Bekendtgørelse af lov om familiefideikommissers overgang til fri ejendom

LBK nr 637 af 15/09/1986

RessortJustitsministeriet

Underskrevet1986-09-15

Offentliggjort1986-09-27

Seneste lovændring1995-06-15

1 supplerende dokument

1 ændringslov

Herved bekendtgøres lov nr. 139 af 1. maj 1954 om familiefideikommissers overgang til fri ejendom med de ændringer, der følger af lov nr. 212 af 13. maj 1981, § 7.

§ 1

Familiefideikommisser, som ikke er afløst i medfør af lov nr. 563 af 4. oktober 1919 om lens, stamhuses og fideikommisgodsers samt de herhen hørende fideikommiskapitalers overgang til fri ejendom, overgår i overensstemmelse med de nedenfor fastsatte bestemmelser til fri ejendom ved nærværende lovs ikrafttræden (jfr. dog § 6, stk. 3).

Stk. 2.

Loven finder ikke anvendelse på familiefideikommisser, der udelukkende består af løsøre.

Stk. 3.

For de familiefideikommissers vedkommende, der tildels består af løsøre, overlades det til besidderens afgørelse, om denne del af fideikommisset skal overgå til fri ejendom.

§ 2

Ved familiefideikommis forstås en formue, om hvilken det er bestemt, at den skal nedarves i en bestemt familie, således at den efter visse arvegangsregler tilfalder flere ved opretterens død ufødte personer efter hinanden.

Stk. 2.

Har opretteren bestemt, at formuen efter et vist antal generationers brugs- eller rentenydelsesret skal anvendes til et almennyttigt formål, til oprettelse af en stiftelse eller et legat, eller tilfalde allerede eksisterende stiftelser eller legater, bliver formuen, medmindre det må antages at være i strid med opretterens vilje, at anvende til det angivne formål med forbehold af de ved lovens ikrafttræden aktuelle brugs- og rentenydelsesrettigheder og af tilsvarende rettigheder, som senere i henhold til opretterens bestemmelse måtte opstå for personer, der var i live ved lovens ikrafttræden, eller for børn af personer, der har overlevet dette tidspunkt.

§ 3

Det påhviler enhver familiefideikommisbesidder eller den for fideikommisset anordnede særlige bestyrelse eller administration inden den 1. oktober 1954 til overformynderiet at indsende forslag til genemførelse af familiefideikommissets overgang til fri ejendom i overensstemmelse med bestemmelserne i denne lov. Dette forslag bliver at lægge til grund for den i § 6 omhandlede deling af familiefideikommisset, medmindre overformynderiet skønner, at der måtte være rimelig grund til at fravige det.

Stk. 2.

I de tilfælde, der er nævnt i § 6, stk. 3, indsendes forslag til gennemførelse af familiefideikommissets overgang til fri ejendom til justitsministeriet.

§ 4

Såfremt der ved familiefideikommissets overgang til fri ejendom til nydelsen af dette er knyttet forpligtelse til udredelse af legat, enkepension, vedligeholdelse af gravsted eller andre ydelser, skal opfyldelsen af disse forpligtelser sikres på en af justitsministeren godkendt måde. Det påhviler fideikommisbesidderen eller fideikommissets bestyrelse i forbindelse med det i § 3 omhandlede forslag at tilbyde sådan sikkerhed.

Stk. 2.

Justitsministeren foretager herefter ved bekendtgørelse i Statstidende og eventuelt på anden hensigtsmæssig måde med et varsel af 6 måneder og med angivelse af, hvilke rettigheder der er oplyst for justitsministeren, indkaldelse af eventuelle andre rettighedshavere med opfordring til at anmelde og bevisliggøre deres krav.

Stk. 3.

Undladelse af rettidig anmeldelse medfører, at der ved tilvejebringelsen af den i stk. 1 omhandlede sikkerhed bortses fra sådanne krav.

§ 5

Familiefideikommissets værdi opgøres på tidspunktet for lovens ikrafttræden med fradrag af de i § 4 omhandlede forpligtelser. For værdiansættelsen gælder reglerne for opgørelse til formueskat. Værdien af ikke-formueskattepligtigt løsøre ansættes til salgsværdien.

§ 6

Når det i § 3 omhandlede afløsningsgrundlag er tilvejebragt, og den i § 8 omhandlede afgift er indbetalt, udleveres 3/5 af restværdien af familiefideikommisset til den ved lovens ikrafttræden værende besidder til fri rådighed. Af de resterende 2/5 nyder han indtægten for sin livstid, således at denne del af formuen ved hans død udleveres til fri rådighed til den person, som ifølge den for familiefideikommisset gældende successionsorden ville have været berettiget til at tiltræde besiddelsen, hvis ikke fideikommisset var overgået til fri ejendom.

Stk. 2.

Såfremt den indtægt, en besidder af et familiefideikommis eller en del af dette oppebærer af fideikommisset, ikke overstiger 100 kr. om året, overgår hele fideikommissets formue eller hele den del, hvoraf han oppebærer indtægten, til besidderens fri rådighed. Overstiger indtægten vel 100 kr., men ikke 400 kr. om året, kan justitsministeren med samtykke af den nuværende nærmeste successor træffe tilsvarende bestemmelse.

Stk. 3.

Er familiefideikommisset eller en del af dette endnu ikke i henhold til successionsordenen overgået til en ved opretterens død ufødt person, udsættes ophævelsen af fideikommisset eller af den pågældende del af dette, indtil en sådan succession har fundet sted, og de ovenfor fastsatte regler finder da tilsvarende anvendelse. Såfremt den pågældende person overfor den nærmest foregående besidder har meddelt afkald på sin ret til selv at tiltræde besiddelsen efter denne, indgår den del af fideikommisset, som ellers ville være tilfaldet afkaldgiveren til fri rådighed, i den tidligere besidders dødsbo. Afkaldet skal opfylde de i arveforordningen af 21. maj 1845 § 14 opstillede betingelser og medfører ikke, at den del af fideikommisset, som skulle forblive båndlagt, kan komme til udbetaling før afkaldgiverens død.

§ 7

Forsåvidt angår familiefideikommisser eller dele af sådanne, som i henhold til fundatsmæssig bestemmelse endnu ikke er trådt i kraft, finder de i nærværende lov fastsatte regler tilsvarende anvendelse, således at den person betragtes som besidder, der efter fundatsens indhold ville have tiltrådt fideikommisset, såfremt dette allerede var trådt i kraft.

§ 8

Ved overgang af et familiefideikommis til fri ejendom betales en afgift til statskassen på 21/2 pct. af fideikommissets værdi, ansat efter reglerne for opgørelse til formueskat.

§ 9

De af justitsministeren i henhold til §§ 3, 4 og 6 trufne afgørelser kan inden 2 måneder fra afgørelsens dato indbringes for et særligt nævn bestående af 3 medlemmer. Nævnets formand skal være en af Højesteret valgt dommer, 1 medlem vælges af justitsministeren og 1 af besidderen af det pågældende fideikommis. Stk. 2. Udgifterne ved nævnets virksomhed - herunder vederlaget til nævnets medlemmer - udredes af statskassen.

§ 10

Undlader besidderen af et familiefideikommis eller dettes bestyrelse at indgive det i § 3 foreskrevne forslag, bliver fideikommisset af justitsministeren at sætte under administration af en eller flere dertil beskikkede personer, der med bindende virkning for besidderen kan foretage de dispositioner, der er nødvendige til gennemførelse af fideikommissets overgang til fri ejendom i overensstemmelse med bestemmelserne i denne lov.

Stk. 2.

Vederlaget for administrationen bliver at udrede af den del af fideikommisset, som udleveres besidderen til fri rådighed.

§ 11

Det påhviler banker, sparekasser og andre, der bestyrer formuer, som omfattes af denne lovs bestemmelser, inden den 1. august 1954 at indgive meddelelse herom til overformynderiet med oplysning om de enkelte besidderes navne og adresser, samt iøvrigt at meddele sådanne oplysninger, som begæres af justitsministeren med henblik på formuernes overgang til fri ejendom.

§ 12

Tvivlsspørgsmål om, hvorvidt en formue omfattes af denne lov, afgøres af justitsministeren, hvis afgørelse inden 2 måneder fra afgørelsens dato kan indbringes for domstolene.

§ 13

Transporter af værdipapirer, der finder sted i anledning af overgangen af et familiefideikommis til fri ejendom, er stempelfri. Tinglysning af transporter på pantebreve i fast ejendom kan ske uden erlæggelse af tinglysningsafgifter eller andre afgifter til det offentlige.

§ 14

Kontrollen med de midler, som i medfør af § 6, stk. 1, undergives en fideikommisbesidders livsvarige brugs- eller rentenydelsesret, samt med de i § 6, stk. 3, omhandlede formuer henlægges til justitsministeren og udøves efter tilsvarende regler, som gælder om de i henhold til § 4 i lov nr. 563 af 4. oktober 1919 henlagte successorfonds.

§ 15

Den i lov nr. 6 af 23. januar 1931 om lenskontrollen § 3 fastsatte årlige afgift forhøjes fra og med kalenderåret 1955 fra 15 øre til 30 øre af hver 1000 kr. af de kontrollerede formuer.

Stk. 2.

Samme afgift bliver at erlægge af de ovenfor i § 6, stk. 1 og 3, nævnte midler.

§ 16

Den en fideikommisbesidder som sådan påhvilende skattepligt i henhold til lovgivningen om indkomst- og formueskat vedbliver at bestå for den del af det tidligere fideikommis, der ikke er udleveret til fri rådighed.

Stk. 2.

Bestemmelserne i lov nr. 147 af 10. april 1922 om afgift af arv og gave §§ 4 og 6 om afgift ved succession i fideikommisser kommer til anvendelse, når de i stk. 1 omhandlede midler udleveres til fri rådighed.

§ 17

Denne lov træder i kraft den 1. maj 1954.

----

Lov nr. 212 af 13. maj 1981 indeholder følgende bestemmelser:

Har du spørgsmål til loven? Få hurtigt svar direkte på e-mail. Spørg →