Find hurtigt svar
Brug vores intelligente søgeassistent og få adgang til bekendtgørelser, vejledninger og afgørelser knyttet til netop denne lov.
§ 1
Den Sociale Investeringsfond oprettes som en uafhængig forvaltningsenhed inden for den statslige forvaltning.
Stk. 2.
Den Sociale Investeringsfond har til formål at
1) udbrede indsatser på de større velfærdsområder, der skaber bedre resultater og samtidig mindsker de offentlige udgifter, og
2) udvikle og modne nye indsatser på de større velfærdsområder, der kan danne grundlag for nye offentlige og private investeringer.
Stk. 3.
Den Sociale Investeringsfond er organiseret i to underfonde, der understøtter formålene nævnt i stk. 2:
1) En investeringsfond.
2) En udviklingsfond.
Stk. 4.
Der fastsættes årligt temaer inden for formålene nævnt i stk. 2, som fonden skal disponere og investere inden for. Temaerne kan være tværgående for de to underfonde, og socialministeren fastsætter processen for fastsættelsen af temaerne. Socialministeren orienterer skriftligt fonden om de fastsatte temaer. Fonden har efterfølgende mulighed for årligt at indstille et supplerende tema.
Stk. 5.
Fonden skal til kommuner, regioner, relevante statslige myndigheder og relevante organisationer og aktører formidle sin viden om resultaterne af fondens arbejde, jf. stk. 2.