Find hurtigt svar
Brug vores intelligente søgeassistent og få adgang til bekendtgørelser, vejledninger og afgørelser knyttet til netop denne lov.
§ 1
Af folkekirkens udgifter afholder statskasssen: 1) Lønninger, pensioner og andre ydelser til biskopperne. 2) Biskoppernes og stiftsøvrighedernes kontorholdsudgifter. 3) Lønninger, pensioner og andre ydelser til præsterne for de døves menigheder og for de tunghøre, honorarer til disse præsters medhjælpere samt dagpenge og rejsegodtgørelser. 4) 60 pct. af lønninger og andre lønydelser samt af pensioner til domprovster, provster og tjenestemandsansatte præster bortset fra dem, der er nævnt i nr. 3. 5) Enkepensioner samt børnepension og børnepensionstillæg til pensionister i samme forhold som egenpensioner. 6) Provsters og domprovsters udgifter på tjenesterejser, som ikke vederlægges på anden måde, og til anskaffelse af protokoller, papir til tjenstlige skrivelser m. v. Repræsentationstillæg til domprovster. 7) Flytte- og rejsegodtgørelse til præsterne på Færøerne. 8) Udgifterne til den kirkelige betjening af Christiansø. 9) Udgifter i henhold til lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken § 23, jfr. § 44.
10) Udgifterne til honorarer og rejsegodtgørelser til de af kirkeministeriet ansatte konsulenter for præstegårdene samt til syn over præstegårdsskovene.
Stk. 2.
Lønforskud i henhold til § 56 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken til folkekirkens tjenestemænd, bortset fra kirkefunktionærer og tjenestemænd på stiftskassererkontorerne, udredes af statskassen.