I medfør af § 139 og §§ 264 og 265 i sundhedsloven, lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes:
§ 1
Den kommunale hjemmesygepleje omfatter personer, der opholder sig i kommunen. Hjemmesygepleje ydes vederlagsfrit efter lægehenvisning.
§ 2
Hjemmesygeplejen skal efter nærmere retningslinier fastsat af Sundhedsstyrelsen omfatte:
1) Sygepleje, herunder omsorg og almen sundhedsvejledning, afpasset efter patientens behov.
2) Vejledning og bistand, herunder opsøgende arbejde, i samarbejde med lægelig og social sagkundskab til personer eller familier, der har særlige behov herfor.
Stk. 2.
Afgørelse om tildeling af hjemmesygepleje træffes af kommunalbestyrelsen.
§ 3
Kommunalbestyrelsen kan tilrettelægge hjemmesygeplejen ved selv eller i samarbejde med andre kommuner at ansætte sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og andet personale eller ved at indgå aftale med private leverandører om varetagelse af opgaver i hjemmesygeplejen. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte at tilrettelægge hjemmesygeplejen således, at kommunen både anvender egne ansatte og private leverandører ved udførelse af opgaverne.
§ 4
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at hjemmesygeplejen udføres af autoriserede sygeplejersker og andre personalegrupper med de nødvendige uddannelsesmæssige kvalifikationer efter Sundhedsstyrelsens nærmere retningslinier.
§ 5
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at udøverne af hjemmesygeplejen har adgang til almindeligt anvendte plejehjælpemidler, således at den behandling, som lægen har ordineret, umiddelbart kan iværksættes. Sundhedsstyrelsen fastsætter retningslinier herfor.
§ 6
I tilfælde hvor en kommune yder hjemmesygepleje til en person, som er syge(for)sikret i et andet land, men hvor udgiften til ydelsen ifølge EF-retten eller internationale aftaler skal overføres til det danske sundhedsvæsen, tilfalder den udenlandske refusion den kommune, der har afholdt udgiften til hjemmesygepleje.
Stk. 2.
Ved EF-retten eller internationale aftaler forstås Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og den dertil knyttede forordning (EØF) nr. 574/72 om gennemførelse af forordning nr. 1408/71, aftalen om det Europæiske Økonomiske Samarbejde (EØS-aftalen), Nordisk Konvention om Social Sikring og aftalen mellem De Europæiske Fællesskaber, dets medlemsstater og Schweiz om fri bevægelighed for personer.
§ 7
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2008.
Stk. 2.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 469 af 16. juni 2002 om hjemmesygeplejerskeordninger.