§ 1
Kommunen afholder efter bestemmelserne i denne lov udgifter til uddannelse af personer omfattet af stk. 2 på uddannelsesinstitutioner m.fl., der i henhold til Undervisningsministeriets lovgivning er berettigede til at modtage tilskud eller bevilling fra Undervisningsministeriet.
Stk. 2.
Loven gælder for uddannelse af personer, der i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er omfattet af
1) § 2, nr. 1-3,
2) § 2, nr. 4, og som under revalidering modtager revalideringsydelse eller integrationsydelse, eller som under forrevalidering modtager kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik,
3) § 2, nr. 5,
4) § 2, nr. 7, og som i medfør af § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats deltager i uddannelse,
5) § 2, nr. 11-14,
6) kapitel 13 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller
7) kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som er omfattet af lov om kontantydelse.
Loven gælder dog ikke for ordblindeundervisning i henhold til lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne eller for specialundervisning for voksne i henhold til lov om specialundervisning for voksne.
Stk. 3.
De uddannelsesinstitutioner m.fl., som loven gælder for, modtager uanset tilskudsbestemmelserne i Undervisningsministeriets lovgivning ikke aktivitetsafhængige tilskud eller bevillinger fra Undervisningsministeriet til uddannelse af de i stk. 2 nævnte personer.