§ 2
Medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension er, jf. dog § 3,
a) lønmodtagere, der er fyldt 16 år, og som er beskæftiget her i landet, eller som udsendes til et andet land for den danske stat, danske virksomheder og institutioner samt på danske skibe,
b) personer, der oppebærer rådighedsløn eller ventepenge i henhold til lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken eller i henhold til de kommunale tjenestemandsregulativer eller reglementer,
c) personer, der er opsagt, og som oppebærer løn i en opsigelsesperiode, og
d) personer, der er visiteret til beskyttet beskæftigelse med honorering i form af løn i henhold til § 103, stk. 1, i lov om social service.
Stk. 2.
Personer, der som lønmodtagere i henhold til stk. 1 har været medlemmer af tillægspensionsordningen sammenlagt i mindst 3 år, og som derudover har betalt bidrag svarende til 3 års-bidrag i henhold til § 15, kan efter eget ønske bevare deres medlemskab, selv om de måtte overgå til selvstændig erhvervsvirksomhed. De nærmere regler herom fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med de interesserede arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer regler, der sikrer, at persongrupper, der typisk har beskæftigelse hos flere arbejdsgivere inden for en enkelt uge (løsarbejdere), omfattes af ordningen.
§ 2a
Medlemmer af en arbejdsløshedskasse omfattes af ordningen under arbejdsløshed, hvis de er berettiget til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv. eller artikel 64 eller 65 i EF-forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Endvidere omfattes medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 2.
Lønmodtagere omfattes af ordningen under arbejdsfravær, hvis de er berettiget til dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Det samme gælder ledige, som ville være omfattet af stk. 1, hvis det dagpengeberettigende forhold ikke havde foreligget.
Stk. 3.
Lønmodtagere i beskæftigelse omfattes af ordningen under deltagelse i uddannelse, der berettiger til godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, hvis de modtager løn fra en arbejdsgiver eller
godtgørelse fra en arbejdsløshedskasse, fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte eller fra uddannelsesstedet.
Stk. 4.
Lønmodtagere, som modtager tilskud fra kommunen under ansættelse i fleksjob, jf. § 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, omfattes af ordningen.
Stk. 5.
Personer, der modtager ydelser i henhold til 23, 25, 52, 68, 69 j og 74 a i lov om aktiv socialpolitik samt §§ 42 og 43 i lov om social service omfattes af ordningen.
Stk. 6.
Personer, der modtager pension i henhold til § 16 i lov om social pension, omfattes af ordningen.
§ 12
Ud over beløbet efter § 11 udbetales der til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af tillægspensionsordningen født i perioden 1. juli 1925-30. juni 1941, som dør den 1. juli 1992 eller senere, et engangsbeløb.
Stk. 2.
Beløbet svarer til den kapitaliserede værdi af en pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle. Ved beregningen forudsættes pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet, dog tidligst fra den efterlevendes 62. år. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder, jf. stk. 4.
Stk. 3.
Pensionsydelsen, jf. stk. 2, efter et medlem, der er født senest den 30. juni 1931, udgør 15 pct. af den egenpension og bonuspension, som det pågældende medlem den 1. juli 1992 har optjent ret til. For medlemmer født i perioden 1. juli 1931 - 30. juni 1941 aftrappes procenten jævnt, således at der for medlemmer, der er født den 1. juli 1941 eller senere, ikke beregnes nogen pensionsydelse.
Stk. 4.
Ved kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende ægtefælles 67. år eller fra det tidspunkt, hvor vedkommende har påbegyndt pensionsudbetalingen før det 67. år, jf. § 9, stk. 1, kun den del af pensionsydelsen efter stk. 3, der sammenlagt med pensionsydelsen efter § 11, stk. 3, overstiger den efterlevendes egenpension (inklusive bonuspension), jf. kapitel 3. Er den efterlevende ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved beregningen af egenpensionen bidrag vedrørende tiden indtil den 1. januar 2002.
§ 13
Til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af tillægspensionsordningen, som er født senest den 30. juni 1925, og som dør den 1. juli 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet et engangsbeløb, jf. stk. 3.
Stk. 2.
Til efterlevende ægtefæller, som er født den 1. juli 1930 eller senere, efter medlemmer, der er døde før den 1. juli 1992, udbetales der et engangsbeløb, jf. stk. 3.
Stk. 3.
Engangsbeløbene efter stk. 1 og 2 beregnes som den kapitaliserede værdi af en pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle, der svarer til enten halvdelen af afdødes egenpension og bonuspension eller halvdelen af den egenpension og bonuspension, som afdøde ville være berettiget til at få udbetalt fra sit fyldte 67. år på grundlag af de indbetalte bidrag og bonustilskrivning.
Stk. 4.
Ved kapitaliseringen forudsættes pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet, dog tidligst fra den efterlevende ægtefælles 62. år, jf. stk. 5. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder.
Stk. 5.
Ved kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende ægtefælles 67. år eller fra det tidspunkt, hvor vedkommende har påbegyndt pensionsudbetalingen før det 67. år, jf. § 9, stk. 1, dog kun den del af pensionsydelsen, jf. stk. 3, der overstiger ægtefællens egenpension (inklusive bonuspension), jf. kapitel 3. Er den efterlevende ægtefælle ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved beregningen af egenpension bidrag vedrørende tiden indtil den 1. januar 2002.
Stk. 6.
Engangsbeløbene efter stk. 1 og 2 udbetales på betingelse af, at ægteskabet har varet i 10 år, og at afdøde har opnået ret til fuld pension, jf. §§ 6, 7 og 8, for i alt 10 år.
Stk. 7.
Begæring om engangsbeløb efter stk. 2 skal være indgivet senest ved den efterlevende ægtefælles 67. år, men ikke tidligere end den 1. januar 2007.
§ 14b
Til efterlevende ægtefæller eller samlevere efter medlemmer af tillægspensionsordningen udbetales der ved medlemmets død et engangsbeløb på 40.000 kr. Retten til engangsbeløbet for ægtefæller berøres ikke af, at separation mellem ægtefællerne har fundet sted.
Stk. 2.
Som samlevende anses personer, der har fælles bopæl og kan indgå ægteskab med hinanden. For at opnå ret til en ydelse efter stk. 1 skal de samlevende ved en skriftlig notering hos Arbejdsmarkedets Tillægspension have indsat hinanden som modtager af denne ydelse. Samlivet, jf. 1. pkt., skal bestå på tidspunktet for noteringen hos Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det er endvidere en betingelse, at samlivet har bestået i mindst 2 år forud for dødsfaldet. I tilfælde af samleverens institutionsophold skal kravet om fælles bopæl i 4. pkt. have været opfyldt forud for opholdet.
Stk. 3.
En efterlevende samlever, som opfylder betingelserne i stk. 2 bortset fra betingelsen om notering i stk. 2, 2. pkt., kan anmode om at få udbetalt engangsbeløbet i stk. 1, hvis betingelserne for at kunne blive noteret som samlevende efter stk. 2 var opfyldt på tidspunktet for dødsfaldet
Stk. 4.
Ydelse efter stk. 1 kan udbetales til en efterlevende efter et medlem, der har været medlem af tillægspensionsordningen i sammenlagt mindst 2 år, og som derudover har betalt bidrag svarende til 2 årsbidrag i henhold til § 15.
Stk. 5.
Beløbet i stk. 1 kan reguleres af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.
§ 15
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter størrelsen af årsbidraget, som er det bidrag, der for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver årligt skal betales for et fuldtidsbeskæftiget medlem. Beslutning herom skal godkendes af repræsentantskabet ved simpelt flertal, dog således, at såvel et flertal af arbejdsgiverrepræsentanter som et flertal af lønmodtagerrepræsentanter skal stemme for beslutningen.
Stk. 2.
Arbejdsmarkedets parter kan ved fornyelse af kollektive overenskomster aftale at fravige årsbidraget i stk. 1, dog således, at det alene kan aftales at overgå til et højere bidrag end det i overenskomsten gældende bidrag.
Stk. 3.
Bidrag aftalt i medfør af stk. 2 forhøjes med det samme kronebeløb, som årsbidraget efter stk. 1 forhøjes med fra den 1. januar 2010.
Stk. 4.
For medlemmer, der ikke er fuldtidsbeskæftigede, betales der for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver enten 2/3, 1/3 eller intet bidrag afhængigt af beskæftigelsens omfang.
Stk. 5.
For at sikre, at medlemmer med samme beskæftigelsesgrad uanset beskæftigelsesform og aflønningsperiode får indbetalt bidrag af samme størrelse, jf. dog stk. 2 og 3, fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med finansministeren og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension regler for beregning af bidrag under beskæftigelse hos samme arbejdsgiver, herunder nærmere regler om 1) årsbidragets opdeling på lønperioder samt de timegrænser, der er afgørende for, hvornår der skal betales fuldt, 2/3, 1/3 eller intet bidrag, 2) beregning af det timetal, der lægges til grund for bidragsbetalingen for medlemmer, hvis arbejdstid ikke kendes, og 3) bidragets størrelse for persongrupper, der typisk har beskæftigelse hos flere arbejdsgivere inden for en enkelt uge.
Stk. 6.
Arbejdsgiveren betaler 2/3 af bidraget og medlemmet 1/3.
Stk. 7.
Medlemmer, der bevarer deres medlemskab i medfør af § 2, stk. 2, betaler selv det samlede bidrag efter stk. 1.
§ 17r
Arbejdsmarkedets Tillægspension modtager bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister på grundlag af indberetning fra Udbetaling Danmark, jf. § 33 b og § 33 c i lov om social pension.
Stk. 2.
Bidrag efter stk. 1 anvendes til erhvervelse af ret til pension af garantibidrag og bonusbidrag efter reglerne i § 8 c, idet der ikke før erhvervelse fradrages beløb efter § 16, ligesom den erhvervede pensionsret ikke omfatter ret til ydelser efter § 14 b, stk. 4, og § 14 e, stk. 3.
Stk. 3.
Bidrag efter stk. 1 administreres og forvaltes af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med fondens øvrige formue.
Stk. 4.
Pension med tillæg af bonuspension udbetales efter reglerne i § 9, § 9 a og § 10, når medlemmet når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.
Stk. 5.
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fastsætte omkostningsprocenter og gebyrer i forbindelse med forvaltning og administration af den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister.
Stk. 6.
Ved dødsfald udbetales et engangsbeløb, jf. § 33 c, stk. 4, og § 33 d, stk. 3 og 5, i lov om social pension. Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter størrelsen af engangsbeløbet og størrelsen af renten samt principperne for forrentningen af beløb omfattet af § 33 c, stk. 4, i lov om social pension. Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler engangsbeløbet, når Arbejdsmarkedets Tillægspension modtager meddelelse om dødsfaldet fra CPR. Hvis personen boede i udlandet på tidspunktet for dødsfaldet, sker udbetalingen efter anmodning fra det berettigede dødsbo.
Stk. 7.
Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af noter m.v. om den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister i årsrapporten m.v. efter § 25 m.
§ 18
Arbejdsmarkedets Tillægspension skal anmelde et pensionsgrundlag til Finanstilsynet senest samtidig med, at grundlaget tages i anvendelse. Det samme gælder enhver efterfølgende ændring i grundlaget. Pensionsgrundlaget skal indeholde angivelse af:
1) grundlaget for beregning af pension, herunder renteforudsætninger, optjeningsrenter, tariffer, opdelingen i garanti- og bonusbidrag m.v., jf. kapitel 3,
2) grundlaget for beregning af ydelser ved dødsfald, jf. kapitel 4 og 4 a, og
3) regler for fordeling af det realiserede resultat til medlemmerne og andre berettigede.
Stk. 2.
Det anmeldte pensionsgrundlag skal baseres på betryggende forudsætninger, og det skal være rimeligt over for medlemmerne og andre berettigede.
Stk. 3.
Der skal tilstræbes en langsigtet bonuspolitik, der sikrer pensionernes realværdi.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-3 nævnte forhold, herunder om og i hvilket omfang anmeldelserne skal være offentligt tilgængelige.
§ 21
Repræsentantskabet består af 15 arbejdsgiverrepræsentanter og 15 lønmodtagerrepræsentanter samt en formand.
Stk. 2.
Arbejdsgiverrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25:
1) 10 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.
2) 1 efter indstilling af finansministeren.
3) 1 efter indstilling af Danske Regioner.
4) 2 efter indstilling af Kommunernes Landsforening.
5) 1 efter indstilling af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
Stk. 3.
Lønmodtagerrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25:
1) 10 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.
2) 3 efter indstilling af FTF.
3) 1 efter indstilling fra Ledernes Hovedorganisation.
4) 1 efter indstilling af Akademikernes Centralorganisation.
Stk. 4.
Repræsentantskabet udnævner selv sin formand, som ikke må have tilknytning til nogen arbejdsgiver- eller lønmodtagerorganisation.
Stk. 5.
Repræsentantskabets medlemmer udpeges for 3 år ad gangen, jf. dog § 42. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb. Genudpegning kan finde sted.
§ 23
Bestyrelsen består af formanden for repræsentantskabet som formand og 12 andre medlemmer, der vælges blandt repræsentantskabets medlemmer, og som udpeges således, jf. § 25:
1) 4 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.
2) 1 efter indstilling af Danske Regioner og Kommunernes Landsforening i fællesskab.
3) 1 efter indstilling af finansministeren.
4) 3 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.
5) 2 efter indstilling af repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter repræsenterende lønmodtagere ansat i stat og kommuner.
6) 1 efter indstilling af FTF og Ledernes Hovedorganisation i fællesskab.
Stk. 2.
Bestyrelsens medlemmer udpeges for 3 år ad gangen. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til udløb af funktionsperioden i repræsentantskabet. Genvalg kan finde sted.
Stk. 3.
Bestyrelsen skal lede administrationen af Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med reglerne i denne lov og det anmeldte pensions- og hensættelsesgrundlag efter §§ 18 og 19.
Stk. 4.
Bestyrelsen kan tillade direktøren at sælge administrative ydelser til et datterselskab, der er oprettet efter § 26 b, stk. 3, 5, 6 og 11. Salget skal ske efter tilsvarende regler, som gælder for indtægtsdækket virksomhed i statsinstitutioner under finansloven. Denne virksomhed skal regnskabsmæssigt være adskilt fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige regnskab. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om vilkår og tilsyn.
Stk. 5.
Bestyrelsen kan tillade direktøren at sælge administrative ydelser til en dattervirksomhed, der er oprettet efter § 26 b, stk. 7, bortset fra administrative ydelser til dattervirksomheder, der driver penge- eller realkreditinstitutvirksomhed. Ydelserne leveres i henhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.
Stk. 6.
Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv.
Stk. 7.
Bestyrelsen skal:
1) identificere og kvantificere de væsentlige risici og fastlægge en risikoprofil, herunder fastsætte hvilke og hvor store risici Arbejdsmarkedets Tillægspension må påtage sig, og
2) fastlægge politikker for, hvorledes Arbejdsmarkedets Tillægspension skal styre hver af Arbejdsmarkedets Tillægspensions væsentlige aktiviteter og de risici, der er knyttet hertil, under hensyntagen til samspillet mellem disse.
Stk. 8.
På grundlag af den fastlagte risikoprofil og de fastlagte politikker skal bestyrelsen give direktøren skriftlige retningslinjer, der som minimum skal indeholde:
1) kontrollerbare rammer for, hvilke og hvor store risici direktøren må påføre Arbejdsmarkedets Tillægspension,
2) principperne for opgørelse af de enkelte risikotyper,
3) regler om, hvilke dispositioner der kræver bestyrelsens stillingtagen, og hvilke dispositioner direktøren kan foretage som led i sin stilling, og
4) regler for, hvordan og i hvilket omfang direktøren skal rapportere til bestyrelsen om Arbejdsmarkedets Tillægspensions risici, herunder om udnyttelsen af rammerne i retningslinjerne for direktøren og om overholdelse af de grænser, der er fastsat i lovgivningen vedrørende de risici, som Arbejdsmarkedets Tillægspension må påtage sig.
Stk. 9.
Bestyrelsen skal løbende tage stilling til, om risikoprofil og politikker samt retningslinjerne for direktøren er forsvarlige i forhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiviteter, organisation og ressourcer, herunder kapital og likviditet, samt de markedsforhold, som aktiviteterne drives under.
Stk. 10.
Bestyrelsen skal løbende vurdere, om direktøren varetager sine opgaver i overensstemmelse med den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker og retningslinjerne for direktøren. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet.
Stk. 11.
Bestyrelsen ansætter direktøren og andet ledende personale. Generelle forskrifter og vejledninger, der udsendes til medlemmerne og deres arbejdsgivere, skal godkendes af bestyrelsen.
Stk. 12.
Finanstilsynet fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren nærmere regler om de forpligtelser, der påhviler bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension i medfør af stk. 7-10.
§ 23a
Et medlem af bestyrelsen eller direktøren i Arbejdsmarkedets
Tillægspension skal have fyldestgørende erfaring til at udøve sit hverv eller varetage sin stilling.
Stk. 2.
Et medlem af bestyrelsen eller direktøren skal opfylde følgende:
1) Må ikke være pålagt eller blive pålagt strafansvar for overtrædelse af denne lov, straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde.
2) Må ikke have indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering eller være under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering.
3) Må ikke på grund af sin økonomiske situation eller via et selskab, som vedkommende ejer, deltager i driften af eller har en væsentlig indflydelse på, have påført eller påføre Arbejdsmarkedets Tillægspension tab eller risiko for tab.
4) Må ikke have udvist eller udvise en adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde. Ved vurderingen af, om et medlem af bestyrelsen eller direktionen udviser eller har udvist en uforsvarlig adfærd, skal der lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.
Stk. 3.
Medlemmerne af bestyrelsen og direktøren skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 og 2 i forbindelse med deres indtræden i Arbejdsmarkedets Tillægspensions ledelse og om forhold som nævnt i stk. 2, hvis forholdene efterfølgende ændres.
§ 23b
Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder:
1) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling,
2) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,
3) skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivitetsområder, effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, som Arbejdsmarkedets Tillægspension er eller kan blive udsat for,
4) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiviteter efter denne lov, og en hensigtsmæssig anvendelse af disse,
5) procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter,
6) fyldestgørende interne kontrolprocedurer,
7) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området og
8) en skriftelig lønpolitik, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring.
Stk. 2.
Finanstilsynet fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren nærmere regler om de foranstaltninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension skal træffe for at have effektive former for virksomhedsstyring, jf. stk. 1.
§ 23c
Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om outsourcing vedrørende
1) Arbejdsmarkedets Tillægspensions ansvar og kontrol med en leverandør, herunder dennes videreoutsourcing,
2) Arbejdsmarkedets Tillægspensions pligt til at underrette Finanstilsynet senest 8 hverdage efter outsourcingkontraktens indgåelse,
3) Arbejdsmarkedets Tillægspensions interne retningslinjer for outsourcing og
4) krav, som Arbejdsmarkedets Tillægspension som minimum skal sikre at leverandøren til enhver tid opfylder, og som skal være aftalt i outsourcingkontrakten.
Stk. 2.
Outsourcing, outsourcingvirksomhed, leverandør og videreoutsourcing forstås på samme måde som i § 5 i lov om finansiel virksomhed med de nødvendige tilpasninger.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions outsourcing skal bringes til ophør inden for en af Finanstilsynet nærmere fastsat frist, hvis outsourcingkontrakten eller dennes parter ikke opfylder reglerne fastsat i medfør af stk. 1.
Stk. 4.
For leverandører og underleverandører til outsourcingkontrakter, jf. stk. 2, finder § 27 b, stk. 1 og 3, anvendelse.
§ 24a
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension skal ansætte en ansvarshavende aktuar, der skal varetage de nødvendige forsikringstekniske funktioner, herunder beregninger og undersøgelser. Stillingen som aktuar kan ikke forenes med stillingen som medlem af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension eller som direktør.
Stk. 2.
Når en ansvarshavende aktuar afskediges eller fratræder, skal bestyrelsen og aktuaren senest 1 måned efter fratrædelsen sende hver sin redegørelse til Finanstilsynet om baggrunden herfor.
Stk. 3.
Den ansvarshavende aktuar skal påse, at Arbejdsmarkedets Tillægspension overholder det anmeldte pensions- og hensættelsesgrundlag, herunder at pensions- og hensættelsesgrundlaget til enhver tid er i overensstemmelse med de i §§ 18 og 19 nævnte krav. Den ansvarshavende aktuar skal i denne forbindelse gennemgå det aktuarmæssige indhold i Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiviteter og materiale i øvrigt.
Stk. 4.
Den ansvarshavende aktuar skal omgående indberette enhver tilsidesættelse af de i stk. 3 nævnte forhold til Finanstilsynet. Den ansvarshavende aktuar har ret til af direktøren at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af aktuaren, som er nødvendige til bedømmelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling.
Stk. 5.
Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en beretning til Finanstilsynet. Denne beretning skal indeholde en aktuarmæssig opgørelse af status i Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med det anmeldte hensættelsesgrundlag.
Stk. 6.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1-5 nævnte forhold, herunder om de krav, en person skal opfylde for at kunne blive ansat som ansvarshavende aktuar.
Stk. 7.
Den ansvarshavende aktuar kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. Den ansvarshavende aktuar har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden beslutning.
Stk. 8.
Den ansvarshavende aktuar har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, hvis det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.
§ 24b
Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension, og ansatte, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser, må ikke for egen regning eller gennem selskaber, de kontrollerer:
1) optage lån eller trække på allerede bevilgede kreditter til køb af værdipapirer, når de købte værdipapirer stilles til sikkerhed for lånet eller kreditten,
2) erhverve, udstede eller handle med afledte finansielle instrumenter, medmindre formålet er risikoafdækning,
3) erhverve kapitalandele, bortset fra andele i danske UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om investeringsforeninger m.v., med henblik på salg af disse tidligere end 6 måneder efter erhvervelsen eller
4) erhverve positioner i fremmed valuta bortset fra euro, når positionstagningen sker med henblik på andet end betaling for køb af værdipapirer, varer, tjenesteydelser, køb eller drift af fast ejendom eller til brug for rejser.
Stk. 2.
Den i stk. 1 nævnte personkreds må ikke erhverve kapitalandele i selskaber, der udøver virksomhed som nævnt i stk. 1, nr. 1-4. Dette gælder dog ikke køb af aktier i pengeinstitutter, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber samt andele i danske UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om investeringsforeninger m.v.
Stk. 3.
Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser, og som derfor skal være omfattet af forbuddet. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 32 a finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information herom.
Stk. 4.
Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk. 1 udarbejde retningslinjer for kontrol med overholdelse af forbuddet i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., herunder om indberetning af formuedispositioner.
Stk. 5.
Den eksterne revision skal én gang om året gennemgå Arbejdsmarkedets Tillægspensions retningslinjer efter stk. 4 og i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten oplyse, om retningslinjerne vurderes at være betryggende og have fungeret hensigtsmæssigt, og om Arbejdsmarkedets Tillægspensions kontrolprocedurer har givet anledning til bemærkninger.
Stk. 6.
Et kontoførende institut har på anmodning fra bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension pligt til at give Arbejdsmarkedets Tillægspensions eksterne revision adgang til oplysninger om konti og depoter samt til at udlevere udskrifter derfra for personer omfattet af stk. 1.
Stk. 7.
Forbuddet i stk. 1, nr. 2, omfatter ikke finansielle instrumenter, der er afledt af aktier i en virksomhed, der er koncernforbundet med Arbejdsmarkedets Tillægspension, og som den pågældende modtager som led i sin aflønning.
Stk. 8.
Forbuddet i stk. 1, nr. 1, omfatter ikke lån til køb af medarbejderaktier samt de i stk. 7 nævnte instrumenter.
Stk. 9.
De interne revisions- og vicerevisionschefer må uanset stk. 1-8 ikke have økonomiske interesser i virksomheder, der er koncernforbundet med Arbejdsmarkedets Tillægspension.
§ 24c
Arbejdsmarkedets Tillægspension må ikke indgå engagementer med repræsentantskabs- og bestyrelsesmedlemmer, direktøren, ansatte i tillægspensionsordningen, tillægspensionsordningens eksterne revisorer eller de interne revisions- og vicerevisionschefer.
Stk. 2.
Uden bestyrelsens godkendelse, der skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke bevilge engagement til eller modtage sikkerhedsstillelse fra virksomheder, hvori bestyrelsesmedlemmer eller personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension, er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 3.
De i stk. 2 nævnte engagementer skal bevilges i henhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Tillægspensionsordningens valgte revision skal i revisionsprotokollen vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.
Stk. 4.
Direktøren og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 2 nævnte engagementer.
Stk. 5.
Reglerne i stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 gælder også engagementer med selskaber, hvori personer, der er knyttet til direktøren ved ægteskab, samliv i mindst 2 år, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, er direktører.
§ 24d
Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan ikke uden bestyrelsens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog § 25 p, stk. 8 og 9.
Stk. 2.
Andre ansatte i Arbejdsmarkedets Tillægspension, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser, kan ikke uden direktørens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestyrelsen skal orienteres om tilladelser givet af direktøren.
Stk. 3.
Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser, og som derfor skal have direktørens tilladelse, jf. stk. 2. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 32 a finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information herom.
Stk. 4.
Den i stk. 1 og 2 nævnte virksomhed kan kun bestrides, såfremt Arbejdsmarkedets Tillægspension eller virksomheder, der indgår i koncern med Arbejdsmarkedets Tillægspension, ikke har eller indgår engagementer med de i stk. 1 og 2 nævnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse virksomheder. Undtaget herfra er engagementer i form af kapitalandele, engagementer med de i stk. 5 og 6 nævnte virksomheder samt engagementer med erhvervsvirksomheder, der indgår i koncern med Arbejdsmarkedets Tillægspension, eller erhvervsvirksomheder, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller finansielle virksomheder i fællesskab eller sammen med fonde og foreninger oprettet i henhold til §§ 207 og 214 og § 215, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ejer mere end 4/5 af kapitalandelene.
Stk. 5.
Det i stk. 4 anførte engagementsforbud finder ikke anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelserne for Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Udviklingsfinansiering A/S, BSU-fonden, LR Realkredit A/S, Bornholms Erhvervsfond, Grønlandsbanken A/S, Kongeriget Danmarks Fiskeribank, fondsbørser, autoriserede markedspladser, clearingcentraler, værdipapircentraler, OMX AB, OMX Exchanges Oy, Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) og Industrialiseringsfonden for Østlandene (IFØ).
Stk. 6.
Det i stk. 4 anførte engagementsforbud finder ikke anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelsen for en virksomhed, som midlertidigt drives af Arbejdsmarkedets Tillægspension i medfør af § 26 c, stk. 3, til sikring eller afvikling af forud indgåede engagementer.
Stk. 7.
Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.
Stk. 8.
Arbejdsmarkedets Tillægspension skal mindst én gang årligt offentliggøre oplysninger om de hverv, som bestyrelsen har godkendt i henhold til stk. 1. Endvidere skal den eksterne revision i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt Arbejdsmarkedets Tillægspension har engagement med erhvervsvirksomheder omfattet af stk. 1 og 2.
Stk. 9.
Uanset stk. 1 kan den interne revision udføre interne revisionsopgaver i ordninger og virksomheder, som administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til anden lovgivning eller aftale, uden bestyrelsens tilladelse.
Stk. 10.
Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 4.
§ 25c
Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hvert enkelt medlems navn og funktion i forhold til Arbejdsmarkedets Tillægspension er tydeligt angivet, og hvori de erklærer, hvorvidt:
1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle krav i vedtægter eller aftale,
2) årsregnskabet giver et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Tillægspensions henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet og
3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis koncernen kan påvirkes af.
Stk. 2.
Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktøren i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.
Stk. 3.
Selv om et ledelsesmedlem er helt eller delvis uenig i årsrapporten eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at underskrive. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med en konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen.
§ 25e
For at årsregnskabet og koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 25 d, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.
Stk. 2.
Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af en årsrapport, herunder medlemmer, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder. De omhandlede beslutninger skal i det mindste vedrøre:
1) placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer,
2) ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer og
3) fordeling af virksomhedens ressourcer.
Stk. 3.
Årsrapporten skal udarbejdes således, at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne, jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer.
§ 25f
Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger:
1) Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde (klarhed).
2) Der skal tages hensyn til de reelle forhold og ikke til formaliteter uden reelt indhold (substans).
3) Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå.
4) Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og måling tilpasses denne afvikling.
5) Enhver værdiændring skal vises, uanset indvirkningen på resultatopgørelsen (neutralitet).
6) Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling (periodisering).
7) Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold (konsistens).
8) Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi).
9) Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår (formel kontinuitet).
Stk. 2.
Opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag samt den anvendte monetære enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet). Ændring kan dog ske, hvis der derved bedre opnås et retvisende billede, eller hvis ændringen er nødvendig som følge af lovændring eller nye regler udstedt i medfør af § 25 m.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1, nr. 6-9, og stk. 2 kan fraviges i særlige tilfælde. I så fald finder § 25 d, stk. 3, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.
§ 25p
Arbejdsmarkedets Tillægspensions årsrapport skal revideres af mindst én statsautoriseret revisor. Repræsentantskabet udnævner revisorerne, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage. Beskæftigelsesministeriet kan i særlige tilfælde udpege en yderligere revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme regler som de revisorer, der er udnævnt af repræsentantskabet.
Stk. 2.
Revisorerne i Arbejdsmarkedets Tillægspension skal tillige være revisorer i eventuelle dattervirksomheder.
Stk. 3.
Stk. 2 finder ikke anvendelse på dattervirksomheder, der ikke er hjemmehørende i Danmark.
Stk. 4.
Bestyrelsen kan bestemme, at der skal oprettes en intern revision, der ledes af en revisionschef.
Stk. 5.
Ved revisorskifte skal Arbejdsmarkedets Tillægspension og afgående revisor senest en måned efter fratræden give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.
Stk. 6.
Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan beskæftigelsesministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.
Stk. 7.
Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 8.
Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 24 d, stk. 1, at den interne revisionschef og vicerevisionscheferne udfører revisionsopgaver i virksomheder uden for koncernen, jf. dog § 24 d, stk. 9. Bestyrelsen kan heller ikke tillade, at den interne revisionschef og vicerevisionscheferne udfører andet arbejde end revisionsopgaver i virksomheder inden for koncernen, i ordninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer, eller i virksomheder inden for samme administrationsfællesskab, jf. § 24 d, stk. 9. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra 1. pkt.
Stk. 9.
Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 24 d, stk. 1, at den interne revisionschef og vicerevisionscheferne påtager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid med habilitetsbestemmelser svarende til dem, der gælder for eksterne revisorer i henhold til lov om statsautoriserede og registrerede revisorer.
§ 26b
Midlerne skal anbringes i følgende kategorier af aktiver:
1) Obligationer eller gældsbreve udstedt eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A.
2) Obligationer optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande, og som er udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst ét af medlemslandene i Den Europæiske Union.
3) Realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer udstedt af realkreditinstitutter, pengeinstitutter eller skibsfinansieringsinstituttet samt andre obligationer udstedt i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der frembyder tilsvarende sikkerhed.
4) Tilgodehavender, dog ikke tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter og forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A, samt andre tilgodehavender garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A.
5) Grunde, boligejendomme, kontor- og forretningsejendomme samt andre ejendomme, hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse.
6) Lån sikret ved tinglyst panteret i ejendomme, som er omfattet af nr. 5, for et beløb op til 80 pct. af den seneste ejendomsvurdering for boligejendomme og 60 pct. for øvrige ejendomme.
7) Andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, der svarer til kapitalforeninger, hvis kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter indeholder de i § 26 h, stk. 1, og § 26 i, stk. 1, anførte begrænsninger.
8) Andre obligationer og lån optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande omfattet af zone A.
9) Kapitalandele optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande omfattet af zone A.
10) Ejendomme, der ikke er omfattet af nr. 5, og lån sikret ved tinglyst panteret i ejendomme, der ikke er omfattet af nr. 6.
11) Kapitalandele og andre værdipapirer optaget til handel på et marked i lande uden for zone A, hvis markedet svarer til et reguleret marked inden for Den Europæiske Union, samt andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det Finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande omfattet af zone A.
12) Andre lån og værdipapirer, som ikke omfattes af nr. 1-11.
13) Genforsikringskontrakter og tilgodehavender hos genforsikringsselskaber og særlige risikoafdækningsvirksomheder under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A eller genforsikringsselskaber under offentligt tilsyn, der har opnået en rating af en anerkendt ratingvirksomhed mindst svarende til investmentgrade.
Stk. 2.
Midlerne kan anvendes til lån til arbejdsgivere, der har indbetalt bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, dog ikke ud over 50 pct. af det indbetalte bidrag og aldrig under 500,00 kr. Lånene ydes gennem pengeinstitutter til den for disse institutter sædvanlige udlånsrente, og pengeinstitutterne er ansvarlige over for Arbejdsmarkedets Tillægspension for lånets tilbagebetaling.
Stk. 3.
Midlerne kan placeres i dattervirksomheder, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at tilbyde administrative ydelser, bortset fra formueforvaltning, til
1) pensionskasser og tilsvarende ordninger i livsforsikringsselskaber, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed,
2) virksomheder etableret i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som driver virksomhed enten som arbejdsmarkedspensionsordning eller som arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse, og som har opnået tilladelse til sådan virksomhed efter nationale bestemmelser fastsat efter fælles europæisk regulering,
3) pensionsordninger, myndigheder og andre udbydere af alderdomssikring, efterløn og lign. med henblik på information til medlemmer, kunder m.v.,
4) pensions-, opsparings- og sikringsordninger etableret af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller
5) sammenslutninger af de under nr. 1-3 nævnte virksomheder eller til administrationsvirksomheder for aftagere omfattet af nr. 1-4.
Stk. 4.
Et eventuelt salg af ydelser fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til en sådan dattervirksomhed, jf. stk. 3, skal ske efter reglerne i § 23, stk. 4.
Stk. 5.
Midlerne kan placeres i et datterselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at levere administrative ydelser til ordninger om udligning af arbejdsgivernes udgifter i forbindelse med barsel. Et eventuelt salg af ydelser fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til et sådant selskab skal ske efter reglerne i § 23, stk. 4.
Stk. 6.
Midlerne kan placeres i et særskilt etableret eller eksisterende datterselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at levere administrative ydelser til overenskomstbaserede kompetenceudviklings- og uddannelsesfonde og sammenslutninger af sådanne eller levere tilsvarende ydelser til administrationsvirksomheder for sådanne aftagere. Et eventuelt salg af ydelser fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til et sådant selskab skal ske efter reglerne i § 23, stk. 4.
Stk. 7.
Midlerne kan placeres i dattervirksomheder, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer helt eller delvis, og som har til formål at drive finansiel virksomhed bortset fra forsikringsvirksomhed, jf. dog stk. 8 og 9.
Stk. 8.
Placering af midler direkte eller indirekte i en eller flere virksomheder inden for penge- og realkreditinstitutvirksomhed omfattet af stk. 7, må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension derved opnår en markedsandel, der overstiger 5 pct. af det pågældende lands samlede udlånsmarked inden for penge- og realkreditinstitutvirksomhed, jf. dog stk. 9.
Stk. 9.
Ved placering af midler i penge- og realkreditinstitutvirksomhed omfattet af stk. 7 må summen af erhvervsudlån og erhvervsrealkreditlån højst udgøre 7,5 pct. af det pågældende lands samlede udlånsmarked inden for erhvervsudlån og erhvervsrealkreditlån.
Stk. 10.
Et penge- eller realkreditinstitut, hvori Arbejdsmarkedets Tillægspension direkte eller indirekte har placeret midler, jf. stk. 7, må ikke anvende Arbejdsmarkedets Tillægspensions navn og logo i sin markedsføring.
Stk. 11.
Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension har en dattervirksomhed, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 1, kan dattervirksomhedens aktiver inden for værdien af kapitalandele i og eventuelle lån til dattervirksomheden behandles som aktiver efter stk. 1. Er dattervirksomheden ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.
§ 26d
Følgende grænser gælder for anbringelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver:
1) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7-13, må samlet højst udgøre 70 pct.
2) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 11, må samlet højst udgøre 10 pct.
3) Lån omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 12, må samlet højst udgøre 2 pct.
4) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 4, 6-9, 11 og 12, udstedt eller garanteret af penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7, der for hver virksomhed og afdeling af en UCITS, en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut udgør mere end 5 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver, må samlet højst udgøre 40 pct.
Stk. 2.
Andre lån og værdipapirer omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 12, må højst udgøre 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver.
§ 26e
Følgende grænser for Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver er gældende for medregning af aktiver, der udgør en risiko på en enkelt virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder:
1) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 3, må højst udgøre 40 pct.
2) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 4, må højst udgøre 10 pct.
3) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7, jf. dog stk. 4, må højst udgøre 10 pct.
4) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 13, må højst udgøre 10 pct.
5) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 6, 8, 9, 11 og 12, må samlet højst udgøre 2 pct., jf. dog stk. 2. Grænsen er 3 pct., hvis egenkapitalen i den virksomhed, som aktivet vedrører, overstiger 250 mio. kr., når virksomheden er hjemmehørende i et land omfattet af zone A og aktivet er optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande omfattet af zone A.
6) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 5, 6 og 8-12, må samlet højst udgøre 5 pct.
7) Lån omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 12, må højst udgøre 1 pct.
Stk. 2.
Kapitalandele i og lån ydet til en virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer i aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 5 og 10, må samlet højst udgøre 5 pct.
Stk. 3.
Stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2 finder ikke anvendelse på investeringer i en dattervirksomhed, der er omfattet af § 26 b, stk. 3, 5, 6, 7 og 11.
Stk. 4.
Stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2 finder ikke anvendelse på investeringer i virksomheder, UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 1-3. Sådanne investeringer kan i relation til grænserne fastsat i stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2, samt § 26 d, stk. 1, nr. 1 og 3, betragtes som aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 1-3.
Stk. 5.
Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om Arbejdsmarkedets Tillægspensions valutakurs- og renterisikoeksponering.
§ 26h
Vedtægterne for en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7, skal indeholde bestemmelser om,
1) at kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut på en investors anmodning skal indløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen,
2) at kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts afdelinger hverken må stille garantier for tredjemand eller yde eller optage lån bortset fra optagelse af kortfristede lån på højst 10 pct. af formuen for at indløse investorer, for at udnytte tegningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af indgåede handler,
3) at kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut kan investere sin formue i likvide midler, herunder valuta, eller i de finansielle instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, i overensstemmelse med de krav, der stilles til instrumenter og deres udstedere i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v., og
4) risikospredning, jf. § 26 i, stk. 1.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.
§ 26i
En kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7, skal i sine vedtægter for hver afdeling fastsætte, at formuen enten
1) kan placeres i overensstemmelse med reglerne i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v.,
2) kan investeres således, at højst 10 pct. af formuen investeres i finansielle instrumenter udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern,
3) fuldt ud kan investeres i obligationer udstedt af et land eller en international institution af offentlig karakter, som et land i Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, deltager i,
4) kan investeres i obligationer udstedt af Danmarks Skibskredit A/S, realkreditobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter og
a) lignende realkreditobligationer udstedt af kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Europa- Kommissionen, dog kan højst 30 pct. af formuen anbringes i obligationer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern, eller
b) særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) og særligt dækkede obligationer (SDO) udstedt af danske pengeinstitutter eller realkreditinstitutter eller Danmarks Skibskredit A/S eller tilsvarende særligt dækkede obligationer udstedt af lignende kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Europa-Kommissionen, dog kan højst 30 pct. af formuen anbringes i obligationer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern,
5) udelukkende kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, idet højst 30 pct. af formuen kan anbringes i pengemarkedsinstrumenter udstedt af den samme emittent eller emittenter i samme koncern, dog således, at formuen fuldt ud kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt af et land eller en international institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager i, og som er godkendt af Finanstilsynet, jf. § 147, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., eller
6) kan investeres i andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter, hvis vedtægter indeholder de i § 26 h, stk. 1, anførte begrænsninger, dog således, at højst 75 pct. af formuen må anbringes i andele udstedt af en enkelt afdeling af disse UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.
§ 27
Finanstilsynet påser overholdelsen af § 23, stk. 7-10, § 23 b, stk. 1, §§ 23 c og 24 a, § 24 b, stk. 3-9, §§ 24 c og 24 d samt kapitlerne 6, 7 a og 8, undtagen § 24 h.
Stk. 2.
Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet efter stk. 1 inden for bestyrelsens kompetenceområde, jf. lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 7.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets Tillægspension påbud om inden for en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på at sikre overholdelsen af de i stk. 1 nævnte kapitler og bestemmelser i denne lov bortset fra § 23 b, stk. 1, nr. 5. Hvis Finanstilsynet finder, at kravet i § 23 b, stk. 1, nr. 5, ikke er overholdt, indberetter Finanstilsynet efter høring af Arbejdsmarkedets Tillægspension dette til beskæftigelsesministeren.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at afsætte direktøren inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 23 a, stk. 2, ikke kan bestride stillingen.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan endvidere påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at afsætte direktøren, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller den finansielle lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at direktøren ikke opfylder kravene i § 23 a, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
Stk. 6.
Påbud meddelt i henhold til stk. 4 og 5 kan af Arbejdsmarkedets Tillægspension og af direktøren forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at påbuddet er meddelt. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at direktøren under sagens behandling kan opretholde sin stilling. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 7.
Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 4 og 5. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.
Stk. 8.
Finder Finanstilsynet, at et bestyrelsesmedlem ikke lever op til kravene i § 23 a, stk. 2, underretter Finanstilsynet beskæftigelsesministeren herom. Beskæftigelsesministeren træffer herefter afgørelse om, hvorvidt bestyrelsesmedlemmet fortsat kan bestride sit hverv.
Stk. 9.
Samtidig med udstedelse af påbud efter stk. 4 og 5 eller indbringelse af sagen for domstolene efter stk. 7 underrettes beskæftigelsesministeren herom.
§ 27g
Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 27, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til Arbejdsmarkedets Tillægspension skal offentliggøres, og det skal af offentliggørelsen fremgå, at reaktionen vedrører Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspensions skal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter at Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget underretning om reaktionen. Samtidig med offentliggørelsen skal Arbejdsmarkedets Tillægspension indsætte et link, som giver direkte adgang til reaktionen, på forsiden af Arbejdsmarkedets Tillægspensions hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Finanstilsynet. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension kommenterer reaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra reaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informationerne fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som Arbejdsmarkedets Tillægspension anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende repræsentantskabsmøde. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside. Tilsynsreaktioner givet i henhold til § 27, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af, at det vedrører Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 3. Hvis dommen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Arbejdsmarkedets Tillægspensions offentliggørelse skal ske på deres hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage efter der er faldet dom eller vedtaget bøde. Samtidig med offentliggørelsen skal Arbejdsmarkedets Tillægspension indsætte et link, som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, på forsiden af Arbejdsmarkedets Tillægspensions hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resumeet. Fjernelse af informationerne fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som Arbejdsmarkedets Tillægspension anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende repræsentantskabsmøde. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal give meddelelse til Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside.
Stk. 3.
Offentliggørelse efter stk. 1 og 2 kan dog ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for Arbejdsmarkedets Tillægspension eller efterforskningsmæssige henholdsvis samfundsmæssige hensyn i øvrigt taler imod offentliggørelse. Der kan desuden ikke ske offentliggørelse af sager omfattet af § 19 a, stk. 1. Offentliggørelsen må ikke indeholde oplysninger omfattet af § 30, i lov om offentlighed i forvaltningen.
Stk. 4.
Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1 eller 2, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for reaktionen.
Stk. 5.
Samtidig med offentliggørelsen i medfør af stk. 1 eller 2 afgiver Finanstilsynet indberetning herom til beskæftigelsesministeren.
§ 30
Enhver, der beskæftiger en eller flere lønmodtagere, der er omfattet af denne lov, skal foretage indberetning herom efter de nærmere regler, som beskæftigelsesministeren måtte fastsætte efter indstilling af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2.
Offentlige myndigheder, forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikringer, arbejdsløshedskasser samt arbejdsgivere, lønmodtagere og faglige organisationer skal på begæring overlade Arbejdsmarkedets Tillægspension og ankenævnet enhver oplysning, som er af betydning for afgørelsen af pensionsspørgsmål i henhold til denne lov.
Stk. 3.
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan til brug for administrationen af denne lov få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister § 7.
Stk. 4.
Stk. 3 omfatter alle de oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning, opkrævning og godskrivning af ATP-bidrag, til udbetaling af pension og dødsfaldsydelser samt opgaver i kontroløjemed m.v. Der kan herunder ske samkøring og sammenstilling af oplysninger for at kontrollere, at indbetaling af bidrag og udbetaling af ydelser sker i henhold til loven og regler, der er udstedt i medfør af loven.
§ 32
Med bøde eller hæfte straffes, hvis strengere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning, den, der som medlem af bestyrelse eller repræsentantskab eller som direktør, aktuar eller revisor for Arbejdsmarkedets Tillægspension,
a) undlader at opfylde de pligter, der påhviler ham efter loven,
b) giver urigtige eller vildledende oplysninger til beskæftigelsesministeren, Finanstilsynet eller andre offentlige myndigheder eller til ledelsen om forhold, der vedrører Arbejdsmarkedets Tillægspension,
c) gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre tab for Arbejdsmarkedets Tillægspension eller medlemmerne.
Stk. 2.
De i stk. 1 nævnte personer samt ansatte i Arbejdsmarkedets Tillægspension er under ansvar efter borgerlig straffelov § 152, jf. § 152 e, forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om.
§ 32a
Overtrædelse af § 23 a, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, § 25 l og § 25 r straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Overtrædelse af bestemmelserne i § 23, stk. 7-10, § 23 b, stk. 1, nr. 1-9, §§ 24 b og 24 c, § 24 d, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 7 og 8, 24 g, stk. 1, § 25 a, stk. 1, 1. pkt., § 25 c, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., §§ 25 d og 25 e, § 25 f, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 25 g, 25 h, 25 i og 25 j, § 25 k, 1. pkt., § 25 o, § 25 p, stk. 2 og 5, og § 27 g, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt., straffes med bøde. Med bøde straffes Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 27, stk. 3, 4 og 5.
Stk. 2.
I regler udstedt i medfør af loven kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
Stk. 3.
Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.