Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser rådgiver på overordnet niveau børne- og undervisningsministeren om de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser på børne- og undervisningsministerens område. På erhvervsuddannelsesområdet afgiver rådet indstilling til børne- og undervisningsministeren om:
1) Regler om erhvervsuddannelserne i almindelighed med hensyn til:
a) Uddannelsernes struktur.
b) Uddannelsernes mål.
c) Øvrige rammer for skoleundervisningens indhold, herunder rammer for skoleundervisning tilrettelagt som fjernundervisning.
d) Fritagelse for dele af uddannelsen, jf. § 13, stk. 3.
e) Bedømmelse, jf. § 33, stk. 2.
2) Oprettelse af nye uddannelser og nedlæggelse af uddannelser, jf. § 1, stk. 3, og om indstillinger fra udviklingsudvalg, jf. § 37, stk. 2.
3) Nedsættelse af udviklingsudvalg i forbindelse med forberedelse og iværksættelse af uddannelser, jf. § 37, stk. 2 og 3.
4) Prioritering af ansøgninger om tilskud fra Børne- og Undervisningsministeriets puljer til dækning af særlige udgifter i forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser, analyse- og prognosearbejde samt forsøgs- og udviklingsarbejde, jf. § 67.
5) Afvigelser fra loven som led i forsøg, jf. § 68.
6) Regler i almindelighed om krav til lærerkvalifikationer.
7) Afgørelser om specialer, hvis det følger af § 21, stk. 3.
8) Regler om særligt tilrettelagte erhvervsuddannelsesforløb og oprettelse af selvstændige hold for elever og lærlinge på sådanne forløb, jf. § 17, stk. 3.
9) Regler om optagelse på skole, jf. § 8, stk. 1, om adgangskurser, jf. § 8, stk. 2, og om adgangsbegrænsning, herunder institutionsspecifik dimensionering af ikkedimensionerede uddannelser, jf. § 9.
10) Organisering af uddannelsernes grundforløb, jf. § 14.
11) Kriterier for henføring af grund- og hovedforløb til takster, jf. § 19, stk. 8, og afgørelser om, hvilke uddannelser der er omfattet af særlige tilskudsregler for uddannelser med lille tilgang, jf. § 19, stk. 9, 2. pkt.
12) Regler om tilrettelæggelsen af undervisningen i grundforløb, jf. § 25, stk. 1.
13) Regler om grundfag, jf. § 25, stk. 2.
14) Regler om vejledning af elever og lærlinge, jf. § 30.
15) Regler om samarbejds- eller informationsordninger, jf. § 43, stk. 3.
16) Regler om behandling af godkendelses- og tilbagekaldelsessager og redegørelsen om de faglige udvalgs indsats for godkendelse af virksomheder, jf. § 46.
17) Regler om virksomheden i Ankenævnet vedrørende Oplæringsvirksomheder, jf. § 47, stk. 4.
18) Regler om elevernes og lærlingenes retlige forhold, jf. § 48, stk. 1 og 6, § 48 a, stk. 4, § 50, stk. 3, § 52, stk. 1, og § 66 j, stk. 3.
19) Regler om Tvistighedsnævnets virksomhed, jf. § 64, stk. 6.
20) Overgangsordninger, jf. § 70, stk. 3.
21) Godkendelse af skoler m.v. til udbud af uddannelser, jf. § 18, stk. 1 og 3.
22) Regler om befordringstilskud, jf. § 67 a.
23) Hvilke uddannelser der udbydes med skoleoplæring, jf. § 66 b, stk. 3.
24) Regler i forbindelse med skoleoplæring om undervisning, der kan træde i stedet for grundforløb, jf. § 66 a, stk. 3, og om egnethed, jf. § 66 c, stk. 1.
25) Regler om kompetencevurdering, uddannelsesplaner og om ankeadgang, jf. § 66 z.
26) Godkendelse af skoler til at varetage opgaver som skoleoplæringscenter og regler om skoleoplæringscentrenes organisation og opgaver samt betingelser for godkendelse af skoleoplæringscentre, jf. § 66 b, stk. 1.
27) Regler om krav til afslutning af et særligt studiekompetencegivende forløb ved overgang til en uddannelses hovedforløb, jf. § 5 c, stk. 3.