Bekendtgørelse af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

LBK nr 731 af 15/06/2010

Senest offentliggjort 2010-06-26

Denne lov er historisk. Den er blevet ophævet eller erstattet af nyere lov.

Herved bekendtgøres lov nr. 522 af 24. juni 2005 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 5 i lov nr. 1545 af 20. december 2006, § 2 i lov nr. 176 af 27. februar 2007, § 1 i lov nr. 292 af 27. marts 2007, § 6 i lov nr. 482 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr. 483 af 12. juni 2009 og § 2 i lov nr. 431 af 28. april 2010.

Kapitel 1

Formål og ansvar

§ 1

Loven fastlægger ansvaret for og styringen af beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Stk. 2.

Loven fastlægger endvidere ansvaret for og styringen af beskæftigelsesindsatsen efter lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven).

§ 2

Ansvaret for beskæftigelsesindsatsen påhviler kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Sikring af resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen sker i et samspil med Beskæftigelsesrådet, de regionale beskæftigelsesråd og de lokale beskæftigelsesråd efter denne lovs bestemmelser.

§ 3

Kommunalbestyrelsen varetager beskæftigelsesindsatsen i jobcentre, jf. kapitel 3.

§ 4

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsinitiativer inden for beskæftigelsesindsatsen efter § 1, stk.1, der fraviger bestemmelserne i denne lov.

Kapitel 2

Staten

§ 5

Beskæftigelsesministeren opretter fire statslige beskæftigelsesregioner, som omfatter

1) Region Nordjylland,

2) Region Midtjylland,

3) Region Syddanmark og

4) Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Stk. 2.

I hver beskæftigelsesregion oprettes et regionskontor, der ledes af en regionsdirektør. Beskæftigelsesministeren ansætter regionsdirektøren.

Stk. 3.

Arbejdsmarkedsstyrelsen ansætter efter indstilling fra regionsdirektøren det øvrige personale i regionskontoret.

§ 6

Staten overvåger og analyserer i beskæftigelsesregionerne udviklingen på arbejdsmarkedet samt overvåger og følger op på beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene med henblik på at sikre resultater og effekter af indsatsen.

§ 7

Beskæftigelsesministeren er øverste administrative myndighed for beskæftigelsesregionerne. Arbejdsmarkedsstyrelsen varetager den daglige ledelse på landsplan.

Beskæftigelsesregionerne

§ 8

Beskæftigelsesregionen overvåger og analyserer udviklingen på det regionale arbejdsmarked og stiller sin viden til rådighed for jobcentrene og andre relevante interessenter på arbejdsmarkedet.

Stk. 2.

Beskæftigelsesregionen overvåger og tilvejebringer dokumentation for resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcentre, herunder dokumentation for resultatproblemer i enkelte jobcentre.

Stk. 3.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan pålægge beskæftigelsesregionen at varetage andre opgaver, herunder administrative opgaver, der vedrører beskæftigelsesindsatsen.

Stk. 4.

Beskæftigelsesregionen etablerer en rådgivningsfunktion, der kan bistå de enkelte jobcentre med at analysere og vurdere resultater af indsatsen, tilrettelægge arbejdsgange og håndtere indsatsen for særlige målgrupper m.v. Beskæftigelsesregionen orienterer løbende det regionale beskæftigelsesråd om rådgivningsfunktionens arbejde og resultater.

Stk. 5.

Regionsdirektøren varetager sekretariatsbistanden for det regionale beskæftigelsesråd, jf. kapitel 6, og sikrer, at rådets beslutninger er lovlige.

§ 9

(Ophævet).

§ 10

Regionsdirektøren kan efter inddragelse af det regionale beskæftigelsesråd og med ministerens godkendelse indgå aftaler med institutioner, andre aktører eller kommunen om at stille specialistviden om særlige indsatsområder til rådighed for jobcentrene.

§ 11

Hvis regionsdirektøren konstaterer, jf. § 8, stk. 2, at resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter afviger væsentligt fra resultater i sammenlignelige jobcentre, kan regionsdirektøren indgå en skriftlig aftale med kommunen om at forbedre indsatsen.

Stk. 2.

Hvis der ikke kan opnås enighed om en aftale eller beskæftigelsesindsatsen ikke forbedres som aftalt, kan beskæftigelsesministeren efter indstilling fra regionsdirektøren pålægge kommunen at benytte andre aktører i beskæftigelsesindsatsen og rådgivningsfunktionen efter § 8, stk. 4.

Stk. 3.

Pålæg om at benytte andre aktører i beskæftigelsesindsatsen over for udlændinge omfattet af integrationsloven gives efter aftale med ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.

Stk. 4.

Regionsdirektøren skal inddrage det regionale beskæftigelsesråd i de situationer, der er nævnt i stk.1 og 2.

Stk. 5.

Kommunen har pligt til at efterkomme et pålæg efter stk. 2 og afholder samtlige udgifter forbundet med et pålæg om at benytte andre aktører.

§ 12

Regionsdirektøren kan som led i aftalen med kommunen, jf. § 11, stk.1, finansiere konsulentbistand, der kan medvirke til at forbedre indsatsen i jobcenteret.

Statslige rammeudbud

§ 12a

Beskæftigelsesministeren kan beslutte, at regionsdirektøren efter høring af det regionale beskæftigelsesråd gennemfører statslige rammeudbud på områder, hvor jobcentre har betydelige udfordringer.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan efter aftale med ministeren for flygtninge, indvandrere og integration beslutte, at der gennemføres rammeudbud, jf. stk. 1, der vedrører beskæftigelsesindsatsen over for udlændinge omfattet af integrationsloven.

Stk. 3.

Kommunen har pligt til at anvende de andre aktører, der er omfattet af et statsligt rammeudbud, der er gennemført efter stk. 1 eller 2, jf. dog stk. 4.

Stk. 4.

Regionsdirektøren kan efter ansøgning fra jobcenteret og efter en konkret vurdering af jobcenterets indsats og resultater over for en målgruppe, der er omfattet af et rammeudbud efter stk. 1 eller 2, fritage jobcenteret for pligten til at anvende andre aktører efter stk. 3. Regionsdirektøren hører i denne forbindelse det regionale beskæftigelsesråd.

Kommunerne

§ 13

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal planlægge og udføre beskæftigelsesindsatsen i jobcentre, jf. § 15.

Stk. 2. Beskæftigelsesindsatsen omfatter

1) kommunens opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

2) beskæftigelsesrettede opgaver over for borgere og virksomheder i henhold til lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og integrationsloven og

3) opgaverne efter stk. 3.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen tilrettelægger formidlingen af virksomhedsrettede sociale tilbud m.v. Kommunalbestyrelsen udvikler og styrker endvidere indsatsen for at inddrage virksomhederne i indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder revalidering og andre virksomhedsrettede tilbud. Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i lokale forhold, herunder lokale ressourcer og behov.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke beskæftigelsesrettede opgaver i lov om aktiv socialpolitik og lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel der er omfattet af den kommunale beskæftigelsesindsats.

Stk. 5.

Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter efter aftale med beskæftigelsesministeren regler om, hvilke beskæftigelsesrettede opgaver efter integrationsloven der er omfattet af den kommunale beskæftigelsesindsats.

§ 14

Kommunalbestyrelsen skal drage omsorg for, at en særskilt del af kommunens forvaltning alene udfører den kommunale beskæftigelsesindsats. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at denne del af forvaltningen også varetager kommunens opgaver i relation til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. samt opgaver i relation til Ungdommens Uddannelsesvejledning efter kapitel 2 i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv, jf. dog bestemmelserne i nævnte lovs § 8.

Stk. 2.

Økonomiudvalget i kommunen skal varetage den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, dog ikke kapitel 10 og 10a, lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel samt de beskæftigelsesrettede opgaver efter integrationsloven og ydelser knyttet hertil, dog ikke §§ 35-39.

Stk. 3.

Ønsker kommunalbestyrelsen ikke at lade økonomiudvalget varetage de i stk.2 nævnte opgaver, kan den i stedet nedsætte et stående udvalg, der varetager disse opgaver. Udvalget kan endvidere varetage den umiddelbare forvaltning af kommunens overordnede integrationspolitik, kommunens opgaver i relation til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., den kommunale erhvervspolitik samt de i stk.1 nævnte vejledningsopgaver, medmindre disse opgaver skal varetages i et kommunalt fællesskab el.lign., jf. § 8 i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Udvalget kan ikke varetage andre opgaver. I kommuner med mellemformsstyre, jf. § 65 i lov om kommunernes styrelse, kan et kommunalbestyrelsesmedlem, der udpeges som formand for det stående udvalg, tillige udpeges som formand for et andet stående udvalg.

Stk. 4.

I kommuner med magistratsordning nedsætter kommunalbestyrelsen et udvalg til at rådgive det magistratsmedlem, der varetager den umiddelbare forvaltning af de opgaver, der er nævnt i stk. 2. Udvalget rådgiver om forvaltningen af de opgaver, der er nævnt i stk. 2. Udvalget kan herudover alene rådgive om forvaltningen af de opgaver, der er nævnt i stk.3, 2. pkt.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen kan behandle sager om hjælp til enkeltpersoner efter de regler, der er nævnt i stk. 2.

Kapitel 3

Etablering og opgaver

§ 15

Kommunalbestyrelsen opretter et bestemt tjenestested (et jobcenter) i kommunen, hvor beskæftigelsesindsatsen over for borgere og virksomheder varetages.

Stk. 2. I jobcenteret skal der i beskæftigelsesindsatsen over for borgere være fokus på beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed.

§ 16

(Ophævet).

§ 17

Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med KL (Kommunernes Landsforening) fastsætte regler om anvendelse af fælles logo, grafisk design m.v. i kommunikationen med borgere, virksomheder og andre samarbejdsparter.

Delegation til kommunen og overførsel af statsligt ansatte

§ 18

(Ophævet).

§ 19

(Ophævet).

§ 20

(Ophævet).

§ 21

(Ophævet).

§ 22

(Ophævet).

Beskæftigelsesplan og resultatrevision

§ 23

Kommunen skal under inddragelse af det lokale beskæftigelsesråd udarbejde en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplanen skal drøftes med beskæftigelsesregionen forud for planens forelæggelse for kommunalbestyrelsen. Forud for vedtagelsen af budgettet for det kommende år behandler kommunalbestyrelsen beskæftigelsesplanen med det lokale beskæftigelsesråds og beskæftigelsesregionens bemærkninger i et møde.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger beskæftigelsesplanen skal indeholde og om form og frister for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen.

§ 24

Kommunen skal årligt udarbejde en resultatrevision, som viser resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret. Resultatrevisionen skal drøftes med beskæftigelsesregionen forud for forelæggelsen for kommunalbestyrelsen. Forud for vedtagelsen af budgettet for det kommende år behandler kommunalbestyrelsen resultatrevisionen med det lokale beskæftigelsesråds og beskæftigelsesregionens bemærkninger i et møde.

Stk. 2.

Resultatrevisionen forelægges kommunalbestyrelsen med det lokale beskæftigelsesråds bemærkninger forud for vedtagelsen af budgettet for det kommende år.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger resultatrevisionen skal indeholde, og om form og frister for udarbejdelsen af resultatrevisionen.

§ 25

Kommunen sender beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen til det regionale beskæftigelsesråd med det lokale beskæftigelsesråds bemærkninger.

Kapitel 4

Inddragelse af andre aktører

§ 26

(Ophævet).

§ 27

(Ophævet).

§ 28

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte fælles landsdækkende krav til udbud og kontrakter med andre aktører om beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

Stk. 2.

Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte, at de fælles landsdækkende krav til udbud og kontrakter med andre aktører, som beskæftigelsesministeren fastsætter, jf. stk.1, helt eller delvis skal finde anvendelse i forbindelse med udbud og kontrakter med andre aktører vedrørende beskæftigelsesindsatsen, som jobcenteret varetager efter integrationsloven.

§ 29

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte måltal for, hvor stor en del af beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats der skal varetages af andre aktører.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for kommunens opstilling af måltal.

§ 30

Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kommunens egne enhedsomkostninger i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, med henblik på at konkurrencevilkår og omkostningsforhold bliver gennemskuelige.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for kommunens pligter efter stk.1.

§ 31

(Ophævet).

§ 32

Kommunen kan i henhold til en indgået databehandleraftale, jf. § 42 i lov om behandling af personoplysninger, overlade oplysninger til en anden aktør om en persons beskæftigelsesprofil og forløb, den hidtidige indsats samt øvrige forhold, som er nødvendige for den anden aktørs gennemførelse af den aftalte beskæftigelsesindsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

Stk. 2.

Den anden aktør må ikke benytte eller udveksle de modtagne oplysninger til formål ud over det aftalte eller tilføje nye oplysninger, der er begrundet i andre formål.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om at overlade oplysninger til anden aktør.

Kapitel 5

Beskæftigelsesrådet

Formål

§ 33

Til at rådgive beskæftigelsesministeren i spørgsmål om beskæftigelsespolitikken, jf. §§ 35 og 36, nedsætter beskæftigelsesministeren Beskæftigelsesrådet.

Sammensætning

§ 34

Beskæftigelsesrådet består af en formand og 25 andre medlemmer.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren udpeger, bortset fra formanden, medlemmerne af Beskæftigelsesrådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder således:

1) 8 fra Dansk Arbejdsgiverforening,

2) 8 fra Landsorganisationen i Danmark,

3) 1 fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,

4) 1 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

5) 1 fra Akademikernes Centralorganisation,

6) 1 fra Ledernes Hovedorganisation,

7) 4 fra KL (Kommunernes Landsforening) og

8) 1 fra De Samvirkende Invalideorganisationer.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren udpeger på samme måde en suppleant for hver af de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder, dog således, at der udpeges to suppleanter for organisationer med flere end tre pladser. Under et medlems midlertidige forfald indtræder en suppleant i medlemmets sted. I perioder, hvor en suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage i rådets møder uden stemmeret.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren udpeger rådets formand og en suppleant for denne efter indstilling fra rådets medlemmer.

Stk. 5.

Der tilforordnes rådet tre repræsentanter for Beskæftigelsesministeriet, to repræsentanter for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, en repræsentant for Finansministeriet, en repræsentant for Socialministeriet og en repræsentant for Undervisningsministeriet.

Stk. 6.

Medlemmerne, herunder formanden, suppleanterne samt de tilforordnede udpeges for 4 år ad gangen. Beskæftigelsesrådets funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

Stk. 7.

Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 8.

Beskæftigelsesministeren drager omsorg for at varetage rådets sekretariatsforretninger.

Opgaver

§ 35

Beskæftigelsesrådet medvirker i styringen af beskæftigelsesindsatsen gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren og ministeren for flygtninge, indvandrere og integration og afgiver indstilling om

1) større beskæftigelsespolitiske udspil, herunder tilrettelæggelse og offentliggørelse af analyser,

2) forsøgsaktiviteter, projekter og udviklingsprogrammer,

3) beskæftigelsesministerens kontrakt med de regionale beskæftigelsesråd, jf. § 39, stk.2, herunder om ministerens udmelding af mål for beskæftigelsesindsatsen,

4) opfølgning på beskæftigelsesindsatsen og

5) forslag til love og anden regelfastsættelse på det beskæftigelsespolitiske område.

Stk. 2.

Beskæftigelsesrådet afgiver hvert år en beskæftigelsespolitisk redegørelse om udviklingen på arbejdsmarkedet med fokus på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen.

§ 36

Med henblik på en særlig indsats kan der afsættes en mindre del af bevillingen til beskæftigelsesindsatsen til en central pulje. Beskæftigelsesministeren forestår anvendelsen af den centrale pulje efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for den centrale puljes anvendelse.

Kapitel 6

De regionale beskæftigelsesråd

Formål

§ 37

Beskæftigelsesministeren nedsætter et regionalt beskæftigelsesråd i hver beskæftigelsesregion, jf. § 5, til at overvåge og analysere udviklingen på arbejdsmarkedet og medvirke til at sikre resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen.

Sammensætning

§ 38

Det regionale beskæftigelsesråd består af en formand og 21 andre medlemmer, dog 42 i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren udpeger, bortset fra formanden, medlemmerne af rådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder således:

1) 5 fra Dansk Arbejdsgiverforening, dog 10 i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland,

2) 5 fra Landsorganisationen i Danmark, dog 10 i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland,

3) 1 fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, dog 2 i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland,

4) 1 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, dog 2 i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland,

5) 1 fra Akademikernes Centralorganisation, dog 2 i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland,

6) 1 fra Ledernes Hovedorganisation, dog 2 i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland,

7) 5 fra kommunerne beliggende i beskæftigelsesregionen i forening, dog 10 fra kommunerne beliggende i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland i forening,

8) 1 fra De Samvirkende Invalideorganisationer, dog 2 i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland, og

9) 1 fra regionsrådet, dog 1 fra hver af de to regionsråd i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland.

Stk. 3.

Samtidig udpeger beskæftigelsesministeren på samme måde en suppleant for hvert medlem.

Stk. 4.

Medlemmerne og suppleanterne udpeges for 4 år ad gangen bortset fra formanden og dennes suppleant. Det regionale beskæftigelsesråds funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

Stk. 5.

Rådets formand og suppleanten for denne udpeges for en 2-årig periode af rådets medlemmer.

Stk. 6.

Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 7.

Regionsdirektøren varetager sekretariatsbistanden for det regionale beskæftigelsesråd, jf. § 8, stk.3.

Opgaver

§ 39

Det regionale beskæftigelsesråd overvåger arbejdsmarkedet og kan iværksætte undersøgelser af beskæftigelsespolitiske problemstillinger. Rådet overvåger endvidere beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene og udarbejder årligt en analyserapport om resultater og effekter af indsatsen i jobcentrene.

Stk. 2.

Det regionale beskæftigelsesråd indgår årligt en kontrakt med beskæftigelsesministeren, der indeholder mål for beskæftigelsesindsatsen samt mål og resultatkrav for beskæftigelsesregionerne og de regionale beskæftigelsesråd. Hvis kontrakten indeholder mål, der vedrører indsatsen for udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, indgår beskæftigelsesministeren kontrakten efter aftale med ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.

Stk. 3.

Det regionale beskæftigelsesråd drøfter på baggrund af analyserapporten, jf. stk.1, den regionale beskæftigelsesindsats med de relevante interessenter på beskæftigelsesområdet i regionen, f.eks. på en årlig konference.

Stk. 4.

Det regionale beskæftigelsesråd koordinerer uddannelses- og erhvervsvejledningen.

§ 40

Det regionale beskæftigelsesråd kan indstille til regionsdirektøren, at denne indgår en aftale efter § 11, stk.1, hvis beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter ikke opfylder lovgivningens krav, eller hvis resultater af indsatsen afviger væsentligt fra resultater i sammenlignelige jobcentre. Rådet kan endvidere indstille til regionsdirektøren, at der gives kommunen pålæg om at benytte andre aktører i indsatsen, hvis der ikke kan opnås enighed om en aftale eller indsatsen ikke forbedres som aftalt, jf. § 11, stk.2.

§ 41

Det regionale beskæftigelsesråd kan indstille til regionsdirektøren, at denne gennemfører statslige rammeudbud for beskæftigelsesindsatsen, jf. § 12 a.

§ 42

Det regionale beskæftigelsesråd kan inden for rammerne af en særlig statslig bevilling iværksætte initiativer, der skal forebygge og afhjælpe mangel på arbejdskraft. Regionsdirektøren udfører rådets beslutning om anvendelsen af bevillingen og varetager administration og regnskab m.v.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om anvendelsen af midler til at forebygge og afhjælpe mangel på arbejdskraft.

§ 43

Det regionale beskæftigelsesråd kan inden for rammerne af en særlig statslig bevilling iværksætte initiativer til at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde. Regionsdirektøren udfører rådets beslutning om anvendelsen af bevillingen og varetager administration og regnskab m.v.

Kapitel 7

De lokale beskæftigelsesråd

Formål

§ 44

Kommunalbestyrelsen nedsætter et lokalt beskæftigelsesråd til at rådgive kommunen og til at samordne og udvikle den lokale forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet.

Sammensætning

§ 45

Det lokale beskæftigelsesråd består af følgende medlemmer, der udpeges af kommunalbestyrelsen:

1) op til 3 efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening,

2) op til 3 efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark,

3) 1 efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

4) 1 efter indstilling fra Akademikernes Centralorganisation,

5) op til 2 efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer,

6) 1 efter indstilling fra Praktiserende Lægers Organisation i egenskab af repræsentant for erhvervet praktiserende læger,

7) 1 efter indstilling fra det lokale integrationsråd i de kommuner, hvor et sådant er nedsat, og

8) op til 2 fra relevante lokale foreninger efter indstilling fra de øvrige medlemmer af rådet i forening.

Stk. 2.

Samtidig udpeger kommunalbestyrelsen på samme måde en suppleant for hvert medlem.

Stk. 3.

Medlemmerne og suppleanterne udpeges for 4 år ad gangen, bortset fra formanden og dennes suppleant. Det lokale beskæftigelsesråds funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

Stk. 4.

Borgmesteren er formand for rådet. Varetages beskæftigelsesindsatsen i kommunen af et stående udvalg, jf. § 14, stk. 3, kan borgmesteren beslutte, at formanden for det stående udvalg er formand for rådet. Formandens suppleant er henholdsvis viceborgmesteren og næstformanden i det stående udvalg. Formandens funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.

Stk. 5.

Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 6.

Kommunen varetager sekretariatsbistanden for det lokale beskæftigelsesråd.

Opgaver

§ 46

Det lokale beskæftigelsesråd overvåger resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret og rådgiver kommunen om tiltag til forbedring af indsatsen.

Stk. 2.

Det lokale beskæftigelsesråd inddrages i udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen, jf. § 23, og kan indstille til kommunen, at der sker ændringer i planen.

Stk. 3.

Det lokale beskæftigelsesråd kan på baggrund af resultatrevisionen, jf. § 24, indstille til kommunen, at der sker ændringer i indsatsen.

Stk. 4.

Det lokale beskæftigelsesråd kan indstille til det regionale beskæftigelsesråd, at beskæftigelsesregionen tager beskæftigelsesrettede initiativer, jf. §§ 8-12.

§ 47

Staten afsætter årligt en bevilling til de lokale beskæftigelsesråd til fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer, herunder tværkommunale aktiviteter og initiativer, der sker i samarbejde med organisationer, der har relation og kendskab til lokale forhold.

Stk. 2.

De lokale beskæftigelsesråd udarbejder inden for de overordnede rammer i beskæftigelsesplanen, jf. § 23, en plan for, hvilke initiativer der påtænkes gennemført i det kommende år med henblik på at styrke den virksomhedsrettede indsats. Planen sendes til høring hos kommunen.

Stk. 3.

Er der uenighed mellem rådet og kommunen om, hvorvidt anvendelsen af midlerne ligger inden for de overordnede rammer i beskæftigelsesplanen, kan midlerne ikke anvendes.

Stk. 4.

Kommunen udfører rådets beslutning om anvendelse af midlerne. Administration, regnskab m.v. varetages af kommunen.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om fordeling, udbetaling, administration, regnskabsaflæggelse, revision, tilsyn m.v., herunder fordeling af uforbrugte midler til de lokale beskæftigelsesråd.

§ 48

Midlerne efter § 47 anvendes til

1) efter lokale forhold at udvikle og underbygge virksomhedernes medvirken i virksomhedsrettede tilbud,

2) efter lokale forhold at udvikle nye tilbud og nye jobtyper til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, eller som i øvrigt har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet,

3) opkvalificering og efteruddannelse af medarbejdere som led i aktiviteter eller initiativer efter § 47 eller

4) evaluering og formidling som led i aktiviteter eller initiativer efter § 47.

Finansiering

§ 49

Kommunen betaler udgifterne ved de lokale beskæftigelsesråds virksomhed, jf. dog § 45, stk. 6.

§ 50

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medlemmerne af de lokale beskæftigelsesråd får diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk.3.

Stk. 2.

En beslutning efter stk.1 skal omfatte alle medlemmer af rådet.

Stk. 3.

Repræsentanten for Praktiserende Lægers Organisation, jf. § 45, stk.1, nr. 6, honoreres efter taksten for socialmedicinsk samarbejde efter landsoverenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers Organisation.

Kapitel 8

Beskæftigelsesankenævn

§ 51

Beskæftigelsesankenævnet behandler klager over afgørelser truffet af kommunen, i det omfang det er fastsat ved lov.

§ 52

I hver region nedsættes et beskæftigelsesankenævn. Direktøren for statsforvaltningen er formand for nævnet. Regionsdirektøren eller dennes stedfortræder er fast medlem af nævnet.

Stk. 2.

Beskæftigelsesankenævnet består i øvrigt af 6 medlemmer. Beskæftigelsesministeren udpeger medlemmerne og stedfortrædere for hvert medlem således:

1) 1 efter indstilling fra kommunerne i regionen i forening,

2) 2 efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening,

3) 1 efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark,

4) 1 efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes Centralorganisation i forening og

5) 1 efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer.

Stk. 3.

Beskæftigelsesankenævnets funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. Beskæftigelsesankenævnets medlemmer udpeges for 4 år ad gangen.

Stk. 4.

Medlemmer af Ankestyrelsen kan ikke være medlemmer af beskæftigelsesankenævnet.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter aftale med indenrigs- og sundhedsministeren antallet af medlemmer, der er nødvendige med henblik på at oprette flere nævn inden for samme region.

Stk. 6.

Statsforvaltningen yder sekretariatsbistand til nævnet. Formanden kan overlade sine beføjelser efter denne lov til medarbejdere i sekretariatet.

§ 53

Afgørelse i de enkelte sager træffes ved almindeligt flertal. Hvis stemmerne står lige, er formandens stemme afgørende. Sagerne behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte en forretningsorden for beskæftigelsesankenævnet.

§ 54

Beskæftigelsesankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsen kan dog på baggrund af en klage optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

§ 55

Kapitel 11 om koordinering af praksis i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område finder anvendelse for beskæftigelsesankenævnet.

Kapitel 9

Kvote for ansættelse med løntilskud efter kapitel

12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

§ 56

Inden for eget forvaltningsområde eller i anden offentlig eller offentligt støttet institution har kommunerne, regionerne og staten pligt til at fremskaffe en given kvote for ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kvoten fastsættes én gang årligt af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om kommunernes, regionernes og statens tilvejebringelse af offentlige arbejdspladser med løntilskud.

§ 56a

Jobcenteret kan inden for kvoten anmode kommuner, regioner eller statslige myndigheder om at stille en konkret løntilskudsplads, jf. § 56, til rådighed for personer omfattet af § 2, nr. 1-4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller udlændinge, der modtager introduktionsydelse efter integrationsloven. Jobcenteret kan fastsætte tidspunktet for påbegyndelse af løntilskudspladsen til et bestemt tidspunkt efter udløbet af fristen i stk. 4.

Stk. 2.

En anden aktør, der varetager indsatsen over for den ledige, jf. kapitel 2 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan på samme måde som jobcenteret anmode om at få stillet en konkret løntilskudsplads til rådighed.

Stk. 3.

Kan myndigheden ikke stille en løntilskudsplads til rådighed inden for det ønskede fagområde, kan den stille en løntilskudsplads til rådighed inden for et andet fagområde.

Stk. 4.

Myndigheden skal stille pladsen til rådighed senest 24 dage efter at have modtaget anmodningen. Søn- og helligdage medregnes ikke.

Stk. 5.

Den myndighed, der ikke opfylder sin pligt efter stk. 1-4, skal afholde udgifterne ved tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til den ledige i op til 6 måneder.

Stk. 6.

Uenighed om afholdelsen af udgifter efter stk. 5 kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet af jobcenteret eller kommunen, regionen eller vedkommende statslige myndighed. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 10

Jobnet

§ 57

Offentlige arbejdsgivere skal indlægge alle ledige stillinger i Jobnet, jf. § 60.

Kapitel 11

Fælles datagrundlag, it-systemer og registre

§ 58

Beskæftigelsesministeren etablerer et fælles it-baseret datagrundlag til brug for forvaltningen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov om aktiv socialpolitik og den øvrige arbejdsmarkedsrettede lovgivning.

Stk. 2.

Oplysninger i det fælles datagrundlag kan bruges til fastlæggelse af borgernes rettigheder og pligter efter lovgivningen, jobsøgning, matchkategorisering, tilrettelæggelse og opgørelse af indsatsen over for de forskellige målgrupper, understøttelse af sagsbehandling, herunder af arbejdsevnevurderinger, visitation, tilsyn, statistik og anden forvaltning af lovgivningen, jf. stk. 1. Oplysningerne kan endvidere bruges til kontrol.

Stk. 3.

Som en del af det fælles it-baserede datagrundlag efter stk. 1 etablerer beskæftigelsesministeren et register for medlemskab af anerkendte arbejdsløshedskasser.

Stk. 4.

For at sikre en koordineret indsats i forhold til borgeren på tværs af kommuner og arbejdsløshedskasser etablerer beskæftigelsesministeren som en del af det fælles it-baserede datagrundlag et landsdækkende register omfattende tilmeldinger i jobcentrene, matchkategoriseringer og andre tværgående grupperinger i den arbejdsmarkedsrettede lovgivning.

Stk. 5.

Offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser, der indberetter data til det fælles it-baserede datagrundlag, er hver især dataansvarlige for indberetningen, brug af data lokalt samt herudover ansvarlige for at orientere de registrerede om registreringer i det fælles it-baserede datagrundlag.

Stk. 6.

Arbejdsmarkedsstyrelsen er dataansvarlig for centrale behandlingsaktiviteter.

Stk. 7.

De enkelte kommuner er hver for sig dataansvarlige i relation til andre aktører som databehandlere, jf. § 32.

§ 59

Beskæftigelsesministeren etablerer et landsdækkende it-baseret målesystem, Jobindsats.dk, til måling af resultater og effekter, samt til opgørelse af opfyldelse af lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen.

Stk. 2.

Datagrundlaget for Jobindsats.dk samles i Arbejdsmarkedsstyrelsens statistiske datavarehus sammen med andre data af betydning for arbejdsmarkedsovervågning samt styring og opfølgning på beskæftigelsesindsatsen på nationalt, regionalt og kommunalt niveau.

§ 60

Beskæftigelsesministeren etablerer og driver Jobnet som et landsdækkende system for registrering af jobannoncer fra arbejdsgivere og de jobsøgendes cv’er.

Stk. 2.

De enkelte jobcentre er forpligtet til at indlægge stillingsopslag, der modtages fra arbejdsgiverne, i Jobnet.

Stk. 3.

Cv-oplysninger og oplysninger om de lediges brug af Jobnet kan bruges til opfølgning på de lediges opfyldelse af rådighedsforpligtelsen, herunder til kontrol i medfør af bestemmelserne i §§ 68 og 68 b.

Stk. 4.

Kommunerne er forpligtet til at udarbejde jobcenterets hjemmeside som en del af Jobnet og skal bruge de retningslinjer for design og logo, som er fælles for alle jobcentre.

Stk. 5.

Med Jobnet som fælles indgang for borgere og virksomheder etablerer og driver beskæftigelsesministeren selvbetjeningsløsninger fælles for alle jobcentre.

Stk. 6.

Data, som er registreret i selvbetjeningsløsninger, herunder tilmelding, tilmeldtes cv-oplysninger, fraværsperioder, bekræftelse af jobsøgning og andre oplysninger til brug for sagsbehandling i jobcentrene, indgår i det fælles datagrundlag.

Stk. 7.

Data om enkeltpersoner, herunder data registreret i selvbetjeningsløsninger, vises ved opslag på den pågældende side på Jobnet (Min side) eller ved opslag i anden landsdækkende portal.

Stk. 8.

De kommunale systemer skal indrettes på en sådan måde, at systemerne og Jobnet med tilhørende faciliteter til selvbetjening og opslag på Min side, jf. stk. 7, kan udveksle data og funktionaliteter ved brug af fællesoffentlige standarder.

§ 61

Beskæftigelsesministeren kan etablere og drive andre it-systemer, herunder landsdækkende it-systemer på områder af særlig betydning for effektiviteten og dækningen af it-understøtningen af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene.

Kapitel 12

Indberetning, udveksling, videregivelse og samkøring

§ 62

Offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører, der medvirker i forvaltningen af arbejdsmarkedsrettede ordninger, har pligt til at indberette data om arbejdsmarkedsforhold, om virksomheders og borgeres deltagelse i arbejdsmarkedsrettede ordninger, beskæftigelsesindsatsen over for borgere, data om ydelsesforløb og andre data til forvaltning af lovgivningen og opfølgning på indsatsen til Beskæftigelsesministeriets it-systemer, herunder det statistiske datavarehus og det fælles it-baserede datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Stk. 2.

Der kan ikke kræves betaling for tilvejebringelse og indsendelse af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.

§ 63

Til brug for varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen, jf. § 1, den koordinerede indsats over for borgeren, opdateringen af it-systemer, som anvendes i beskæftigelsesindsatsen, herunder systemer til den landsdækkende formidling, samt opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser, kan der udveksles relevante oplysninger mellem følgende ministerier med tilhørende styrelser m.fl.: Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Indenrigs- og Socialministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Undervisningsministeriet samt uddannelsesinstitutioner, kommuner, arbejdsløshedskasser, told- og skatteforvaltningen, Det Centrale Personregister, Det Centrale Virksomhedsregister og andre myndigheder, der medvirker i forvaltningen af arbejdsmarkedsrettede ordninger.

§ 64

Som led i formidlingssamarbejdet mellem EU/EØS-medlemslande kan staten videregive oplysninger om danske arbejdsgiveres ønsker om arbejdskraft (jobordrer) med angivelse af arbejdsgiverens navn og adresse samt arbejdets karakter m.v. via edb til disse landes arbejdsmarkedsmyndigheder.

§ 65

For at sikre, at de it-systemer, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen, udgør et sammenhængende system, kan beskæftigelsesministeren pålægge offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører i beskæftigelsesindsatsen at bruge fælles offentlige it-standarder, at etablere elektronisk kommunikation mellem systemerne eller at anvende fælles it-servicer samt at bruge de landsdækkende systemer som nævnt i §§ 58-61.

Stk. 2.

For at sikre en jobrettet og aktiv indsats på tværs af jobcentre og arbejdsløshedskasser kan beskæftigelsesministeren fastlægge landsdækkende krav til ibrugtagning, opbygning, indretning og brug af de it-værktøjer, som offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører anvender i varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen.

§ 66

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om omfanget og brugen af de systemer, der er nævnt i §§ 58-61, herunder regler om dataansvar, registrering af cv’er og jobannoncer i Jobnet.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om den i §§ 62-64 nævnte indberetning og udveksling af data, den i § 65 nævnte anvendelse af fælles standarder og it-servicer og den i § 67 a nævnte datagenopretning, herunder om, hvordan offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører skal levere oplysninger til Beskæftigelsesministeriets it-systemer om virksomheder og personer, som er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og den øvrige arbejdsmarkedsrettede lovgivning.

§ 67

Kommunen, regionen, beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn har pligt til at

1) tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger m.v., som beskæftigelsesministeren anmoder om,

2) give Beskæftigelsesministeriet oplysninger om kommunens beslutninger og forventninger vedrørende udviklingen på det beskæftigelsesmæssige område, som kommunen har ansvaret for, herunder om de mål, den har sat for udviklingen, og

3) medvirke til temaplanlægning i kommunepaneler samt til at skaffe uddybende oplysninger om udviklingen på særlige områder.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om omfanget af oplysningerne, jf. stk.1, og om, hvordan de skal ajourføres og indsendes.

§ 67a

Hvis en kommune ikke overholder de regler, der er fastsat om indberetning af data m.v. efter § 66, kan de statslige beskæftigelsesmyndigheder iværksætte foranstaltninger til genopretning af data.

Stk. 2.

De statslige beskæftigelsesmyndigheder kan stille krav om, at jobcenteret inden for en nærmere fastsat frist udarbejder en konkret handlingsplan for genopretning af data.

Stk. 3.

De statslige beskæftigelsesmyndigheder kan pålægge kommunen at medvirke til, at handlingsplanen udbygges ved inddragelse af ekstern bistand, kommunens revision eller anden bistand. De statslige beskæftigelsesmyndigheder træffer herefter efter forudgående høring af kommunen beslutning om indhold og frister i handlingsplanen for datagenopretningen. De statslige beskæftigelsesmyndigheder kan herunder pålægge kommunen at anvende et it-system, der opfylder de statslige myndigheders krav til kvalitet, form, indhold og hyppighed af indberetning af data m.v.

Samkøring i kontroløjemed

§ 68

Data i Beskæftigelsesministeriets it-systemer kan samkøres med data i kommunernes, andre myndigheders og arbejdsløshedskassernes it-systemer, hvor dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser, herunder manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen.

Brug af oplysninger fra indkomstregisteret

§ 68a

Oplysninger om indkomst- og beskæftigelsesforhold til brug for varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang indhentes fra indkomstregisteret.

Stk. 2.

Statslige og kommunale myndigheder med ansvar for beskæftigelsesindsatsen kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug for varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen, jf. lov om et indkomstregister § 7, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget indberetningen, og identiteten af den, oplysningerne vedrører. Tilsvarende gælder for arbejdsløshedskasserne, men kun for så vidt angår oplysninger om arbejdsløshedskassernes egne medlemmer. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne.

Stk. 3.

Reglerne i §§ 62-68 finder anvendelse, i det omfang oplysningerne ikke kan indhentes fra indkomstregisteret.

Stk. 4.

Data på individ- og virksomhedsniveau fra indkomstregisteret anvendes i Arbejdsmarkedsstyrelsens statistiske datavarehus til løsning af de statistiske opgaver på beskæftigelsesområdet.

Stk. 5.

Data på individ- og virksomhedsniveau fra indkomstregisteret anvendes i det fælles datagrundlag til opgørelse af beskæftigelseskravet, indplacering i og forbrug af dagpengeperiode m.v., opgørelse af beskæftigelseseffekten af indsatsen m.v.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for brug af indkomstregisteret i det datagrundlag, som skal anvendes i varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen, herunder datagrundlaget for opgørelse af ledighedsperioder, offentlig forsørgelse, beskæftigelse m.v. i varetagelsen af kontaktforløb og beskæftigelsesrettede tilbud, overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet samt statistik og analyser i forbindelse med tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Stk. 7.

Data i Beskæftigelsesministeriets it-systemer kan i kontroløjemed samkøres med data i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, hvor dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser.

Stk. 8.

Data på individniveau fra det fælles it-baserede datagrundlag, jf. § 58, om beskæftigelsesforanstaltninger over for personer under 18 år videregives til Undervisningsministeriets fælles datagrundlag med henblik på forvaltning af lov om vejledning om uddannelse og erhverv.

Stk. 9.

Data på individniveau om højeste fuldførte uddannelse og uddannelsesforløb for personer under 30 år fra Undervisningsministeriets fælles datagrundlag, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv, anvendes i det fælles it-baserede datagrundlag, jf. § 58.

Stk. 10.

Data på individniveau om uddannelse fra Undervisningsministeriets fælles datagrundlag, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv, anvendes i Arbejdsmarkedsstyrelsens statistiske datavarehus, jf. § 59, stk. 2.

Stk. 11.

Beskæftigelsesministeriet modtager data på individniveau om uddannelse fra Danmarks Statistik til løsning af statistiske opgaver på beskæftigelsesområdet, herunder opfølgning på kommunernes beskæftigelsesindsats.

Kommunernes kontrol

§ 68b

Kommunen kan ud over de tilfælde, der er omfattet af §§ 11 a og 11 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og § 50 i integrationsloven, kræve oplysninger om den, der ansøger om eller får ydelser fra kommunen efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og integrationsloven, og dennes ægtefælle i de tilfælde, der er nævnt i stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Kommunen kan uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve oplysninger fra arbejdsgivere om løn- og beskæftigelsesperioder m.v. samt oplysninger om pensionsforhold m.v. fra pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter. Oplysningerne indhentes med henblik på at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser.

Stk. 3.

Kommunen kan uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve andre oplysninger end oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentlige myndigheder og fra arbejdsløshedskasserne. Oplysningerne kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassernes it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at modtage ydelser er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser.

Stk. 4.

Oplysningerne i stk. 2 og 3 kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne.

Stk. 5.

Myndigheden kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i stk. 2 og 3 i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I det omfang oplysningerne som nævnt i stk. 2 og 3 findes i indkomstregisteret, skal kommunen indhente oplysningerne herfra.

Kapitel 13

Finansiering af opgaver

§ 69

Staten afholder de løbende udgifter til opgaverne efter §§ 5-12 a.

§ 70

De statslige bevillinger fordeles på følgende måde:

1) En bevilling til driften af statens opgaver efter §§ 5-12 a.

2) En bevilling til den statslige beskæftigelsesindsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

3) En særskilt bevilling til indsatsen i forbindelse med større virksomhedslukninger.

4) En særskilt bevilling til at forebygge og afhjælpe mangelen på arbejdskraft.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere retningslinjer for fordeling og anvendelse af bevillingerne. En mindre del af bevillingstildelingen kan gøres resultatafhængig.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for regnskab, revision, tilsyn m.v. for statslige tilskud, der ydes til kommunerne fra de i stk.1 nævnte bevillinger.

Kapitel 14

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 71

Loven træder i kraft den 1. januar 2007, dog træder § 5 i kraft den 1. juni 2006.

Stk. 2.

Lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats ophæves.

§ 72

Beskæftigelsesministeren kan i perioden fra den 1. juli 2005 til den 1. januar 2007 fravige reglerne i §§ 7-9 i lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats med senere ændringer og overlade ansvaret for ledelse, organisering og drift af arbejdsformidlingen på regionalt plan til Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fra den 1. juli 2005 ansætte regionsdirektører, jf. § 5, stk.2, 2. pkt.

Stk. 3.

For indsatsåret 2007 udarbejder Arbejdsmarkedsstyrelsen forslag til budget for beskæftigelsesindsatsen og træffer bestemmelse om anvendelse af bevillingen til beskæftigelsesindsatsen samt dimensionerer og prioriterer de arbejdsmarkedspolitiske redskaber og ordinære aktiviteter.

§ 73

Funktionsperioden for Beskæftigelsesrådets formand, medlemmer, suppleanter samt tilforordnede, jf. § 30 i lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats med senere ændringer, forlænges til den 1. januar 2007.

Stk. 2.

Beskæftigelsesrådet skal i 2006 varetage de opgaver, der vedrører beskæftigelsesindsatsen i 2006, jf. den gældende lov. For indsatsåret 2007 skal Beskæftigelsesrådet i 2006 rådgive ministeren om de beskæftigelsespolitiske mål for den samlede indsats.

Stk. 3.

Medlemmer af det nye Beskæftigelsesråd, jf. § 34, suppleanter og tilforordnede udpeges første gang med virkning fra den 1. januar 2007, og udpegningen gælder indtil periodens udløb.

§ 74

Funktionsperioden for de regionale arbejdsmarkedsråds formænd, medlemmer, suppleanter samt tilforordnede, jf. § 34 i lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats med senere ændringer, forlænges til den 1. januar 2007.

Stk. 2.

I 2006 varetager de regionale arbejdsmarkedsråd alene opgaver, der vedrører perioden indtil den 1. januar 2007.

§ 75

Beskæftigelsesministeren kan fra den 1. juni 2006 nedsætte regionale beskæftigelsesråd, jf. § 38, med henblik på at planlægge og forberede opgaverne efter kapitel 6 i denne lov. Regionsdirektøren varetager sekretariatsbistanden for rådet.

Stk. 2.

For så vidt angår de medlemmer af beskæftigelsesrådene, der skal udpeges af kommunerne beliggende i beskæftigelsesregionen i fællesskab, jf. § 38, stk.2, nr. 7, er det i kommuner, der sammenlægges, sammenlægningsudvalget for de nye kommuner, jf. lov om revision af den kommunale inddeling, der deltager i indstillingen.

Stk. 3.

De medlemmer, der skal udpeges af regionsrådet, jf. § 38, stk.2, nr. 9, indstilles af forberedelsesudvalget for den pågældende region, i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland indstilles dog 1 medlem af forberedelsesudvalget for Region Hovedstaden og 1 medlem af forberedelsesudvalget for Region Sjælland, jf. lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab.

§ 76

Kommunalbestyrelsen eller sammenlægningsudvalget for kommuner, der indgår i en sammenlægning, jf. lov om revision af den kommunale inddeling, kan fra den 1. januar 2006 nedsætte et lokalt beskæftigelsesråd, jf. § 45, der træder i stedet for koordinationsudvalget oprettet efter § 37 i lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats med senere ændringer.

Stk. 2.

Det lokale beskæftigelsesråd overtager koordinationsudvalgets opgaver og midler.

§ 77

Medlemmerne af beskæftigelsesankenævnene udpeges første gang pr. 1. januar 2007, og udpegningen gælder indtil periodens udløb, jf. § 52, stk.3.

§ 78

Beskæftigelsesindsatsen for personer, der ved lovens ikrafttræden modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik ikke alene på grund af ledighed, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 3, overgår i perioden fra den 1. januar 2007 til og med den 31. december 2008 til en særskilt del af kommunens forvaltning, jf. § 14, stk.1, når kommunen vurderer, at de pågældende ikke længere er omfattet af den nævnte målgruppe. Kommunalbestyrelsen beslutter, hvornår i 2008 beskæftigelsesindsatsen for de i 1. pkt. nævnte personer, der fortsat er omfattet af den nævnte målgruppe, overgår til den særskilte del af kommunens forvaltning.

Stk. 2.

Staten og kommunalbestyrelsen kan aftale, at beskæftigelsesindsatsen for de i stk.1 nævnte personer kan overgå til en særskilt del af kommunens forvaltning i 2007.

§ 79

Kommunalbestyrelserne overtager med virkning fra den 1. januar 2007 de amtskommunale revalideringstilbud, forløb og projekter, jf. § 22, stk.2 og 3, og § 23, 2. pkt., i lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats med senere ændringer.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen udarbejder i 2006 og de efterfølgende 3 år en årlig redegørelse til beskæftigelsesregionen om kommunens behov for og forventede brug af de revalideringstilbud, som amtskommunen hidtil har drevet. For kommuner, der indgår i en sammenlægning, jf. lov om revision af den kommunale inddeling, udarbejder sammenlægningsudvalget redegørelsen i 2006. Det lokale beskæftigelsesråd inddrages i forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om den årlige redegørelse.

§ 80

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.