har fælles ledelse med en folkeskole, jf. §§ 24 a og 24 b, kan deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret.

Stk. 8.

Elevrepræsentanterne må ikke overvære den del af drøftelserne, der angår sager vedrørende enkelte elever eller lærere.

Stk. 9.

Forældrerepræsentanternes valgperiode er 4 år, jf. dog stk. 10 og 13, gældende fra den 1. august i det år, der følger efter nyvalg til regionsråd og kommunalbestyrelse, jf. dog stk. 12. De øvrige medlemmers valgperiode er 1 år. Personer, der er ansat på skolen, kan ikke være forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen.

Stk. 10.

Kommunalbestyrelsen kan, uanset bestemmelsen i stk. 9, 1. pkt., bestemme, at der skal foretages nyvalg til skolebestyrelsen ved den skole, der modtager alle eller en væsentlig del af eleverne fra en nedlagt skole.

Stk. 11.

I de tilfælde, hvor 2 skoler sammenlægges, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at alle skolebestyrelsesmedlemmer fungerer sammen indtil udløbet af de enkelte medlemmers valgperiode.

Stk. 12.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fravige bestemmelsen i stk. 1 ved kommunale specialskoler, herunder kommunale heldagsskoler el.lign. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at valgperioden er 2 år for forældrerepræsentanter ved skoler og afdelinger af skoler, der alene har 7. klasse og højere klassetrin. Uanset stk. 9, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen godkende forskudte valg. Kommunalbestyrelsen kan fravige bestemmelserne i stk. 1 og stk. 9, 1. pkt., ved skoler, som er oprettet i henhold til § 24, stk. 2.

Stk. 13.

Hvis kommunalbestyrelsen i valgperioden træffer beslutning om oprettelse af en fælles bestyrelse mellem flere folkeskoler, jf. § 24, stk. 3, mellem en folkeskole og et dagtilbud eller fritidshjem, jf. § 24 a, eller mellem en folkeskole og en ungdomsskole, jf. § 24 b, afgår de valgte skolebestyrelsesmedlemmer på det tidspunkt, hvor den nyvalgte fælles bestyrelse i henhold til kommunalbestyrelsens beslutning skal tiltræde for resten af den afgående bestyrelses valgperiode.

§ 43

Kommunalbestyrelsen fastsætter efter godkendelse af de berørte skolebestyrelser regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen.

Stk. 2.

En forældrerepræsentant mister sin valgbarhed, når barnet optages i en af de skoler, der er nævnt i § 33, stk. 2.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg ved skoler, der oprettes i valgperioden, forskudte valg, valgret og valgbarhed samt om muligheden for fritagelse for valg og for medlemskab i øvrigt, herunder om, i hvilke tilfælde andre personer end forældremyndighedens indehavere kan være valgbare og valgberettigede.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan yde forældre- og elevrepræsentanter vederlag og erstatning for dokumenterede merudgifter i forbindelse med varetagelsen af medlemskab af skolebestyrelsen. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 44

Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 40, herunder i en eventuel handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 2, og fører i øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager. Skolebestyrelsen kan fra skolens leder indhente enhver oplysning om skolens virksomhed, som er nødvendig for at varetage tilsynet.

Stk. 2.

Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om
1) undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, understøttende undervisning, holddannelse, samarbejder efter § 3, stk. 4, 1. pkt., eventuel undervisning efter § 5, stk. 4, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser,
2) adgangen til at opfylde undervisningspligten ved at deltage i undervisningen i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening, jf. § 33, stk. 9,
3) samarbejdet mellem skole og hjem, og om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet,
4) underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen,
5) arbejdets fordeling mellem lærerne,
6) fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v. og
7) skolefritidsordningens virksomhed.

Stk. 3.

Skolebestyrelsen godkender inden for de økonomiske rammer, der er fastlagt for skolen, skolens budget.

Stk. 4.

Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og fastsætter skolens ordensregler og værdiregelsæt.

Stk. 5.

Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer, om voksne skal kunne deltage i folkeskolens undervisning i henhold til § 3, stk. 8, og fastsætter principper herfor.

Stk. 6.

Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer, om skolens virksomhed skal omfatte aktiviteter i henhold til § 3, stk. 9, og fastsætter principper herfor.

Stk. 7.

Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse til kommunalbestyrelsen om ansættelse af ledere, lærere og pædagoger, jf. § 29 a, jf. § 40, stk. 6.

Stk. 8.

Skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om skolens læseplaner, jf. § 40, stk. 3. Skolebestyrelsen afgiver udtalelse til kommunalbestyrelsen om forsøgs- og udviklingsarbejde i det omfang, det overskrider de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat.

Stk. 9.

Hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at der kan tilbydes madordninger, træffer skolebestyrelsen beslutning om, hvorvidt der skal oprettes en madordning på skolen, herunder i skolefritidsordningen. Skolebestyrelsen fastsætter principper for madordningen inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Madordninger kan alene være et tilbud til forældrene.

Stk. 10.

Skolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til skolens leder og kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører skolebestyrelsens virksomhed. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger den.

Stk. 11.

Skolebestyrelsens formand udarbejder til hvert møde en dagsorden. Der udarbejdes efter hvert møde et referat, som godkendes af de medlemmer, som har deltaget i mødet. Dagsordenen og referatet gøres med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, tilgængelige for offentligheden.

Stk. 12.

Skolebestyrelsen afgiver en årlig beretning.

Stk. 13.

Skolebestyrelsen indkalder mindst en gang årligt forældrene til et fælles møde til drøftelse af skolens virksomhed. På et sådant møde behandles årsberetningen, jf. stk. 12.

Skolens leder

§ 45

Ved hver skole ansættes en leder, jf. dog § 24, stk. 3, § 24 a, stk. 1, og § 24 b, stk. 1. Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen.

Stk. 2.

Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever. Lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever inden for de mål og rammer og principper, som kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat, kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen.

Stk. 3.

Skolens leder udarbejder forslag til skolebestyrelsen om skolens læseplaner, jf. § 44, stk. 8, forslag vedrørende principper for skolens virksomhed m.v., jf. § 44, stk. 2, og forslag til skolens budget, jf. § 44, stk. 3, inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte økonomiske rammer, jf. § 40, stk. 2, nr. 1.

Stk. 4.

Skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte.

Stk. 5.

Skolens leder inddrager skolens elever i spørgsmål vedrørende elevernes sikkerhed og sundhed. På skoler, hvor der er elevråd, jf. § 46, stk. 1, drøftes formen for inddragelse gennem elevrådet.

Rådgivende organer

§ 46

Ved hver skole, som har 5. eller højere klassetrin, har eleverne ret til at danne et elevråd. Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg m.v., som skolens leder har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevernes deltagelse vil stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til elevråd, om elevrådenes virksomhed og om kommunalbestyrelsens forpligtigelse over for elevrådene.

Stk. 2.

På skoler med afdelingsstruktur har elever ved hver afdeling, som har 5. eller højere klassetrin, ret til at danne et afdelingselevråd.

§ 46a

I kommuner, hvor der ikke er nedsat et fælles rådgivende organ, jf. § 41, stk. 1, nr. 4, afholder kommunalbestyrelsen mindst to gange om året et møde mellem repræsentanter for skolebestyrelserne og kommunen til drøftelse af spørgsmål om det lokale skolevæsens vilkår og udvikling. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at andre kan deltage i møderne.

Kapitel 7

Styrelsen af regionens undervisningstilbud

§ 47

Regionsrådet har ansvaret for regionens undervisningstilbud, jf. § 20, stk. 3.

Stk. 2.

Regionsrådet har ansvaret for at tilpasse kapaciteten på og sammensætningen af regionens undervisningstilbud.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet indgår årligt en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af regionens undervisningstilbud.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelserne i regionen udarbejder rammeaftalen. Rammeaftalen offentliggøres på regionens og kommunernes hjemmesider.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelserne i regionen er forpligtet til at samarbejde om at tilvejebringe de nødvendige tilbud inden for specialundervisningsområdet.

Stk. 6.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om rammeaftalen, herunder krav til aftalens indhold, tidsfrist for indgåelse af aftalen og koordinering af kapacitet og sammensætning af de regionale undervisningstilbud.

§ 47a

Kommunalbestyrelsens beføjelser i henhold til § 9, stk. 6, § 19 d, stk. 5, § 24, stk. 4, og § 27, stk. 1, gælder tilsvarende for regionsrådet, for så vidt angår regionens undervisningstilbud.

Stk. 2.

Bestemmelserne om styrelsen af kommunens skolevæsen i § 40, stk. 2-6, og § 41 med undtagelse af § 40, stk. 2, nr. 3, gælder tilsvarende for regionens undervisningstilbud. Det samme gælder bestemmelserne i § 50 om betaling m.v., § 51, stk. 6, om søskendemoderation m.v. og § 53 om konfirmationsforberedelse.

Stk. 3.

Bestemmelserne om skolebestyrelsen, skolens leder m.v. i §§ 42-46 gælder tilsvarende for regionens undervisningstilbud. Undervisningsministeren kan godkende fravigelser, som er begrundet i de regionale undervisningstilbuds særlige forhold.

§ 47b

Tilsynet med de af regionsrådet drevne lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v. inden for folkeskolen varetages af undervisningsministeren.

§ 48

(Ophævet)

Kapitel 7 a

Københavns Kommune

§ 48a

De landsdelsdækkende undervisningstilbud Børneklinikken og Skolen på Kastelsvej drives af Borgerrepræsentationen. Bestemmelserne i kapitel 7 finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 8

Udgifterne til folkeskolen

§ 49

Alle udgifter til folkeskolens undervisning m.v., herunder specialundervisning og specialpædagogisk bistand i henhold til § 20, stk. 3, sygeundervisning i henhold til § 23, stk. 2, og udgifter til befordring i henhold til § 26, stk. 3, påhviler kommunerne, for så vidt der ikke er lovhjemmel for, at udgifterne helt eller delvis påhviler staten eller andre.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter regler om, hvilken kommune udgiften til folkeskolens undervisning m.v. endeligt påhviler.

§ 50

Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af:
1) Forældre til elever, som deltager i undervisning i fritiden efter § 3, stk. 6.
2) Voksne, som deltager i folkeskolens undervisning efter § 3, stk. 8.
3) Deltagere i kulturcenteraktiviteter efter § 3, stk. 9.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen opkræver betaling af forældre til børn, der er optaget i en skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7. Vælger forældrene en folkeskole i en anden kommune end bopælskommunen med tilhørende skolefritidsordning i henhold til § 36, stk. 3 og 7, betaler forældrene til skolekommunen dennes takst for skolefritidsordningen, dog betales bopælskommunens takst, hvis denne er højest. Kommunalbestyrelsen yder søskendetilskud til familier med mere end et barn i skolefritidsordninger, daginstitutioner m.v. og hel eller delvis fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold, eller hvor sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige forhold gør sig gældende. Reglerne fastsat i medfør af dagtilbudsloven om kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud og forældrenes egenbetaling finder anvendelse ved ydelse af søskendetilskud og ved ydelse af helt eller delvist fripladstilskud.

Stk. 3.

Har en person, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp i henhold til §§ 23-25 i lov om aktiv socialpolitik, undladt at betale for skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, kan kommunalbestyrelsen tilbageholde den fremtidige månedlige betaling i den fremtidige uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Stk. 4.

Restancer vedrørende betaling for skolefritidsordning kan inddrives ved modregning i børne- og ungeydelsen efter regler fastsat i lov om en børne- og ungeydelse.

Stk. 5.

Kommunen dækker alle udgifter, hvis afholdelse er en forudsætning for gennemførelsen af ekskursioner og lejrskoler efter »§ 16 c, stk. 1, jf. dog stk. 7.

Stk. 6.

Kommunen afholder alle udgifter til lærernes deltagelse i skolerejser efter § 16 c, stk. 2.

Stk. 7.

Kommunalbestyrelsen kan kræve, at den enkelte elevs forældre sørger for elevens forplejning under ekskursioner. Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af forældrene til dækning af udgifterne til elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejser. Betalingen fastsættes under hensyn til et anslået normalt sparet hjemmeforbrug.

Stk. 8.

Klassens elever og forældre kan, eventuelt i samarbejde med skolen, ved fælles indsamling eller på anden måde i fællesskab tilvejebringe midler til dækning af udgifter, der ikke dækkes af kommunen efter stk. 5-7. Kommunen kan dække øvrige udgifter.

Stk. 9.

Den enkelte elevs ret til deltagelse i arrangementer efter § 16 c, kan ikke betinges af erlæggelse af et beløb eller en anden ydelse.

§ 50a

Ansøgning om helt eller delvist økonomisk fripladstilskud, jf. § 50, stk. 2, skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.

Stk. 4.

En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.

Kapitel 9

Klage

§ 51

Skolebestyrelsens afgørelser efter § 44, stk. 2-6 og 9, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2.

Beslutninger og afgørelser, som træffes af kommunalbestyrelsen vedrørende det kommunale skolevæsen, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog stk. 3-6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at andre afgørelser kan indbringes for ministeren.

Stk. 3.

Afgørelser om henvisning eller afslag på henvisning til specialundervisning i henhold til § 21, stk. 1, samt afgørelse om at tilbagekalde en henvisning kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. § 54, stk. 1, indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning, jf. § 51 a. Det samme gælder for afgørelser om henvisning, afslag på henvisning eller tilbagekaldelse af henvisning til specialskoler og specialklasser, jf. § 20, stk. 2.

Stk. 4.

Afgørelser om det nærmere indhold af foranstaltningen på specialskoler eller i specialklasser kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. § 54, stk.1, indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning, jf. § 51 a.

Stk. 5.

Bestemmelsen i stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 gælder tilsvarende for afgørelser vedrørende elever, hvis undervisning kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt, jf. § 3, stk. 2, og § 16, stk. 4. Afgørelser om supplerende undervisning og anden faglig støtte, jf. § 5, stk. 5, til elever i børnehaveklassen og i 1.-3. klasse, der har mindre end 18 undervisningstimer ugentligt, kan indbringes for klagenævnet, hvis elevens undervisning kun kan gennemføres med denne støtte i den overvejende del af undervisningstiden.

Stk. 6.

Afgørelser om søskendetilskud og fripladstilskud i henhold til § 50, stk. 2, og afgørelser om afvisning af ansøgninger efter § 50 a, stk. 1, 2. pkt., kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 7.

Beslutninger og afgørelser, som træffes af regionsrådet vedrørende regionens undervisningstilbud, kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed, jf. dog stk. 8.

Stk. 8.

Afgørelser i henhold til § 21, stk. 3, kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. § 54, stk. 1, indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning, jf. § 51 a.

Stk. 9.

Kommunalbestyrelsens afgørelser om henvisning eller afslag på henvisning til specialundervisning i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder, jf. § 20, stk. 5, og § 22, stk. 5, samt afgørelser om at tilbagekalde en henvisning kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. § 54, stk. 1, indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning, jf. § 51 a. Det samme gælder kommunalbestyrelsens afgørelser om det nærmere indhold af foranstaltningen i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder.

§ 51a

Klagenævnet for Specialundervisning nedsættes af undervisningsministeren. Formanden for nævnet skal være cand. jur. 2 medlemmer beskikkes efter indstilling fra KL, og 2 medlemmer beskikkes efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer. Formanden og medlemmerne beskikkes for 4 år. For formanden og medlemmerne beskikkes stedfortrædere.

Stk. 2.

KL kan udpege en repræsentant, der kan deltage i nævnets møder som sagkyndig rådgiver for de medlemmer, der er indstillet af KL.

Stk. 3.

Nævnets møder er lukkede, medmindre nævnet i den enkelte sag beslutter det modsatte. Undervisningsministeren fastsætter nævnets forretningsorden.

Stk. 4.

Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra nævnet nærmere regler om nævnets virksomhed.

Stk. 5.

Undervisningsministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for Klagenævnet for Specialundervisning. Undervisningsministeren kan efter forhandling med social- og integrationsministeren bemyndige Ankestyrelsen til at varetage sekretariatsbetjeningen af Klagenævnet for Specialundervisning.

§ 51b

Klage til Klagenævnet for Specialundervisning, jf. § 51, stk. 3-5, 8 og 9, skal indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Den myndighed, der har truffet afgørelsen, vurderer, om der er grundlag for at give klager helt eller delvis medhold.

Stk. 2.

Giver den myndighed, som har truffet afgørelsen, ikke klageren medhold, sender myndigheden klagen og begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til Klagenævnet for Specialundervisning.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om behandlingen af klagesager, herunder regler om tidsfrister for genvurdering og videresendelse af klager.

§ 51c

Klagenævnet for Specialundervisning kan kun ændre kommunalbestyrelsens afgørelse om et undervisningstilbud i den almindelige folkeskole til et undervisningstilbud i en specialklasse eller på en specialskole, hvis vægtige faglige grunde taler herfor. Klagenævnet kan i øvrigt kun ændre en kommunal afgørelse om et undervisningstilbud, hvis nævnet vurderer, at et andet undervisningstilbud i klart højere grad imødekommer elevens undervisningsbehov.

Stk. 2.

Klagenævnet for Specialundervisning kan ikke træffe afgørelse om henvisning af en elev til en specialklasse på en bestemt skole eller til en bestemt specialskole.

Kapitel 10

Andre bestemmelser

§ 52

Undervisningsministeren kan fastsætte almindelige regler om foranstaltninger til fremme af god orden i skolerne, herunder regler om overflytning af elever til andre skoler i kommunen og regler om overflytning af elever i 10. klasse til andre uddannelsesforanstaltninger, og kan i den forbindelse fastsætte regler, der fraviger § 36, stk. 2 og 3, regler om, at der også kan anvendes foranstaltninger i anledning af elevadfærd, der er udvist uden for skolen, hvis adfærden har haft en direkte indflydelse på god orden i skolen, samt regler om, at private genstande kan tilbageholdes, og at tilbageholdelsen af praktiske eller pædagogiske grunde kan opretholdes ud over det tidspunkt, hvor skolens tilbud ophører. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om skolernes tilsyn med eleverne i skoletiden.

§ 53

Tiden for konfirmationsforberedelsen fastsættes ved forhandling mellem kommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen. Kan der ikke opnås enighed mellem parterne, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen efter forhandling med de berørte menighedsråd.

Stk. 2.

Der skal sikres konfirmationsforberedelsen den nødvendige tid inden for de rammer, der er fastsat, jf. § 40, stk. 2, nr. 5, og § 44, stk. 2, nr. 1.

§ 54

Forældrenes rettigheder efter § 9, stk. 4, og §§ 12-14, 19 d, 19 e, 19 f, 20, 22, 27, 33, 34, 36-38 og 51 og de i medfør af loven fastsatte regler tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven. Elever, der ikke er undergivet forældrenes myndighed, træffer selv afgørelse efter § 12, § 14, stk. 3, § 19 d, § 19 e, § 19 f, § 20, stk. 1 og 2, § 22, stk. 4, og § 27, stk. 1.

Stk. 2.

Bortset fra spørgsmålene om skolegangens begyndelse og varighed kan skolen anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at handle på forældremyndighedens indehavers vegne.

§ 55

For at fremme forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde eller for at bevare små skoler kan Undervisningsministeren fravige lovens bestemmelser, bortset fra kapitel 1 og kapitel 4. Ved små skoler og små afdelinger af skoler forstås en skole og afdelinger af en skole i landdistrikter eller skoler og afdelinger med normalt ikke over 300 elever.

Stk. 2.

Efter undervisningsministerens bestemmelse kan staten yde tilskud til forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan for bestemte skoler fravige bestemmelserne i § 36, stk. 2 og 3, og § 42.

§ 55a

(Ophævet)

§ 55b

Testresultater, jf. § 13, stk. 3 og 4, for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og regioner m.v., bortset fra opgørelser på landsplan, samt testopgaver, jf. § 13, stk. 3 og 4, er fortrolige.

Stk. 2.

Ansatte m.fl., der virker ved skoler, jf. § 55 c, der modtager oplysninger om testresultater og testopgaver, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

§ 55c

Undervisningsministeren kan tilbyde skoler som nævnt i § 22, stk. 1, nr. 2-6, eller en ungdomsskole som nævnt i § 33, stk. 3, at anvende testene, jf. § 13, stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om afviklingen af test for disse skoler.

§ 56

Undervisningsministeren kan til varetagelse af bl.a. lovgivnings- og vejledningsfunktioner forlange enhver oplysning, som ministeren skønner nødvendig til udførelse af disse opgaver, meddelt af kommunalbestyrelsen og regionsrådet.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe oplysninger, som ministeren skønner nødvendige til brug for opfølgning på folkeskolens resultater og forhold i øvrigt.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal indberette oplysninger, jf. stk. 2, om elevernes trivsel til ministeriet ved anvendelse af et nærmere fastsat dataformat og med brug af en nærmere bestemt spørgeramme. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om spørgerammen og om, hvordan og hvornår kommunalbestyrelsen tilvejebringer oplysninger om elevernes trivsel.

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan bestemme, at oplysninger, jf. stk. 1 og 2, skal leveres i elektronisk form, og kan herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 5.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem myndigheder, herunder skoler, samt om anvendelse af digital signatur i forbindelse med aflevering af oplysninger efter stk. 1-4.

§ 56a

Oplysninger om elevers trivsel, jf. § 56, stk. 3, skal indgå i skolernes undervisningsmiljøvurdering efter lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø.

Kapitel 11

Evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen og dagtilbud

§ 57

Rådet for Børns Læring har til opgave at følge, vurdere og rådgive undervisningsministeren og ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold om det faglige niveau, den pædagogiske udvikling og elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen og ungdomsskolen og om det pædagogiske arbejde med at understøtte alle børns trivsel, udvikling og læring i dagtilbud. Rådet skal endvidere vurdere skolers og dagtilbuds evne til at bidrage til at bekæmpe børns negative sociale arv, at øge integrationen af børn med anden etnisk baggrund end dansk og at inkludere børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte.

Stk. 2.

Undervisningsministeren og ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan forelægge spørgsmål om folkeskolen, ungdomsskolen og dagtilbud for rådet.

§ 57a

Rådet for Børns Læring nedsættes af undervisningsministeren.

Stk. 2.

Rådet ledes af et formandskab bestående af 5-7 personer med særlig indsigt i forhold vedrørende folkeskolen og dagtilbud. Undervisningsministeren udpeger formandskabet. De medlemmer, der skal have en særlig indsigt i forhold vedrørende dagtilbud, udpeges efter høring af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. Blandt formandskabets medlemmer udpeger undervisningsministeren rådets formand.

Stk. 3.

Rådets øvrige 18 medlemmer udpeges af undervisningsministeren efter indstilling fra hver af følgende organisationer og således, at hver organisation repræsenteres af 1 medlem:
1) KL.
2) Skole og Forældre.
3) Danske Skoleelever.
4) Danmarks Lærerforening.
5) Skolelederforeningen.
6) Danske Ungdomsskoleelevers Netværk.
7) Uddannelsesforbundet.
8) Landsforeningen af Ungdomsskoleledere.
9) Forældrenes Landsforening.
10) Daginstitutionernes Lands-Organisation.
11) Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund.
12) Fag og Arbejde.
13) Lederne i Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund.
14) Børne- og Kulturchefforeningen.
15) Danske Professionshøjskoler.
16) Dansk Ungdoms Fællesråd.
17) Idrættens Fællesråd.
18) Danske Handicaporganisationer.

Stk. 4.

Formandskabet for Rådet for Ungdomsuddannelser udpeger en repræsentant blandt medlemmerne af formandskabet for Rådet for Ungdomsuddannelser, som deltager uden stemmeret i Rådet for Børns Læring.

Stk. 5.

Formandskab og øvrige medlemmer udpeges for en periode på 3 år. De i stk. 3, nr. 3 og 6, nævnte medlemmer udpeges dog kun for 1 år. Rådets medlemmer kan genudpeges.

Stk. 6.

Indstilles der ikke medlemmer i henhold til stk. 3, kan undervisningsministeren i stedet udpege medlemmer med indsigt i vedkommende område. I det tilfælde, at en af de i stk. 3 nævnte organisationer m.v. nedlægges, kan undervisningsministeren bestemme, at en anden relevant organisation m.v. træder i stedet.

§ 57b

Rådet for Børns Læring holder møde enten efter formandskabets bestemmelse eller efter anmodning fra mindst 3 af rådets øvrige medlemmer. Rådet skal holde møde mindst to gange årligt.

Stk. 2.

Formandskabet skal afgive en årlig skriftlig beretning til undervisningsministeren og ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold om rådets virksomhed med forslag til initiativer, der fremmer kvaliteten i folkeskolen og dagtilbud. Beretningen skal afgives efter drøftelser i rådet. Et referat af medlemmernes synspunkter under rådets drøftelser skal ledsage beretningen.

Stk. 3.

Andre udtalelser til undervisningsministeren og ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold skal afgives af formandskabet efter drøftelser i rådet. Et referat af medlemmernes synspunkter under rådets drøftelser skal ledsage udtalelsen.

Stk. 4.

Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 57c

Undervisningsministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for Rådet for Børns Læring.

§ 57d

Undervisningsministeren fører tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling.

Stk. 2.

I tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole eller i skolevæsenet kan undervisningsministeren med henblik på at forbedre niveauet pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 2, og eventuelt som et delelement heri at deltage i vejledning fra Undervisningsministeriet. Ministeren fastsætter en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen.

§ 57e

Sager om evaluering er omfattet af offentlighedsloven, når sagsbehandlingen er afsluttet.

Stk. 2.

Når undervisningsministeren til brug for gennemførelsen af en evaluering modtager arbejdsdokumenter, der i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven er interne, mister dokumenterne ikke som følge af videregivelsen til ministeren deres interne karakter.

Kapitel 12

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

§ 58

Loven træder i kraft den 1. august 1994, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 14, stk. 7 og 9, § 24, stk. 2, 1. pkt., om regler for skolenedlæggelse, § 36, stk. 6, om skolegang i en anden kommune end bopælskommunen samt § 57 om etablering af et folkeskoleråd træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende .

Stk. 3.

Bestemmelserne i § 14, stk. 1 og 2, om aflæggelse af prøve træder i kraft i skoleåret 1995-96 for de elever, der begynder på 8. klassetrin i skoleåret 1994-95 eller senere.

Stk. 4.

Bestemmelsen i § 13, stk. 5, om projektopgaven træder i kraft den 1. august 1996 og har virkning fra skoleåret 1996-97.

§ 59

§ 6 i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 8. maj 1972, finder fortsat anvendelse for bestående skoleforbund.

§ 60

Lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 669 af 29. juli 1992, jf. dog stk. 2 og 3, ophæves.

Stk. 2.

§ 12, stk. 3, 4 og 5, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 669 af 29. juli 1992, forbliver i kraft, indtil de elever, der begynder på 9. og 10. klassetrin i skoleåret 1994-95, har haft mulighed for at aflægge prøve efter 9. henholdsvis 10. klassetrin. Undervisningsministeren kan i øvrigt fastsætte overgangsregler vedrørende især §§ 13 og 14.

Stk. 3.

Regler, der er fastsat med hjemmel i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 669 af 29. juli 1992, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

§ 61

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Timetal (minimumstimetal og vejledende timetal) for fagene
Klassetrin
Bh.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Timetal i alt
A. Humanistiske fag
Dansk
(minimumstimetal)
330
300
270
210
210
210
210
210
210
2.160
Engelsk
(vejledende timetal)
30
30
60
60
90
90
90
90
90
630
Tysk eller fransk
(vejledende timetal)
30
60
90
90
90
360
Historie
(minimumstimetal)
30
60
60
60
60
60
30
360
Kristendomskundskab
(vejledende timetal)
60
30
30
30
30
60
30
30
300
Samfundsfag
(vejledende timetal)
60
60
120
B. Naturfag
Matematik
(minimumstimetal)
150
150
150
150
150
150
150
150
150
1.350
Natur/teknik
(vejledende timetal)
30
60
60
90
60
60
360
Geografi
(vejledende timetal)
60
30
30
120
Biologi
(vejledende timetal)
60
60
30
150
Fysik/kemi
(vejledende timetal)
60
60
90
210
C. Praktiske/musiske fag
Idræt
(vejledende timetal)
60
60
60
90
90
90
60
60
60
630
Musik
(vejledende timetal)
60
60
60
60
60
30
330
Billedkunst
(vejledende timetal)
30
60
60
60
30
240
Håndværk og design samt madkundskab
(vejledende timetal)
90
120
120
60
390
D. Valgfag
(vejledende timetal)
60
60
60
180
E. Årligt minimumstimetal pr. klassetrin
600
750
750
780
900
930
930
960
960
930
7.890 ekskl. bh.
/8.490
Note: Timetallene er angivet i klokketimer og uden pauser.
Note: Bh. : Børnehaveklasse.